Litteratur
LITTERATUR
ERIK DAL: Peter Grønland (1761-1825). I Fund og Forskning VII, Det kgl. Bibliotek, Kbhvn. I960.
På side 100-124 i Det kgl. Biblioteks smukke årbog Fund og Forskning har bibliotekar Erik Dal skrevet en fortræffelig lille studie over den holstenske amatørmusiker Peter Grønland. Denne kultiverede »Liebhaber«, der virkede som arkivar i det tyske kancelli, var en meget kyndig musikdyrker, hos hvem den unge Weyse bl. a. søgte råd. Opvokset i den nordtyske klassiske periode skrev Grønland en række sange bl. a. til tekster af Goethe, men hans hovedindsats i dansk musikhistorie falder inden for indsamlingen og bearbejdelsen af de danske og senere også de svenske folkeviser. Grønland afslører her en sjælden sans og respekt for de gamle almueviser og deres, som han siger, »græske« tonalitet. En fagmusiker som Berggreen gik her langt hårdere til værks i hans adskillige år senere publicerede danske folkeviser.
Det er af stor betydning, at Dal har fremdraget Grønland af glemselen, og man må kun håbe, at Det kgl. Biblioteks fremtidige publikationer stadig vil medtage artikler, der berører så vigtige sider af ældre dansk musikhistorie og folkemusik. B. J.
NIELS FRIIS: Diderik Buxtehude. 70 s. - Dan Fog Olsen, Kbh.
Niels Friis har foretaget en omarbejdelse af sin i 1949 udgivne Buxtehude-bog. Man glæder sig over de første afsnit omhandlende det biografiske materiale, som er behandlet særdeles grundigt. De forskellige kilder, sikre som tvivlsomme, vejes skønsomt mod hinanden. I det korte afsnit om komponistens livsværk, hvor værkerne i hovedtræk belyses, bliver talen om nationalstil dog problematisk. Selv om Friis støtter sine udtalelser på andres, må man dog protestere. Buxtehudes kromatik f. eks. er ikke, som Knud Jeppesen synes at mene, noget, der kan »minde om den måde, hvorpå lyset dvælende trækker sig tilbage i vore sommernætter«. Det lyder meget smukt, så smukt, at Friis altså citerer det, men for mig har Buxtehude og sommernætter altid været uforenelige faktorer. Med kendskab til det 16. århundredes værker er det nemlig ganske almindeligt, at kromatiske motiver dukker op, endda i forbindelse med visse tonearter. Tidens affektlære har sikkert her haft det afgørende ord, og om nationale tilbøjeligheder er der ingenlunde tale. Den kromatik, som Buxtehude sværmer for, er et led i tidens tendenser, og det kromatiske »spøgelse« er noget, som siden tidernes morgen stadig har været og stadig dukker frem hos forskellige tiders komponister. Dodekafonien er blot vor tids sidste og afgørende ord i den forbindelse. Selv om Friis' bog ikke skal gøre det ud for en fuldstændig gennemgang af komponistens liv og værker, kunne man nok have ønsket sig en lidt mere original behandling af Buxtehudes stil set i sammenhæng med baroktidens. Forfatteren bringer en temmelig fyldig kilde- og litteraturfortegnelse, der omhyggeligt medtager artikler både fra fagskrifter og dagblade, men man må desværre savne Finn Viderøs grundlæggende redegørelse for Buxtehudes klavermusik i Dansk Musiktidsskrift, såvel som undertegnedes stilistiske undersøgelse af samme emne i Musikvärlden.
Når dette er sagt, og man naturligvis glæder sig over endnu en dansk Buxtehude-bog, må man nødvendigvis spørge: Hvornår er tiden inde til, at man går i gang med at sætte vore nationale tonedigtere, Hartmann, Gade etc. det litterære minde, som de fortjener? B. J, JAAP KUNST: »Supplement to tbe third editwn oj Ethno7?iusicology«. 45 p. G. 4,75. -Martinus Nijhoff. Haag.
Inden sin død for nylig nåede Jaap Kunst at få udsendt det foreliggende supplement til sin bibliografi over musiketnologisk litteratur m.v. Fuldstændig kan en slig opregning af titler ifølge sagens natur aldrig blive. Men Kunst er dog nået fuldstændigheden ganske nær ind på livet, og supplementshæftet, der yderligere mindsker afstanden til idealet, øger i tilsvarende omfang værkets nytteværdi.
P. R. O.
Sælg paa auktion l Ring til Central 12017 og få alle oplysninger angående salg af de effekter, De ønsker at skille Dem af med. Stort forskud ydes. Afregning 4 dage efter auktionen.
Københavns Auktionshal A/S GL. KONGEVEJ 3 . TLF.CENTRAL 12017