Musikalier

MUSIKALIER

R. FINKBEINER: Partita über den Choral: In dich háb' ich gehoffet«. - Ed. Breitkopf.

Det er en uhyre vanskelig orgelsats, som den tyske komponist R. Finkbeiner fremviser i sin Partita over koralen: »In dich hab' ich gehoffet«. I 7 vers opbygges denne stort anlagte koralfantasie, der i teknisk henseende har meget tilfælles med Max Reger. De enkelte variationer er særdeles afvekslende, stilen udvikler sig fra enkle polyfone satser til storslåede klanglige visioner. Sammenholdt med andre orgelværker af nye tyske komponister viser det en orgelstil, der på engang optager den klassiske orgeltradition, d.v.s.

bl. a. er skrevet for instrumenter, hvor det forrige århundredes orkesterimiterende klangmuligheder lades ude af betragtning, men samtidigt arbejdes der med en i bedste forstand nutidig sættemåde, snart seriel, dodekafon, snart byggende på Hindemiths teknik, som det foreliggende værk. Den »kirkelige« stilpastiche er man således lykkelig fri for. B. J.

HENRY PURCELL: Sing unió thé Lord. - Folkeog skolemusik, Wilhelm Hansen, Kbhvn. I960.

Der er en forunderlig lys stemning over det meste af Henry Purcells kirkelige værker, en folkelig rytme og en frisk og naturlig melodiføring. Man kan ikke undgå at betages af denne musik, der i al sin enkelhed og knaphed taler med et stærkere sprog end det ofte er tilfældet med Handels til tider langstrakte og snakkesalige oratoriesatser. Det lille verseanthem, som nu foreligger i serien Folke- og Skolemusik, er én af de bedste prøver på Purcells formåen at skabe en lovprisning med så enkle og dog stærkt virkende midler, at musikken lader sig udføre af amatørkor og -orkester. Henning Bro Rasmussen har stået for udgivelsen, Finn Viderø har udsat generalbassen, der her er lidt mere frisk og instrumental præget, end det er tilfældet med generalbasudsættelser i al almindelighed. Den engelske tekst er oversat af Harald Vilstrup, der er sluppet mindre heldigt fra det, idet flere engelske ord får en særlig musikalsk understregning, som ikke passer de ret intetsigende danske ord. Var det ikke bedre at lade den engelske tekst stå uoversat under noderne, man kunne så nøjes med en dansk oversættelse i tilslutning til forordet. B. J.

HELMUT MÖNKEMEYER: Undervisning i c-blok flojtespil. - Herman Moeck. Celle 1958.

Mönkemeyers blokfløjteskole »Das Spiel auf der Blockflöte in -c-«5 som publiceredes før krigen, foreligger nu i en nordisk udgave, som foruden at bringe en 3-sproget (dansknorsk-svensk) oversættelse af den tyske originaltekst har medtaget en snes kendte nordiske folkemelodier. Skolen er beregnet for begyndere, men forudsætningen for med held at kunne benytte skolen er, at eleven allerede ad anden vej er gjort fortrolig bl. a. med nodelæsning, tonearter m. m.

Heftet omfatter 16 kapitler, som giver en grundig og systematisk indførelse i samtlige greb på c-fløjten såvel efter det originale grebsystem som efter det »nye« (som desværre endnu synes at være det fremherskende). Side om side med forklaringen af grebene bringes et righoldigt øvelsesstof, som omfatter et antal tekniske »studier« samt nogle melodier, som giver lejlighed til praktisk musiceren med det forhåndenværende tonemateriale. De tekniske øvelser er hensigtsmæssige og instruktive og vidner om forfatterens rige pædagogiske erfaring. Flere af dem stiller eleven over for ret prekære problemer af gribeteknisk og rytmisk art.

Vigtige blokfløjteområder som vejrtrækning, frasering, artikulation og transponering berøres kun antydningsvis, skønt det ingenlunde er umuligt selv for ungdommelige dyrkere af blokfløjtespillet at tilegne sig færdigheder på disse felter, som derfor uden skade kunne have været behandlet lidt mere indgående.

For den lærer, som til ikke helt små elever søger et solidt arbejdsgrundlag for opøvelsen af blokfløjtespillets elementære teknik med tyngdepunkt i grebenes sikre tilegnelse, udgør skolen et udmærket hjælpemiddel. /. G.