Musikkalier

MUSIKKALIER
KIRKEMUSIKKREDSEN:

Ledsagersatser og forspil I. — Musikhøjskolens forlag, Kbhvn. I960.

I anledning af Kirkemusikkredsens 10-årsfest har sammenslutningen udgivet et meget værdifuldt lille hæfte med ledsagesatser for orgel, beregnet til støtte for menighedssangen.

Satserne er udarbejdet af Aksel Andersen, Leif Kayser, Axel Madsen, Tage Højby Nielsen, Ulrich Teuber og Einar Trærup Sark.

Der siges i forordet bl. a., »at man i stadig større kredse også herhjemme vil tage de problemer op til debat, som bl. a. udviklingen inden for orgelbygningen og det ændrede salmetempo har skabt for orgelspillet til salmesangen«. Allerede i Tyskland og Sverige har man indset for år tilbage det naturlige i, at salmesangen ikke blot skulle støttes af triste firstemmige korsatser, men at orgelet, der leder sangen, skulle spille mere eller mindre selvstændige satser med et virkeligt instrumentalt tilsnit og i en stil, der føltes i naturlig pagt med vor tids kunst. Kirkemusikkredsen har tage initiativ til at eksperimentere med denne teknik, og den foreliggende publikation byder da også på en række satser, der mere eller mindre bærer præget af det praktiske formål, de skal tjene, mere end af de egentlige frie kompositioner i et nutidigt sprog. Bedst står uden tvivl Kaysers satser, idet de på én gang forener det praktiske med det levende tonesprog. De fleste af de foreliggende satser er ikke af så radikal art, som man tidligere har set det publiceret af Kirkemusikkredsen, men én ting er givet, at der med denne lille samling er brudt vejen for en hårdt tiltrængt fornyelse af det »liturgiske« orgelspil. At der forlængst er forsøgt på at indlemme nutidig tonekunst i kirken, viser bl. a. den lille samling af 47 orgelkoraler, som unge danske komponister udgav for få år tilbage.

Tilbage står et lille problem. Et par af samlingens bearbejdelser er foretaget over melodier af Th. Laub. Med Den danske Koralbogs omredigeringer af originale satser og deres harmonier i frisk erindring må man lige standse op og spørge, om der i det foreliggende tilfælde ikke er øvet en forringelse af Laubs kunstneriske egenart ved omlægning og bearbejdelse af hans harmonik. Dertil skal det fremholdes, at mens Den danske Koralbog står, eller rettere burde stå som den officielle bog, der indeholdt ældre og nyere melodistof i de navngivne komponisters satser, som loven foreskriver det, så er der med Kirkemusikkredsens samling tale om praktiske bearbejdelser, som kan opfattes som nedskrevne improvisationer. Det er dog ganske interessant at notere sig, at bearbejdelserne ikke (hidtil) er foretaget over det typiske romantiske melodistof. En friere, modernistisk behandling af dette materiale vil nok støde på uoverstigelige vanskeligheder. Så uløseligt er melodik og harmonik sammensvejset i f. eks. Hartmanns og Rungs satser.

At Kirkemusikkredsen har taget initiativet til at indlemme nyt stof i kirken, er derimod ikke så lidt af en bedrift i vor stagnerede kirkemusikalske situation, der skyldes den i en menneskealder herskende »historiske« opfattelse af salmesang og kirkemusik. En kunstnerisk fornyelse af salmespillet vil naturligvis ikke medføre, at den danske koralbog bliver overflødig, men vil tværtimod stærkere understrege det vigtige i, at denne samling både burde være mere omfattende og indeholde originale satser og et i øvrigt kunstnerisk mere forsvarligt udstyr, end det er tilfældet nu. Måtte den friske fornemmelse for nutidig kirkemusik og orgelledsagesespraksis i fremtiden blive til gavn for organiststanden. B. J.

JÜRG BAUR: Quinietto sereno. Musik für 5 Bläser (1958). - Breitkopf & Härtel, Wiesbaden.

Jürg Baur tilhører efter dette verket å dømme den gruppe komponister som visstnok arbeider under påvirkning av serieteknikken, men ennu ikke har klart å løsrive seg helt fra visse tonale forestillinger. Bare i en af de 6 små satsene, nr. 4, kommer de serielle prinsippene klart til syne - men denne satsen er til gjengjeld også den som interesserer minst. Ellers skjer det litt av hvert i dette verket, ikke minst på det klanglige og rytmiske plan. Den stof f lige utformning skjer ofte på bakgrunn av korthugne motiver, og de lineære spenn gir klangen anledning til rik og allsidig utfoldelse. Som helhet understøtter Jürg B aur s kvintett min overbevisning om at musikalsk frihet er dog det beste. c. B.

Kormusik En række løse korblade er sendt DM's redaktion til anmeldelse. Der skal her fremhæves det væsentligste. W.ü. lægger ud med otte satser, arrangementer af Brahms over tyske folkeviser. Nordiska Musikforlaget med fire satser, hvoraf Ingemar Liljefors ' Den forstå gang i världen er en yndefuld korsats, tydeligt inspireret af den elegiske svenske folketone. En større samling fra Gehrmans forlag fremviser snart satser for firestemmigt blandet kor og for mandskvartet. Af satserne skal her omtales M. Karkoffs morsomme Kloekkellam og den stemningsmættede Som ett blommande mandelträd til tekst af Pär Lagerkvist. Mindre god er f. eks. Bo Lindes Hic, haec, hoc, der virker noget påtaget i sin ironiseren over latinterperiet. Lennart Hedwalls Under vintergatan for mandskvartet er en velklingende, nutidig korsats, som varmt kan anbefales f. eks. studentersangerne. I bearbejdelse af Thomas Beck foreligger to folkeviser, en dansk og en norsk. Stilen er her lovlig tyndbenet og epigonagtig. Endelig har Gehrman tilsendt fire engelske viser i bearbejdelse af E. Franklin. To er for tenor og tostemmig bas, to for to tenorer og bas.

Satsen afslører ingen særlig fantasi og må nærmest betragtes som den korglade amatørs bidrag til den i Sverige så populære mandskorsang. B. J.

FINN VIDERØ: Ich sag ade. 5 variationer over en nederlandsk folkevise for 6 blokfløjter. — Arbejdsblade for blokfløjte. Hæfte 6. - Engstrøm & Sødring 1959Seks blokfløjter (2 sopraner, l alt, 2 tenorer og l bas) - det lyder afskrækkende for enhver, der af egen og måske bitter erfaring ved, hvilke enorme krav en sådan kombination stiller til intonationen og dermed til de spülendes øre og tonekontrol. Men for et vel sammenspillet ensemble af dygtige blokfløjtespillere, der råder over de fornødne tekniske og musikalske forudsætninger, vil et intensivt arbejde med Finn Viderøs fantasifulde og velskrevne variationsrække i høj grad lønne sig. Af fascinerende virkning er den ofte optrædende dobbeltkorede skrivemåde, der lader de høje fløjter veksle med de dybe, hvorved Í øvrigt det dybe kor i klanglig henseende tager prisen hjem. I variation III stilles store krav til omfanget af sopran- og tenorstemmerne, der for sopran I og sopran II's vedkommende spænder over to fulde oktaver. Gode instrumenter og teknisk veludrustede spillere er forudsætninger for at det lykkes. Solistisk besætning af alle stemmer er en selvfølge. /. G.

Tilsendt fra forlagene Korkompositioner ANDERSEN/HØFFDING: Gymnasiesangbogen (WH) CLAUSEN: Folkelig Brorson-sang (WH) WILH. HANSEN, KOR-BIBLIOTEK, mandsst. nr.

496, 501, 502, 503, 505, 506, 507, 508, 509 bl. kor nr. 343, 344, 345, 346, 347, 349, 350 damekor nr. 21, 22 (WH) LEWKOVITCH: Improperia (WH) Litteratur FRITZ BUSCH snakker musik (E&S) FOKINE. Memoirs of a Ballet Master. Ed. A. Chujoy (C&C) GRAAE: Harpen - dens muligheder og begrænsning (WH) HOLM: Bevægelseslære (WH) HOLMBOE: Mellemspil, Tre musikalske aspekter (WH) SCHULLER: Horn Technique (OUP) WESTERGAARD: Harmonilære, teksthæfte og nodeeks. (WH) Undervisningsmusik BOESEN/BROCKMANN: Alt-fløjte skole (WH) HAAHR/JENSEN: Bliv dus med noderne, 2. bd., Barnets nodeskrivebog (WH) NIELSEN/LARSEN: Tag den Ring, tillæg til Den lille Guitarskole (WH) MÚSICA SKOLESERIEN: nr. 27 (WH) Kammermusik BENTZON, N. V.: Streichquartett VI op. 124 (WH) Orgelmusik RAASTED: 40 orgelkoraler op. 108 (WH) Orkestermusik BENTZON, N. V.: Symphonie Variations op. 92 (WH) Opera BACK: (Tranfjädrarna) The Twilight Crane (WH) C&C: Constable & Co., Ltd., London EôS: Engstrøm & Sødring, København ISTI: Information Service Inc., Detroit Nm: Nationalmuseet, København O UP: Oxford University Press, London : Wilh. Hansen, København • Foreningerne Dansk Komponist-Forening Kontor: Hverdage kl. 10-13 (lørdag lukket).

Kronprinsessegade 26, sidehuset, 1. sal, Kbhvn. K.

Telf. PAlæ 5405. - Postgirokonto 3252.

Dansk Tonekunstner-Forening Kontor og sekretariat: Hverdage kl. 10-16.

Sekretær og juridisk konsulent: Lrs. Steffen Heering, Rådhusstræde l, København K. Telf. Central 2270 og PÅ 7576.

Det unge Tonekunstnerselskab Kontor: Hverdage kl. 10-12 (lørdag lukket).

Hammerensgade 3, 4. sal, Kbhvn. K. Telf. BYen 726.

Postgirokonto 3474.

Formand: Lavard Friisholm. Telf. Trørød 101.

Teatertelefon: TRia 5144 forestillingsdagen kl. 1515,20. - Anmodning om legitimationskort til Det kgl. Teater må sendes til kontoret vedlagt frankeret konvolut med egen adresse. Når teatertelefonen ikke svarer, skyldes det, at der er helt eller næsten udsolgt. Heller ikke ved »næsten udsolgt« tilsteder teatret DUT billetter.