Musikalier

MUSIKALIER

»KOM OG SYNG« 2. Børnesange og sanglege til brug i skolens 2.-4. klasse. Samlet af Klari Fredborg. — Musikhøjskolens forlag, I960.

Siden Klari Fredborg i 1955 udsendte »Kom og syng« l med et lærerhæfte med kommentarer har hendes pædagogiske værk i stadig stigende omfang øvet sin indflydelse på dansk skolesangspædagogik. »Kom og syng« l beskæftigede sig med de mindstes musikalske opdragelse, og man har længe set hen til en fortsættelse for de lidt større for at få at vide, hvorledes Klari Fredborg ville føre arbejdet videre fra den indledende leg til den mere bevidste kunnen og viden.

Bind 2, som nu foreligger med et lærerkommentarhæfte udarbejdet i samarbejde med Hanna Asmussen, fører undervisningen frem til og med 4. klasse. Væsentlige dele af den nye bog er baseret på rytme-, tone- og formlege med og uden instrumenter. Klari Fredborg vedkender sig her med begejstring lån fra Orffs Schulwerk, til hvilket der ofte henvises. Er Fredborgs bog således på nogle punkter en fordansket Orff, er den dog også en renlivet Fredborg-bog, der afspejler sin forfatterindes musikalske fantasi og utrolige småbørnspædagogiske sans. Hendes motto er nu som før: »først opleve, så lære« samt »altid musicerende«. Hendes form er legen, hendes aldrig tabte mål er den rene musikalske udfoldelse.

Bind 2 fører eleverne fra bind l's farvede noder til de sort-hvide, og det pentatone toneområde udvides til diatonik. De rytmiske fænomener dyrkes i stigende grad bevidst. Bogen giver på disse områder værdifulde ideer til hvorledes de pågældende områder kan behandles. I sig selv er stoffet næppe tilstrækkeligt. Bogen anviser i udstrakt grad anvendelse af instrumenter i hørelæreundervisningen. Foruden stavspillene og rytmeinstrumenterne gives fyldige vejledninger på, hvorledes blokfløjten kan inddrages i det musikalske opdragelsesarbejde.

Enhver, der har med musikopdragelse af småbørn at gøre, bør kende Klari Fredborgs bøger. H. B. R.

lighed til at »følge med«, når der i fremtiden igen bliver lejlighed til at høre det meget inciterende værk. Her skal blot bemærkes, at den indspilning, som er foretaget af Bartok selv ved klaveret, Goodman på klarinetten og Szigeti på violinen, både optageteknisk og udførelsesmæssig ikke er helt på højden, men giver alligevel et indtryk af denne klassiker inden for den moderne kammermusik.
B. J.

KNUDÅGE RIISAGER: Rondo giocoso for violin og orkester. — Engstrøm & Sødring.

Knudåge Riisagers Rondo giocoso, der ligesom hans violinkoncert er tilegnet Wandy Tworek, bærer tydeligt sin ophavsmands stempel. Det fremgår af den mesterlige, lyst flimrende instrumentation, hvor udover soloviolinen særlig fløjter og klarinetter deltager i artisterierne, og ligeledes af den typiske harmoniseringsfacon, der fortrinsvis består af rækker af fjerntbeslægtede treklange (f. eks.

e-dur - b-mol - a-mol - fis-mol - c-dur es-dur - g-dur). Den lyrisk-espressive mellemdel kunne uden skade være udspundet noget længere; det ville have gavnet helhedsvirkningen. B. J.

BÊLA BARTOK: Contrats for violin, darinet and pianoforte, — Boosey and Hawkes, London.

Bartóks berømte klarinettrio, der har fået adskillige fremførelser herhjemme, foreligger nu i studiepartitur. Mange musiklyttere og musikstuderende vil her få en kærkommen lej CARL RIESS: Alte spanische Orgelmusik. - Wilhelm Hansen, Musik-forlag, Kbhvn.

Organisten Carl Riess har samlet en række interessante orgelstykker af Thomas de Santa Maria, Diogo de Alvarado, Francisco de Arauxo og Johannis Cabanilles. Samlingen byder på hidtil ukendte værker fra spansk orgelspils glansperiode (bortset fra, hvad der findes i de store monumentaludgaver). Riess' udgave danner således et glimrende supplement til Ed. Schotts Liber Organí bd. III, spanske mestre. Satserne af de to sidstnævnte komponister er meget virtuose og afslører en forbløffende spillestil, der må hvile på en overdådig fantasirigdom i orgelimprovisationens kunst. Udgaven er iøvrigt sober, anfører kun momentvis foredragsbetegnelser respektive registrering. Desværre angiver indholdsfortegnelsen ikke komponistnavnene men kun stykkernes titel. En »forglemmelse« fra forlagets side! B. J.

* J. B. LOEÍLLET: Sonata C-dur for sopranblokfløjte og klaver. - O. H. Noetzel Verlag, Wílhelmshaven.

Denne sonate, som ikke bærer noget iørefaldende særpræg blandt barokkens talrige værker for datidens måske mest yndede in strument, er et henrivende stykke musik.

Dets tre satser, allegro, andante og gavotta, indeholder ingen store tekniske vanskeligheder, der gås f. eks. kun ét sted, i andanten, op til a"", ellers er g"" højeste tone. Der gives derfor i denne sonate mulighed for at lade elever på et ret tidligt udviklingstrin stifte bekendtskab med ægte barokmusik. K. M.

TSCHAIKOWSKY/ROBERT RIEFLING: Nur wer die Sehnsucht kennt. - Lyche.

Der er god tradition for, at de store pianister siden Listz's tid foretager bearbejdelser af Lieder eller operaarier, beregnet som virtuosnumre i koncertsalen. Vi kender de talrige bearbejdelser, af Schumann, Schubert og Brahmssange og i nyere tid f. eks. transkriptioner af Strauss-sange foretaget af Walter Gieseking. Den norske storpianist Robert Riefling har udarbejdet en meget fin transkription over Tschaikowskys berømte Nur wer die Sehnsucht kennt Op. 6, nr. 6. Rieflings transkription bygger i høj grad på klangbehandling og dynamiske afskygninger.

Formelt er satsen bygget op som en stigning, der munder ud lige inden kodaen sætter ind.

Man må kun beklage, at teksten til sangen ikke er trykt med, sådan som det er tilfældet med f. eks. Listz's og Giesekings Liederbearbejdelser. B. J.

Lommepartiturer fra Eulenburg Vivaldi: Violinkoncert »fatto per la Solen nita della Lingua di San Antonio«, D-dur (1217).

Til 3. sats findes en fra manuskriptet stammende kadence! Telemann: Obokoncert, f-moll (1214).

/. 5*. Bach: Kantate nr. 62 »Nun komm, der Heiden Heiland« (1048).

/. 5"". Bach: Kantate nr. 27 »Wer weiss, wie nahe mir mein Ende (1049).

- : Kantate nr. 158 »Der Friede sei mit dir« (1050).

Händel: Concerto grosso op. 3 nr. 4 F-dur (374).

- : The Musick for thé Royal Fireworks (1307).

Manfredini: Concerto grosso op. 3 nr. 12, C-dur, jule-koncert (375).

1. sats er ikke som vanligt en allegro, men en langsom pastoral 12/8 sats; derpå følger en largo og en allegro.

L.Leo: Cellokoncert, D-dur (1218).

Et af musikhistoriens første værker i sin art; ikke blot interessant, men også særpræget og velklingende musik. Orkestret er indskrænket til to violinstemmer og bas.

Locatelli: Concerto grosso op. 7 nr. 12, F-dur (1219).

Solister er fire violiner. Et værk af stor klangfylde.

K. Stamitz: Violinkoncert, G-dur (1210).

En charmerende koncert af moderat virtuositet.

Haydn: Ouverture til »L'Isola disabitata« (1124).

Et vægtigt instrumentalværk fra Hyadns »midterste« periode (g-moll).

- : Symfoni nr. 44, e-moll, »Trauer« (544).

Mozart: Symfoni K.V.201, A-dur (546).

Udgiveren gør helt rigtigt opmærksom på den næsten dæmoniske karakter, denne symfoni får, hvis dens tempi sættes lidt hurtigere end de hyppigt hørte dolce far niente tempi.

- : Missa brevis K.V.194, D-dur (986).

- : Trio K.V.498, Es-dur, »Keglebanetrio« (376).

Chopin: Klaverkoncert nr. 2, f-moll (1216).

Dvorak: Symfoniske variationer op. 78 (1304).

De 27 variationer med finale hører ikke til Dvoráks betydeligste frembringelser.

- : Scherzo capriccioso op. 66 (873).

Et rigt facetteret, næsten ukendt orkesterstykke af snart makaber, snart munter karakter.

Ibert: Suite symphonique »Paris« (1306).

Suite af musikken til Romain's »Donogo«. Det magre indhold er iført en strålende elegant orkesteriklædning. /. M.

• Foreningerne Dansk Komponist-Forening Kontor: Hverdage kl. 10-13 (lørdag lukket).

Kronprinsessegade 26, sidehuset, 1. sal, Kbhvn. K.

Telf. PAlæ 5405. - Postgirokonto 3252.

Dansk Tonekunstner-Forening Kontor og sekretariat: Hverdage kl. 10-16.

Sekretær og juridisk konsulent: Lrs. Steffen Heering, Rådhusstræde l, København K. Telf. Central 2270 og PAlæ 7576.

Det unge Tonekunstnerselskab Kontor: Hverdage kl. 10-12 (lørdag lukket).

Hammerensgade 3, 4. sal, Kbhvn. K. Telf. BYen 726.

Postgirokonto 3474.

Formand: Lavard Friis holm. Telf. Trørød 101.

Teatertelefon: TRria 5144 forestillingsdagen kl. 15— 15,20. - Anmodning om legitimationskort til Det kgl. Teater må sendes til kontoret vedlagt frankeret konvolut med egen adresse. Når teatertelefonen ikke svarer, skyldes det, at der er helt eller næsten udsolgt. Heller ikke ved »næsten udsolgt« tilsteder teatret DUT billetter.