Det genskabte Buxtehude-orgel i Torrlösa

Af
| DMT Årgang 37 (1962) nr. 04 - side 116-118

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

NIELS FRIIS

Det genskabte Buxtehude-orgel i Torrlösa

Minder om Diderik Buxtehude er - naar bortses fra den bevarede Del af hans Værker - yderst faatallige. Derfor knytter der sig særlig Interesse til Ting, der har direkte Relation til ham og hans Virke. Saaledes ogsaa, og ikke mindst, eftersom det drejer sig om et Musikinstrument, til det i dette Foraar restituerede Orgel i Torrlösa Kirke i Skaane. Kirken eksisterede ikke i hans Tid, men Orglet er identisk med det, han havde under Hænde som Organist ved Helsingborg Set. Marie Kirke.

Dog kun delvis, for det var alene dette Instruments Hovedværk, der rnidt i forrige Aarhundrede flyttedes fra Helsingborg til Torrlösa. Men det er Orglets vigtigste Del, og af det fremgaar synligt dets ældre Historie. Det har oprindelig været et mindre Instrument, et 4 Fods Positiv, der efter alt at dømme maa være blevet til i 1500-Tallets sidste Tredjedel. Det har bestaaet af Midtertaarnet og de to nuværende Mellemfelter.

I 1641 udvidedes Helsingborg-Orglet af en ukendt Mester med et Pedal, repræsenteret af de to Ydertaarne - det midterste forhøjedes samtidig - og med et Rygpositiv. Dette betydningsfulde Arbejde udførtes, mens Johannes Buxtehude, Dideriks Fader, var Kirkens Organist, maaske kaldet til Embedet fra Holsten, som en endnu bevaret Indskrift paa en af Orglets Luger synes at indicere: Johannes Buxtehude. Oldesloe: Holsatg. Organist: Helsinb. 1641, lyder denne Indskrift fra de sidste Aar, Orglet, Kirken og Byen var dansk, og Christian IV, hvis Monogram sattes øverst, regerede.

Instrumentet maa kunne karakteriseres som det første, der bragte Buxtehude i Forbindelse med Orglets Klangverden. Selv spillede han det i de to-tre Aar op til 1660, i hvilken han - inden han vendte tilbage til Helsingør, hvor han jo voksede op efter Faderens Forflyttelse - var Helsingborg Set. Marie Kirkes Organist. Han slap ikke Instrumentet af Syne, da han var draget tilbage over Sundet.

I hans korte Organisttid havde det været i daarlig Stand, og to Aar efter hans Bortrejse gennemgik det en Hovedreparation ved Hamborgeren Hans Christoff Frietzsch, der i denne Periode arbejdede med Domicil i København. Maaske stod Buxtehude bag Reparationen, under alle Omstændigheder tilkaldtes ved Afprøvningen »Diderik Orgelmester af Helsingør« (for 18 Daler) som Sagkyndig - og Orglet synes i sin nye Stand at have været Forbilledet for den Udvidelse, Buxtehude to Aar senere lod Frietzsch udføre paa sit eget Orgel, det i Helsingør Sct. Mariæ Kirke.

Helsingborg-Orglet var nu paa 24 Stemmer, paa Hovedværk, Rygpositiv og Pedal. Dets Disposition kendes gennem en Optegnelse fra 1700-Tallets sidste Halvdel, men ved Bedømmelsen af den kan det ikke lades ude af Betragtning, at Instrumentet i 1691 kom ud for en saa usædvanlig Hændelse som at blive plyndret for en Del af sin Pibebestand af Kirkens daværende Organist, der derefter gjorde sig usynlig. Det har naturligvis nød vend igg j ort en vis Fornyelse af Klangmaterialet, der ogsaa kan have givet Ændringer.

Da Buxtehude forlod Synsforretningen i 1662, var Helsingborg-Orglets bedste Tid nok forbi. Videre fremover blev det kun ret nødtørftigt vedligeholdt, men det klarede sig dog i næsten 200 Aar. I 1849 indtraf dets Skæbnetime. Kirken havde faaet nye Orgel, og skønt dette stod paa en anden Plads, solgte man alligevel det gamle - til Torrlösa, der netop havde bygget ny Kirke. Det opsattes her i stærkt reduceret og omkalfatret, og ogsaa romantiseret, Stand - og uden Rygpositivet, der er forsvundet.

Ogsaa senere har der været rørt ved Orglet, men nu, ved Restitutionens Begyndelse, fandtes dog endnu i Hovedværk og Pedal ca. 8 gamle Stemmer, helt eller delvis bevaret. De har dannet Grundlaget for Fornyelsen, med de dekorative Principal 4'-Facadepiber i Spidsen. Medtagne var de, snavsede og tilstoppede, men er atter gjort lydende, ligesom for de andre gamle, gennemgaaende stærkt miserable Stemmers Vedkommende med det heldigst tænkelige klanglige Resultat. De gamle Piber har været et stærkt inspirerende Grundlag for hele Restitutionen, der er udført af det danske Th. Frobenius & Co., Orgelbyggeri i Lyngby.

Hvad der manglede af Stemmer er erstattet med nye, der virker fint afstemt med det saa traditionsrige Grundlag. Det samme kan ikke siges om det rekonstruerede Rygpositivs Ydre - men helt og fuldt om Værket som saadant. Hvorledes det forsvundne saa ud, vides ikke, og i Stedet har man, da Stilkopier ikke er i Kurs nutildags, udført det nye i en enkel, neutral Stil. Det virker, udformet af Kirkens Arkitekt, paa en eller anden Maade mere massivt end heldigt er for Helhedsvirkningen.

Ved Restitutionen har man i øvrigt for det klangliges Vedkommende, ganske naturligt, haft Instrumentet som Buxtehude kendte det, for Øje. Dispositionsmæssigt fremtræder det i alt væsentligt som paa hans Tid. Ogsaa derved, at Dispositionen i Hovedværket og Rygpositivet i temmelig høj grad falder sammen. De deraf uvægerligt følgende Problemer er smukt løst ved Fornyelsen: De to Værker fremtræder trods dette Forhold som to virkelig forskellige Klanggrupper. Og der er mange fortrinlige Detailler i dem begge. Dispositionen er følgende:

Hovedværk Rygpositiv Pedal
* 1. Gedakt 8' 11. Gedakt 8' 18. Subbas 16'
* 2. Principal 4' 12. Principal 4' *19. Principal 8'
* 3. Gedaktfløjte 4' 13. Rørfløjte 4' 20. Gedakt 8'
* 4. Quint 22/3' 14. Nasat 22/3' *21. Principal 4'
* 5. Oktav 2' 15. Oktav 2' *22. Rauschquint II
* 6. Spidsfløjte 2' 16. Scharf III 23. Trompet 8'
7. Sesquiáltera II 17. Dulcían 8' 24. Cornet 2'
8. Mixtur III
9. Cymbel II
10. Trompet 8'

De med * mærkede stemmer er helt eller delvis gamle.

Arbejdet tjener Frobenius-Firmaet til megen Ære; det er det tredje af denne Art: fornyede Orgler bag historiske Facader (Helsingør Set. Mariæ og Kristianstad Trefoldighed er de to andre), Orgelbyggeriet har udført i Løbet af de sidste Aar. Ikke mindre Ære har Torrlösa-Menigheden af Restitutionen, der var en vældig Opgave for det lille Landsogn: Man forstod her til fulde, hvilket Klenodie, man ejer. Torrlösa-Orglet, det gamle Helsingborg-Orgel, har sammen med det i Helsingør Mariæ ganske overordentlig Betydning som Buxtehude-Orgelrelikt nu, da de to Instrumenter, Mesteren spillede i sin Storhedstid i Lübeck, er gaaet tabt.

Årgang 37/1962, nr. 04