Musikalier

MUSIKALIER

TH. ALVAD & SV.-G. ASMUSSEN: Chorus I, Middelalder, Renæssance, Barok, antologi for bl. kor, udg. i samarbejde med Hans-Ulrik Barfoed og Ulrich Teuber. - Musikhøjskolens Forlag, 1961.

Det er en sand fornøjelse at sidde med den nylig udgivne kor-antologi i hånden, ikke alene er den overordentlig smukt udstyret med fine reproduktioner af musikfremførelser fra gammel tid, men også selve nodetrykket er meget klart, ja man kan udmærket sammenligne det med de forbilledlige kortryk fra Bärenreiter Verlag. Det er vist næppe for meget sagt, at vi med denne samling på dansk grund har fået et virkeligt standardværk, der indeholder et koncentrat af det væsentlige både af gejstlig og verdslig kormusik til praktisk fremførelse bl. a. på seminarier, aftenskoler og velegnet også for andre korsammenslutninger; men værket er tillige en god musikhistorisk eksempelsamling, som man ved gennemgang af vokalmusikkens perioder vil have stor nytte af.

Enkelte navne må man dog savne, f. eks.

Gesualdo da Venosa, hvis dristige programmatiske korsats, med dens kromatik og »modernistiske« klangvendinger ikke burde mangle i denne sammenhæng. Meget værdifuldt er det, at udgiverne har overtaget den partiturstil, som bl. a. kendes fra nyere tyske udgaver, at taktstreger er udeladt i de ældre polyfone satser og i stedet markeres de betonede steder gennem små streger i hvert system, hvor betoningerne retter sig efter tekstens rytme. Dette gælder f. eks. de frit strømmende, polyfone satser hos Palestrina, cg derved nærmer det moderne nodebillede sig til den gamle a cappella-stils lineære mensuralnotation. Overblikket over stemmernes gang forstyrres ikke af de periodeindelende taktstreger. Man vil med glæde imødese det andet bind af Chorus, der skulle indeholde korsatser fra Bach og til vor tid.
B. J.

Kormusik

En lang række korblade fra Gehrmans Musikforlag, Stockholm, med musik for forskellige korsammensætninger fra to- til firstemmige satser er tilsendt. Man hefter sig her især ved Erland v. Kochs Silvervisa, Maurice Karkoffs fint deklamerende Folkvisnatt samt Akvarell af Bo Linde. Desuden foreligger en række mere eller mindre traditionelle bearbejdelser af folkeviser.

På Gehrmans forlag er tillige udkommet 129 to hæfter kaldet Tvåståmmigt, indeholdende 22 lette viser udarbejdet af Daniel Helldén.

Det ene hæfte udgør partitur, hvor to stemmer støttes af et temmelig enkelt klaverakkompagnement, det andet hæfte indeholder kun sangstemmerne. Hæfterne er anvendelige i sangtimerne, og flere af folkevisebearbejdelserne er smagfuldt udarbejdede.

Nordiska Musikforlaget bringer ligeledes en række korblade, hvoraf Gösta Nystroems tre Havsvisioner for blandet kor kræver opmærksomhed. Af Torsten Nilsson foreligger en evangeliemotet: Varen icke förskräckta for 4st. kor i en tostemmig radikal stil, der nok kræver nogen vanskelighed for et mere gennemsnitligt kirkekor. Mindre problematiske er et par religiøse satser af Sven-Eric Johansson.

Fra Boosey and Co., London, er tilsendt bl.a.

en firstemmig motet: Homo perpen de fragilis af Zoltán Kodály, et sandt mesterværk, der kræver megen klanglig akkuratesse af koret.

Af Percy Young og Graham Whettam findes to a cappella motetter for firstemmigt kor.

Begge satser rummer en meget kompliceret stemmeføring og harmonik, men er værdifulde bidrag til en nutidig kirkelig korstil.

Ganske traditionel virker derimod en samling een-trestemmige Christmas carols med akkompagnement samlet af Cecil Cope.

Hos Universal er udgivet to madrigaler af Matyáš Seiber (satser fra 1929) til tekster af Christian Morgenstern. Det er intensive, fantasifulde satser, hvor det firstemmige kors klangregistre udnyttes til det yderste. Af samme komponist er på Universal ligeledes udgivet en virtuos korsats med tekst efter Catull (Sirmio). ß j * VAGN HOLMBOE: Solhymne. Blandet kor. Wilhelm Hansen, Musik-forlag, København.

Det er Achnatons mere enn 5000 år gamle »Solhymne« i en dansk oversettelse av H. O.

Lange som har gitt årsak til dette bredt anlagte opus hvor Vagn Holmboe atter viser seg som en musiker av edel støpning. Satsen har gjennomgående et polyfont preg, ofte med klar individualisering av stemmene, men hovedinntrykket ligger allikevel mere på det klanglige plan. Innenfor et moderat klangområde avlokker komponisten koret en rikdom på farver, og dette i forbindelse med den artistiske nyansering av det ærværdige dikt bør gjøre oppgaven særdeles tillokkende for kor med ærgjerrighet. c. B.

BERNHARD LEWKOVITCH: Cantata Sacra for tenor and six instruments. - Wilhelm Hansen, Musik-forlag, København.

Bernhard Lewkowitch har gjennom en årrekke vært å finne på ytterste venstre fløy innen dansk kirkemusikk. I sin «Messa» op.15 hyldet han idealer som bragte tanken sterkt hen på den «neoklassiske» Stravinski], og med sin «Cantata Sacra» har han, som en vel måtte vente det, tatt skrittet over i dodekafonien - han også. Det er beklagelig å måtte konstatere det, men jeg har et visst inntrykk av at 12 tonekomponistene i svært mange tilfeller ligner hverandre som hine firbente vesner i mørke. Det er bare meget sterke musikalske personligheter som makter å heve den sindrige utregning av intervaller til kunst. - Cantata Sacra er skrevet for tenor, samt et lite ensemble på 6 instrumenter. Verket er i utpreget lommeformat og faller i to hovedavsnitt hvorav det siste viser stofflig likhet med innledningen. Det lille opus er forøvrig formet i en lineær stil hvor instrumentene i reglen opptrer med korte replikker mot solisten. Ellers hersker en mønstergyldig klarhet i partituret, og mangelen på tyngende klanglig belastning vil uten tvil lette tilegnelsen. C.B.

BERNHARD LEWKOVITCH: Missa Brems a cappella. - Wilhelm Hansen, Musik-forlag, Kbhvn.

Nærværende verk er skrevet for 3 stemmig mannskor og viser i motsetning til de fleste andre vokalverker av Bernhard Lewkovitch en svært enkel satsteknikk. Det er sannsynlig at komponisten har hatt rent liturgiske formål i tankene med dette verket. Melodikken er tydelig gregoriansk farvet, og bak de enkle samklangene skimter en polyfonien som det drivende element. C. B.

Nordisk orgelmusik WILHELM STENHAMMAR: Meilanspel ur kantaten Sangen, arr. for orgel av Gösta Lundborg (Nord. Musikf.). - VALDEMAR SÖDERHOLM: Dig vare lov och pris, o Krist. Koralpartita (Nord.

Musikf.). - WALDEMAR ÅHLEN: Música Jacobensis, Pastorale, Largo solenne, Toccata brevis (Nord. Musikf.). - BERNHARD CHRISTENSEN: Fantasi for Orgel (Engstrøm & Sødring). PAL ÍSÓLFSSON: Introduktion og Passacaglia f-moll (Engstrøm & Sødring). - 25 koraler fra PER STEENBERGS koralbok, spesielt utvalgt for undervisningen i lærerskolen av Finn Benestad og Arnulv Hegstad (Ed. Lyche).

De to førstnævnte orgelkompositioner af svenske komponister er velklingende i al deres romantiske klangcharme, fremhæves skal navnlig orgeltranskriptionen fra Stenhammars kantate, der rummer en formidabel harmonisk fantasi. Söderholms firesatsede partita over de liturgiske Tibi laus sålus sit Christe (Dig vare lov och pris o Krist) er ny i tonesproget, ikke helt uden påvirkning fra Hindemith, mens selve orgelsatsen undertiden bærer præg af Max Reger. Den gamle frygiske hymnemelodi smyger sig elegant ind under de dristige klangkombinationer. Med virkelig kompositorisk fantasi er her sket en sammensmeltning af gammelt og nyt stof. Det er en væsentlig fornyelse af den sparsomme nordiske orgelmusik fra vort århundrede.

Desværre er det næppe den helt store fantasiudfoldelse, der præger B. Christensens orgelfantasi. Trinvise passager og dito akkordblokke stilles side om side. Bortset fra et mindre imitationsafsnit er det ikke de store kontraster og spændinger, der præger værket. Det vanskeligt tilgængelige værk savner enhver form for tempo- og foredragsbetegnelser. Alt er således overladt til den Spillendes fantasi.

Islændingen Pálí ísólfssons Introduktion og Passacaglia f-moll opviser derimod store spændinger og klangchatteringer. Intet overlades her til den spülendes forgodtbefindende. Stilen i værket er i pagt med Reger (jfr.

titlen), og den virtuose orgelsats er disponeret for et stort tremanuals værk. Det er tilegnet professor S. Sørensen, men satsens indre dynamiske karakter synes at stå i åbenlys kontrast til den form for orgelmusik, som regnes for god latin på det danske kirkemusikalske bjerg.

Et udvalg på 25 koraler fra den officielle norske koralbog er udgivet til undervisningsbrug. Satserne, som de fremtræder efter Steenbergs samling, er i den sædvanlige meget stive harmonisering. Her skal bemærkes, at Weyses »Den signede dag« er medtaget og der angives udtrykkelig: Komponistens harmonisering. Ikke desto mindre er det slettet to septimer i D-akkorder. Enten kan Steenberg ikke sin harmonilære, eller også kender han ikke loven. Udeladelse af en septim er en absolut satsændring, når der samtidigt stærkt fastslås, at komponistens harmonisering er anvendt. Med glæde skal man derimod notere, at englænderen Dykes melodi til »Hellig, Hellig« er brugt i originalform og ikke i den danske koralbogs stærkt forringede form. B. /.

ROLF KARLSEN & LUDVIG NIELSEN: Pro Órgano, hæfte 5. - Ed. Lyche.

Med stor omhu har organisterne Rolf Karlsen og Ludvig Nielsen udarbejdet en større samling koralforspil og orgelkoraler over den norske koralbogsmelodier. Dels har man medtaget gamle mestres værker som f. eks. Pachelbel og Scheidt og dels har man selv skrevet nye. Det er her glædeligt at se, at de to norske organister ikke slavisk følger deres danske kolleger, når det gælder at skrive »kirkemusik«. Deres orgelsatser er temmeligt frie, fremfor alt instrumentale, og hvad det harmoniske angår, vader man ikke rundt i den kedsommelige kirketonale opgavestil. Man tager sig mange friheder uden dog helt at slippe det traditionelle tonale grundlag. Desværre er undertegnede kun i stand til at bedømme samlingen ud fra det sidste hefte, da D. M/s red. kun har modtaget dette til anmeldelse, men hvis de foregående fire hefter indeholder det samme som det femte hefte, er samlingen meget anbefalelsesværdig. Der forekommer desuden en oversigt over parallelle melodier i den danske og svenske kirke, således at samlingen lader sig anvende i hele Skandinavien. Kun tilsidst et lille Memento: I fortegnelsen over andre orgelbearbejdelser og koralsamlinger finder man hele rækken af velkendte danske samlinger med det traditionelle materiale, men der fattes een samling, hvor der vitterlig bydes organister nyt stof af unge danske komponister. Man må kun håbe, at de svage tegn til nyorientering, som R. K. og L. N.'s samling virkelig byder på, må inddrage også et ægte tonesporg i orgelkoralens historie.

Dette er som sagt allerede sket på dansk grund, lad os håbe, Norge snart gør skridtet helt ud. B. J.

G. P. TELEMANN: Tafelmusik I; særtryk fra Gesamtausgaben. - Bärenreiter.

Den meget flittige og produktive barokmester Telemann har nu ligesom en række andre mestre fået startet sin Gesamtausgabe på Bärenreiter. Det er naturligvis smukke og dadelfri udgaver. Ligesom de andre monumentaludgaver af f. eks. Bachs, Mozarts og Glucks værker forekommer også Telemanns i enkeltudgaver, beregnet til støtte for den praktiske musikfremførelse. Det gælder således hans Tafelmusik I, der foreligger i en Koncert for fløjte, soloviolin og strygere, en ouverture og en conclusion i e-moll for to fløjter og strygere, en kvartet for fløjte, oboe, viol og cello, en trio for to violiner og bas og endelig en solosonate for fløjte og b.c. i h-moll, Bachs og Telemanns yndlingstoneart. Det er liflig musik, på engang traditionel barokpræget og samtidigt fantasifuld, som i fløjtesonaten og i kvartetten, der i instrumenternes samspil peger frem mod den klassiske kammermusik. I ouverturen gør ligesom hos Bach i hans berømte orkestersuiter det koncerterende element sig stærkt gældende. Udgivelsen er foretaget af J. P. Hinnethal. Udsættelsen af generalbassen er levende og instrumental, altså derfor netop stilsikker. B. f.

* VIVALDI: 6 sonater for violoncel og generalbas (klaver). - Ed. Schott 4927.

TELEMANN: 6 sonater for to violiner og generalbas (klaver). - Ed. Schott 4690/91.

For begge de foreliggende nyudgaver gælder, at de, omend ikke udfylder et tomrum, så dog leverer et vægtigt supplement til den allerede eksisterende sonatelitteratur fra højbarokken. Begge samlinger indeholder, som venteligt, mange rutinemæssigt udførte passager og satser og deroverfor enkelte lysende højdepunkter af inspiration og udtrykskraft.

Såvel Vivaldi, den koleriske venetianer, som Telemann, hos hvem den elskværdigere franske rokoko gør sig mærkbart gældende, var jo utroligt dygtige og produktive komponister; de er allerede velkendte fra mere spillede værker, og de foreliggende bidrager ikke til at ændre de erhvervede indtryk, men til at konfirmere og uddybe dem. Tryk og udstyr er af den noblesse, man med rette venter af en Schott-publikation. Walter Kolneder har udarbejdet generalbasakkompagnementet. I Telemann-sonaterne er cifrene bevaret, således at udarbejdelsen kan tages for det forslag til en udførelse, som den er; i Vivaldis cellosonater er cifrene strøget, og man er henvist til at acceptere udsættelsen som lov - en fremgangsmåde, der ikke er helt overensstemmende med nyere editionspraksis. /. M.

HAYDN: Sekstet nr. 14, Es-dur for violin, viola, cello, oboe, horn og fagot. — Música rara, London.

I et førstetryk foreligger udgivet af Kurt Janetzky en Haydn-sekstet for den ovennævnte besætning. Værket hører til genren Cassation, en art serenade. Det har tre satser, den sidste er en nydelig lille menuet med to triosatser. Det er desværre lidt vanskeligt at få det fulde overblik over værket, da det kun foreligger trykt i stemmer. B. /.

NIELS VIGGO BENTZON: Variations for fute solo, op. 93. — Wilhelm Hansen, Musik-forlag, København.

Fløytelitteraturen er i de senere år blitt beriket med atskillige soloverker, og Niels Viggo Bentzons variasjoner betyr en interessant tilvekst. Temaet dannes av en 12 toneserie som gj entas i endret eller transponert skikkelse en rekke ganger i innledningen. Serien gir stoff til den følgende Rondo I, og man skimter den også som byggemateriale i Rondo II og III. Vanskeligere kan den være å oppdage i den avsluttende fuga. Verket bærer forøvrig preg av en dynamisk fantasi og umiddelbar meddelelsestrang som bør sikre det en fremskudt plass på fløytevirtuosenes repertoire. Det blir neppe alt for mange som har mot til å gi seg i kast med denne oppgaven, men om så sk j er, tror jeg nok det vil lønne seg umaken. C. B.

JØRGEN JERSILD: Alice in Wonderland. A Musical Fairy-Tale. - Samfundet til udgivelse av dansk musik.

Man kjenner Jørgen Jersild både gjennom instrumental- og vokalverker som en komponist for hvem det artistiske uttrykk spiller en vesentlig rolle, noe som ytterligere bekreftes ved studiet av nærværende partitur. Det er et ganske langstrakt musikalsk eventyr som rulles opp med »Alice in Wonderland« - spilletiden er angitt til 40 minutter - og et stort apparat bestående av orkester, bl. kor pluss diverse to- og firbente vesner aktiviseres i verkets løp. - Det ligger meget av en lyriker i Jørgen Jersild, og det er forståelig at dette motivet har virket eggende på hans fantasi. Musikken flimrer forbi i stadig skiftende klangbilder, og orkesterkoloritten understreker på frapperende vis handlingsforløpet. (Var det forøvrig hensiktsmessig å utelate oboen - jeg har inntrykk av at det kunne vært god bruk for den). Stilmessig kan det være vanskelig å rubrisere musikken. Den lager utsving til mange sider, men komponisten får sagt presis det han vil, og han gjør det med raffinement og eleganse.
* C.B.

Musik af Maurice Karkoff Sex små pianostycken. — Gehrmans Musikforlag.

Den meget produktive svenske komponist Maurice Karkoff er i stand til at skrive i den lille form. En række instruktive, pædagogiske småstykker er tidligere publiceret; den foreliggende lille samling indeholder så fin og letspillelig musik, der på naturlig måde vokser frem af en nutidig satsstil, at klaverelever absolut bør give sig i kast hermed.

Miniatyrsvit for piano, op. 39. — Gehrmans Musikforlag.

Selv om formerne i den firsatsede miniatyrsuite er ligeså enkle som i ovennævnte lille samling på seks klaverstykker, er stilen og spilleteknikken betydeligt udvidet. Satserne står i stærk kontrast til hinanden, det klangligt, vegetative Preludietto doloroso, det skæmtsomme 1. intermezzo efterfulgt af det abrupte og kantede 2. intermezzo for at slutte med en Toccatino, noteret på ét system. løvrigt en effektfuld spillesats.

Lyrisk svit nr. l og 2, op. 34 a og b. - Gehrmans Musikforlag.

For kammerbesætning er yderligere udgivet to firesatsede suiter, hvis spillestil ikke frembyder uoverstigelige vanskeligheder. Der er spændinger i denne musik, der er fine lyriske stemninger og en instrumentationsteknik, der i al sin klarhed og enkelthed virker fasci nerende. På organisk måde indgår i 2. suite folkelige toner i f. eks. første og sidste sats (Gammal ballad og Choral). De to suiter fortjener stor opmærksomhed og bør høre med til det »klassiske« nordiske repertoire af nutidig musik. B. J.

DAG WIREN: Improvisationer for piano. - Gehrmans Musikforlag, Stockholm.

Der er god musik i Wiréns klaverimprovisationer, korte satser, spændende fra det eruptive til det drømmende, klangligt indadvendte. Morsom er den tarantelagtige nr. 3, mens den femte og sidste vel nok fremviser det interessanteste motivmateriale i en gennemsigtig klaversats. B. J.

• Tilsendt fra forlagene Kammermusik GEMINIANI: Sonate e-moll, obo og continuo (Hortus Musicus 178) (BV) KOPPEL: Variations pour Clarinette Si b et Piano op. 72 (AL) LOEILLET: Triosonate c-moll, altblokfl., obo, continuo (Hortus Musicus 176) (BV) RAPHAËL: Drei Stücke in Cis, violoncel og klaver (BV) SPINNER: Suite for Clarinet and Piano op. 10 (Bo&Ha) ZELENKA: Sonata III, violin, obo, fagot, continuo (Hortus Musicus 177) (BV) Korkompositioner GEHRMANS kvartett-bibliotek, nr. 334-338 incl.

- kor-bibliotek, nr. 391-397 incl. (CG) Litteratur BACH: Das wohltemperierte Klavier, Erläuterungen und Interpretationsvorschläge von G. Frotscher, bd. I (WH) BENÅDE: Musik og Lyd (GF) DAVIDSSON: Danskt Musiktryck intill 1700-talets Mitt (UU) DEANE: Albert Roussel. (B&R) JEPPESEN: Die Italienische Orgelmusik am Anfang des Cinquecento, 2. udvidede udgave, bd. I og II (WH) SACHS: The Wellsprings of Music, ed. Jaap Kunst (MN) SALZER: Strukturelles Hören, bd. I og II (NV) SCHIERNING: Die Überlieferung der deutschen Orgel- und Klaviermusik aus der 1. Hälfte des 17. Jahrhunderts (Schriften des Landesinstituts für Musikforschung, Kiel, Bd. XII (BV) STEARNS: Historien om Jazzen (GB) Who's Who In Music and Musicians International Directory 1962 (BP) Wissenschaftliche Zeitschrift der Martin-Luther-Universität, Halle: 9 hft. vedr. musikpædagogiske problemer, 4 vedr. ny og eksperimenterende musik (WZ) YOUNG: The Choral Tradition (H) Orkestermusik COCKSHOTT: Serenade fór flute and string orchestra (RM) KODÁLY: Symphony, pocket score (Bo&Ha) JOLI VET: Les Amants Magnifiques (Bo&Ha) Undervisningsmusik SELMER: Samspil er gøy, rytmeorkester. 2 bd. (NM) SOMMERFELDT-JACOBSEN: Vi lager musikk (NM) WILDHAGEN (red.): Vi synger og leker (NM) Diverse RUDOLF MOSER, Werkverzeichnis (ZST) SCAN MUSIC, 1962, nr. 2 (WH) FORUM MÚSICA, 2. arg. nr. l (WH) * AL: Alphonse Leduc, Paris B&R: Barrie & Rockliff, London Bo&Ha: Boosey & Hawkes, London BP: Burke's Peerage Ltd., London BV: Bärenreiter-Verlag, Kassel CG: AB Carl Gehrmans Musikforlag, Stockholm GB: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, Kbh.

GF: Gyldendals forlag (kvantebøger) H: Hutchinson, London MN: Martinus Nijhoff, Haag NM: Norsk Musikforlag A/S, Oslo NV: Otto Heinrich Noetzel Verlag, Wilhelmshaven RM: Rongwen Music, New York UU: Universitetsbiblioteket, Uppsala WH: Wïlh. Hansen, København WZ: Wissenschaftliche Zeitschrift der Martin Luther-Universität, Halle ZST: Zentralarchiv Schweizerischer Tonkunst, Zürich •

Foreningerne

Dansk Komponist-Forening
Kontor: Hverdage kl. 10-13 (lørdag lukket).
Kronprinsessegade 26, sidehuset, l.sal, Kbhvn. K.
Telf. PAlæ 5405. - Postgirokonto 3252.
Dansk Tonekunstner-Forening Kontor og sekretariat: Hverdage kl. 10—16.
Sekretær og juridisk konsulent: Lrs. Steffen Heering, Rådhusstræde l, København K. Telf. Central 2270 og PAlæ 7576.

Det unge Tonekunstnerselskab
Kontor: Hverdage kl. 10-12 (lørdag lukket).
Hammerensgade 3, 4. sal, Kbhvn. K. Telf. BYen 726.
Postgirokonto 3474.
Formand: Lavard Friisholm. Telf. Trørød 101.

Teatertelefon: BElla 3512 forestillingsdagen kl. 1515,20. - Anmodning om legitimationskort til Det kgl. Teater må sendes til kontoret vedlagt frankeret konvolut med egen adresse. Når teatertelefonen ikke svarer, skyldes det, at der er helt eller næsten udsolgt. Heller ikke ved »næsten udsolgt« tilsteder teatret DUT billetter.