Med og uden mål

Med og uden mål

Dette nummer af Nordisk Musikkultur er viet omtale af to store arrangementer De Nordiske Musikdage, der begynder den 12. september og Den Danske Balletog Musikfestival, der fandt sted i sidste halvdel af maj.

De to begivenheder har ingen direkte forbindelse med hinanden og kun få lighedspunkter som fænomener betragtet. Alligevel er det nærliggende at sammenligne dem på ét punkt: Hvilket af de to arrangementer - det kommende og det forbigangne - opfylder bedst det formål, det har sat sig? De nordiske komponistforeninger, der tegner De Nordiske Musikdage, tilkendegiver klart, at meningen med disse biennale arrangementer er, at komponister fra Norden skal kunne mødes for at snakke sammen og for at blive præsenteret for den - efter juryernes skøn - bedste musik, der er skrevet i de respektive lande i de forløbne to år. De Nordiske Musikdage er således fortrinsvis et internt komponistanliggende - hensynet til offentligheden kommer i anden række. Denne politik har ofte været kritiseret udefra. Men komponisterne holder fast ved deres kurs - De Nordiske Musikdage skal ikke være festival med publikumstække, men en art faglig kongres. Det er formålet, og de kommende musikdage i København må forventes helt at opfylde dette formål.

Anderledes med Den Danske Ballet- og Musikfestival. Den har de allerstørste vanskeligheder med at opfylde noget som helst, fordi den ikke har gjort sig klart, hvad formålet er. Her er problemstillingen: international eller national festival, og festivalen i år viser mere end nogensinde, at kompromis'ets løsning - godt hjulpet af dårlig praktisk tilrettelægning — kun fører til kaos. Ingen rejser til Danmark for at høre to eller tre internationale stjerner, når de i Wien eller Edinburgh kan høre tyve. At det nationale islæt så ved dette års festival var yderligere svækket, fordi det bedste kort - Den kongelige Ballet - delvis svigtede, kan ikke lægges festivalarrangørerne, men kun balletten selv, til last. Begge instanser må i den kommende tid besinde sig på sine mål, hvis de vil undgå en uddybning af krisen.

På dette punkt er vi enige med Jürgen Balzer og den engelske balletskribent A. V. Coton, der på opfordring har skrevet artiklerne side 152 og 154.