Sommerkursus på Vapnagård

Af
| DMT Årgang 37 (1962) nr. 05 - side 177-177

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Man skal høre meget

Sommerkursus på Vapnagård - 24.-30. juni 1962

Det er altid forbundet med en vis, sød spænding at komme på kursus i sin ferie. Den, der kommer første gang, er naturligvis ét stort spørgsmålstegn: Hvad er mon det her for noget? Er alle de andre langt dygtigere — eller ringere - end jeg? Bliver der overhovedet noget for mig at tage med hjem? o.s.v., o.s.v. Den optimistiske »to-åring« glæder sig gevaldigt, for »ih, hvor var det godt sidste år«, mens den pessimistiske do. bekymret mener, at »så vellykket om sidst kan det da umuligt blive«. Veteranen er erfaren nok til at vide, at fiasko kan der simpelthen ikke blive tale om, så for ham er det mest spændende måske at se, hvor mange kendte ansigter der dukker op, og hvordan de nye nu vil falde til. Og arrangørerne endelig, som har 117 ting at tage vare på, undgår muligvis ikke at spekulere på, om den kværulant, man hidtil lykkeligt har undgået, nu vil vise sig.

Der skal ikke her gives noget detaljeret referat af sommerens Vapnagård-kursus, men det skal kort siges, at det var et endog særdeles veltilrettelagt og velgennemført stævne. Den dygtige bestyrelse havde ikke blot sørget for fine lærerkræfter og fornem underholdning, men også i øvrigt ordnet alt på bedste måde; for kun at nævne en enkelt ting: det var ikke de samme mennesker, man arbejdede sammen med til gruppespil og på de direkte undervisningshold, et forhold, der både var pædagogisk klogt og samtidig bevirkede, at klikedannelser overhovedet ikke fandt sted. Der blev arbejdet intenst og i en fornøjelig tone, den helt rigtige kombination overalt - og da ikke mindst på et feriekursus. Og går man i tankerne dagsprogrammet igennem, konstaterer man, at der var tænkt på alle discipliner« inden for området: den rent blokfløjtemæssige undervisning, gruppespil i små ensembler, »stort sammenspil« for alle (incl. strygere), koncert med fine solister, bl. a. i Skt. 01 ai, hvor vi også fik domkirkens dygtige drengekor at høre, korsang (et forfriskende supplement, som aldrig må udelades, for blokfløjte og sang hører sammen!), omtale og demonstration af grammofonplader, gennemgang af musikalier og udstilling af instrumenter (ved firmaerne Engstrøm & Sødring og Pauli Merling); og dertil kom guitar og gambe (for slet ikke at tale om krumhorn og sordun!).

Instruktører var for blokfløjte: Ursula Haas Svendsen, Karin Dupont, Margit Raae og Ethan Rosenkilde Larsen; for guitar: Teda Wolff; for gambe: Hilmer Vigand Nielsen; for korsang: Jørgen Due. Gennemgang af plader ved Kurt Ziener og af musikalier ved Kurt Manscher. Ved koncerterne optrådte foruden flere af de allerede nævnte bl. a. Gjertrud Rosenkilde Larsen samt Thomas Rosenberg og hans gambister.

Familien Lennings og deres medarbejdere på Vapnagård gav os en ikke blot venlig, men hjertelig behandling og ydede os en forplejning, der kun kan betegnes som enestående, og satte derved prikken over i'et for »Studiekredsen for blokfløjtelærere«s sommerkursus 1962. Carl Håhr.