uden titel

Af
| Årgang 37 (1962) nr. 05 - side 161-161

DANMARK

[NORDISKE MUSIKDAGE 1962]

MUSIKDAGENES KONCERTPROGRAMMER
(Kommentarer af komponisterne)
Onsdag den 12. september kl. 20
NY CARLSBERG GLYPTOTEKETS ANTIKSAL
Kammerorkesterkoncert
COLLEGIUM MUSICUMS KAMMERORKESTER
Dirigent: LAVARD FRIISHOLM
Medvirkende:
MARIA HEIDI-RAUTAVAARA, sopran, ERIK THOMSEN, fløjte, BENGT JOHNSSON, klaver

CARL-OLOF ANDERBERG (Sverige) .. Tre estampies (1953).
Verket är inte baserat på 12-tons-principen som komponistens verk f r an señare år. I ett forord till partituret står följande att läsa: »Denne komposition är - i viss man avsedd att vara en slags uppvisning for professionella musiker, framforallt en utvald grupp violinister som ges rikliga tillfällen att genom »utsökt samspel» visa sej på styva linan, utan att fördenskull de övriga medverkande bor känna sej som sparvar i tranedans. Tvärtom!» Ur formsynpunkt anknyter de tre satserna mycket fritt till gamla medeltida estampie-mönstren, ett slags rytmiska grundformler som ideligen upprepas.

EINOJUHANI RAUTAVAARA (Finland) ..Die Liebenden. För sopran och stråkare.

»»Die Liebenden»» tju texter av Rainer Maria Rilke är tillagnad och komponerad för tonsättarens hustru Maria Heidi Rautavaara. De fyra sångerna blevo till i några få dagar år 1959, under der as förlovningstid.

ERIK BERGMAN (Finland) .........Concertino da camera per 8 solisti (1961).
Concertino da camera, skriven i en enda sats, kan formellt indelas i tre avsnitt. Den är konsertant till sin karaktär och ger de åtta solisterna tillfälle att utveckla sina respektive instruments egenart och olika tekniska möjligheter. Verket är tillägnat dirigenten Francis Travis, som bestallt det för sin kammarensemble Hamburger Solisten.

— PAUSE —

Onsdag den 12. september kl. 20 (fortsat)

EGIL HOVLAND (Norge).........Suite for flöyte og strykeorkester (Intrata - Ostinato - Scherzo - Passacaglia - Finale).
Verket er fullført i november 1959 og ble uroppført 28. april 1960 med den nylig avdödde Alf Andersen som solist.
Verket er skrevet for og tilegnet ham.

Suiten er bygget opp av det melodiske og harmoniske materiale som foreligger i Intrataens innledende takter strykernes akkompagnementsfigurer og fløytens melodi. I denne satsen - som ikke er seriell - anvendes innledningen som rondoformens stadig tilbakevendende ritornell.

I de øvrige satser - som er strengt serielle — foreligger materialet som en tolvtonerekke, slik den er trukket direkte ut av den harmoniske og melodiske struktur i Intrataens innledning: ass-dess-ess-a-h-b-gess-f-c-g-d-e.

LARS JOHAN WERLE (Sverige)...Sinfonía da camera 1961 (Introduzione, Adagio, Allegretto. - Notturno, molto espressivo, tempo mutabile. - Finale, tempo giusto).

1. En från början ratt uppluckrad struktur, som komprimeras successivt genom att återkommande figurer lagras Over varandra och skjul tes in i varandra med skif tande instrumentationer. Mosaikarbete skulle man kunna saga.
Om man vill kan man också finna anknytningar till den klassiska sonatformen med temagrupp l, överledning, temagrupp 2, genomföring. Seriell organisation, melodiskt och delvis rytmiskt genomfört.

2. Ett rondoartat intermezzo. Omväxlande expansiva, korta avsnitt av huvudsakligen solistisk natur, och statiska, korta avsnitt av klanglig natur. De señare avsnitten är delvis utformade som ad libitum - »tillfällighetsmusik» - utan exakt notering, åsyftande en diffus klangbild.

3. En rytmisk final med langt slagverkssolo, dock egentligen rätt pulslöst. Ackompanjerande blåsare och så småningom stråkar. Efter den s.k. höjdpunkten kommer några svallvågor från forstå satsen, sen är det slut.

Flygel: HINDSBERG

Torsdag den 13. september kl. 11

RADIOHUSET, STUDIE 2

Studiematiné

Medvirkende:
TAMAS VETO, dir. og klaver, JENS VILHELM PETERSEN, klarinet, ERIK NORDBY, trompet, FINN SAVERY, vibrafon, ALEX RIEL, slagtøj, JØRGEN PLAETNER, klaver, koret CANTILENA og et instrumentalensemble

BJÖRN WILHO HALLBERG (Norge) . Felder (1960)
«Felder» er komponert for slagverk og flöyte. Vibrafon og rorklokke er tilkoblet höytalergrupper. Klangene er notert i rektangulære felt, som antyder deres varighet. Denne varighet blir videre betegnet med loddrette streker i partituret. Avstanden mellom disse streker tilisvarer et tidsrom på ca. 5 sekunder.
Kammerensemble under ledelse af TAMAS VETO

FOLKE RABE/ LASSE O'MÅNSSON (Sverige) .... Pièce for talkör a cappella (196l).
Som ljudmaterial i »Pièce» används dels betydelsebärande text, dels rena språkljud och därtill hela skal an av uttrycksformer mellan dessa två ytterligheter. Den berättande texten ar på många Ställen avsiktligt fördunklad, t.ex. genom att fiera solister samtidigt läser texter som i detaljer skil j er sig från varandra. På detta satt uppstår olika slags pladdereffekter.
Verket har tillkommit i ett nära samarbete, dar gemensamt utformade detaljer infogats i en gemensamt planlagd helhet.
Koret CANTILENA, dirigent TAMAS VETO

JØRGEN PLAETNER (Danmark).......Relativité. Musique pour instruments et sons élec troniques. (Periode l - periode 2 - periode 3).
UROPFØRELSE
Formålet med kompositionen er et forsøg på at udtrykke og i kunstnerisk form at opleve tilværelsens komplementaritet. Et elektronisk materiale, afspillet over fire højttalergrupper, der er jævnt fordelt i salen, udgør fundamentet i kompositionen. Som »kontrapunkt« hertil står de udøvende med deres grafisk noterede materiale, der tillader et vilkårligt antal medvirkende at spille sammen i et vilkårligt antal kombinationer. De tre elektroniske perioder kan indbyrdes ombyttes alt efter ønske - og musikernes antal og art indrettes efter de øjeblikkelige behov.
JENS VILHELM PETERSEN, klarinet, ERIK NORDBY, trompet, FINN SAVERY, vibrafon, ALEX RIEL, slagtøj, JØRGEN PLAETNER, klaver og båndregulering.

Efter pausen demonstreres en række båndkompositioner af: MAGNUS BLÖNDAL JOHANSSON (Island) ELSE MARIE PADE (Danmark) m. fl.

Torsdag den 13. september kl. 21
TIVOLIS KONCERTSAL

Symfonikoncert

TIVOLIS KONCERTSALS ORKESTER
Dirigent: EIFRED ECKART-HANSEN

POUL ROVSING OLSEN (Danmark) . Sinfonía, op.40 (Andante - Allegro - Con moto).
Værket er i hovedsagen komponeret 1957 under et længere ophold i Frankrig og Grækenland. Det kan spilles af et orkester med lille besætning, og de instrumentale krav er relativt beskedne. Alle tre satser benytter samme motivmateriale. Det præsenteres på stadig varierende måder i de første satser for i finalesatsen at finde sin endelige, i hvert fald mest triumferende form.

BO LINDE (Sverige)...........Preludium och final för stråkorkester.
Verket skrevs sommaren 1955 och uruppfördes i april 1958 av Sveriges Radio, dirigent Sten Frykberg. Denne har därefter framfört verket på skiida platser i Sverige och Norge.
Verkets två satser bygger på gemensamt tematiskt material; finalens fugatotema är — fastän rytmiskt och till karaktaren helt förändrat - melodiskt helt identiskt med preludiets initialidé. Preludiets andra sarabandartade tema återkommer i mer utvecklat skick i mitten av finalen.

JOONAS KOKKONEN (Finland) ... Symfoni nr.2 (Adagio non troppo-Allegro. Andante Allegro vivace).
Min 2. symfoni har komponerats åren 1960-61, till största delen i Schweiz, dar jag arbetade f ran bor j an av augusti I960 till slutet av januari 1961. Verkets uruppförande skedde under Paavo Berglunds ledning den 18. april 1961 vid Radions Symfoniorkesters tisdagskonsert i Helsingfors.
Symfonin är uppbyggd av två kombinationer som består av en langsam och en snabb sats (Adagio-Allegro, Andante-Allegro). Den sista allegro-satsen är dock till sin funktion snarast amnad som en snabbt fÖrbigüdande coda an såsom en egentlig självständig sats. På motsvarande satt kan man tolka Adagiot som en omfattande inledning, då det symfoniska skeendes tyngdpunkter är i andra och tredje satsen.

Fredag den 14. september kl. 20

DET KONGELIGE TEATER

Balletaften

Dirigent: JOHAN HYE-KNUDSEN

LES VICTOIRES DE L'AMOUR. Ballet af HARALD LANDER efter »Le Triomphe de F Amour« 1681. Musikken af J. B. Lully bearbejdet og instrumenteret af KNUDÅGE RIISAGER. Dekorationer og kostumer af BERNARD DAYDE.
Koreografi og iscenesættelse af HARALD LANDER som gæst.

Venus indbyder udødelige og dødelige, guder og mennesker, til at fejre hendes søn Amor ved en fest. Alle må erkende den lille guds magt og følge hans bud, og selv Jupiter stiger ned af sin sol for at hylde og krone Amor.
Som grundlag for den her foreliggende bearbejdelse af Jean Baptiste Lully's musik er benyttet den i Pariser-operaens bibliotek beroende første udgave fra 1681 af opera-balletten »Triomphe de l'Amour«.
Musikken findes her dels i generalbasnotering og dels i 5stemmig sats, men uden instrumentangivelse. Det har været opgaven, ud fra det omfattende stof (balletten spiller oprindelig over et par timer) og efter i samråd med koreografen at have uddraget de bedst egnede musiknumre til en ballet i den form, som her præsenteres, at dechiffrere musikken og derefter iklæde den en instrumental skikkelse, der mest sandsynligt kommer den oprindelige klang nær. Der er herved taget hensyn til, hvilke instrumenter Lully dengang har kunnet råde over - og hvoraf iøvrigt flere siden er forsvundne eller har antaget ændrede former.
Hensigten har været at gøre denne musik, der indeholder så store skønheder og så megen festivitas, levende igen for nutidige tilhørere.

ETUDES. Ballet i l akt af HARALD LANDER. Musikken efter Czerny's etuder bearbejdet af KNUDÅGE RIISAGER. Dekoration af ERIK NORDGREEN.

Kostumer af BERNARD DAYDÉ. Koreografi og iscnesættelse af HARALD LANDER som gæst.

»Etudes« blev uropført på Det kgl. Teater den 15. januar 1948 og har siden været danset utallige gange af mange større balletkompagnier ude i verden. Balletten er uden egentlig handling.
Dens røde tråd er balletteknikkens udvikling fra prøvesal til festscene, jævnsides med dansernes vækst gennem det klassiske trin repertoire fra øvelser til de store brillantnumre.
Musikken fra Czerny's etuder er bearbejdet med fri benyttelse af motiver og idéer. Ligesom denne ballet er dansens etude, er Czerny's musik tonernes etude. Dette har skabt værkets koreografiske og musikalske enhed.

Lørdag den 15. september kl. 15
CHRISTIANSBORG SLOTSKIRKE

Kirkekoncert

Medvirkende:
NIELS HENRIK NIELSEN, orgel og cembalo OTTO KYNDEL, GERT CRAFOORT, JØRGEN FISCHER LARSEN, violin KJELD MARDAHL, fløjte CANTILENA-KORET og ZAHLES SKOLES PIGEKOR, dirigent: TAMAS VETO SCHOLA CANTORUM, dirigent: BERNHARD LEWKOVITCH

YNGVE SKOLD (Sverige)..........Af Sju betraktelser (Meditazioni) for orgel.
Dessa stycken skrev med anledning av tillkomsten av en ny orgel i tonsättarens hemort, Malmköping, och är tillagnade organisten G. Hallinder därstädes. De olika satserna har skiftande karaktar och företer rätt stora kontraster. Vid denna konsert spelas endast nr. 5, som är en art improvisation, samt nr. 6, en fugerad sats.
Orgel: NIELS HENRIK NIELSEN

LARS EDLUND (Sverige)...........Communia. 4 motetter for bl andad kör a cappella.
»Communio» är tonsättningar av psaltar-texter, som i kyrkans liturgi anspelar på den heliga nattvarden. Motetterna är Ursprungligen komponerade med tanke på liturgisk funktion: efter eller under nattvardens utdelande.
Kor: CANTILENA, dirigent: TAMAS VETO

KNUT NYSTEDT (Norge).........Pieta for orgel.
Dette verk ble komponert i 1961 og uroppfört av Egil Hovland i Vadstena klosterkirke i Sverige sommeren 1961 under «Koralveckan».
Orgel: NIELS HENRIK NIELSEN f salmus 93 for kor a cappella.
Verket ble komponert i 1961 og er en bestilling fra Long Beach State College, California. Det ble uroppfört der ved en musikkfest i april i år under ledelse av Frank Pooler.
Kor: CANTILENA, dirigent: TAMAS VETO

ALLAN PETTERSSON (Sverige)......Nr. 3 och 7 av Sju sonater for tva violiner.
Dessa sonaterna komponerades 1951, men kom i sin helhet inte att framforas forran under våren 1962 (i radio). Liksom i de symfoniska verken pendlar musiken har mellan viston och våldsamma känsloutbrott. De har som allt som lamnar denna tonsättares hånd formats under kravet på en maximal expressivitet.
Violiner: OTTO KYNDEL og GERT CRAFOORD

Lørdag den 15. september kl. 15 (fortsat)
BERNHARD LEWKOVITCH (Danmark) .. Improperier for blandet kor a cappella (196l).
Improperia betyder bebrejdelse og teksten, som er på latin og græsk, hører til i den katolske langfredagsliturgi. Det er den lidende Kristus, der bebrejder folket dets misgerninger på trods af hans velgerninger. Selve bebrejdelserne udføres af en mandsstemme i talelejet. De korte vers, efter hvilke korene falder ind, fremsiges dæmpet med syngende klang og let vibrato, og efter hvilket som helst af formens ialt ni vers kan lederen manøvrere korrefrænet til et fermat, hvorefter alle samler sig om udførelsen af det dybe suk, hvormed kirken på denne dag fejrer mindet om Kristi lidelse og død.
Kor: SCHOLA CANTORUM, dirigent: BERNHARD LEWKOVITCH

GUNNAR BERG (Danmark)..........Pour Orgue (I960).
Værket er komponeret i fortsættelse af de ti »Gaffky's« for klaver - og består af otte korte satser af vekslende struktur men med samme stof.
Orgel: NIELS HENRIK NIELSEN

KARL-ERIK WELIN (Sverige).......Kantát for barnkör och tre instrument.
Kantaten är skriven 1960 och är avsedd för framförande i en kyrka. Texten är skriven av den finske författaren Elmer Diktonius och komponisten har forsökt skriva en enkel korsats med de tre instrumenten f lö j t, violin och cembalo som kommenterande moment. En okomplicerad korsats för amatörer ihopkomponerad med en relativt komplicerad instrumentalsats för yrkesmusiker! - Kantaten ingår i en kantatsvit som så småningom skall växa till sex stycken. Tonsättaren vill skriva så enkel sats som möjligt och andå tå till vara det nya i vår tids musikaliska sprak.
Fløjte: KJELD MARDAHL Violin: JØRGEN FISCHER LARSEN Cembalo: NIELS HENRIK NIELSEN Kor: ZAHLES SKOLES PIGEKOR, dir.: TAMAS VETO

BENGT JOHANSSON.(Finland)......Tolv bibeltexter för manskör och orgel.
De tolv bibeltexterna (1960) utgör en serie korta, aforistiska tonsatser, hopbundna endast genom likartade för- och efterspel. Texterna är uppdelade enligt innehållet och sviten fordel ar sig på tre avsnitt med fyr a bibelspråk i var. Tretalet har en viss symbolisk betydelse. Det har likaså valet av en trestämmig manskör, vilken också kan härledas ur medeltida förebilder, såsom ackompanjemanget av instrument ad libitum. Här utförs verket med orgel. Tonspråket är ofta rätt polyfont och resultatet av ett försök att skapa en sakral stil, vilken utan att förneka vår egen tid, också kunde framhäva det tidlösa värdet i det som ligger till grund för all sakral konst.
Kor: CANTILENA, dirigent: TAMAS VETO Orgel: NIELS HENRIK NIELSEN

Lørdag den 15. september kl. 20,30
LOUISIANA, HUMLEBÆK

Kammermusikkoncert

Medvirkende:
KOPPEL-KVARTETTEN: ELSEMARIE BRUUN, MOGENS HOLM LARSEN, violin, JULIUS KOPPEL, viola, JARL HANSEN, cello
KYNDEL-TRIOEN: OTTO KYNDEL, violin, KURT LEVIN, viola, STIG RIBBING, klaver HERMAN D. KOPPEL og FRIEDRICH GÜRTLER, klaver,
ANDERS KOPPEL, klarinet

BJARNE BRUSTAD........Strykekvartett nr. 3 (Punkt-linje - Klangcapricer (Norge) Bevegelse). (1959).
UROPFØRELSE
1. Punkt-linje er uttrykk for to kontrære virksomheter:
a. punktet = pizzicato,
b. linjen = det horisontale linjespil.
Satsen åpner med tonen c pizzicato i de fire instrumenter og fortsetter nölende med små intervaller; pausene lår ane betenkningstiden, det sökende, innen stoffet i mer bevisst form blir lagt frem som eksposísjon i de kommende 16 takter. Oktavens samtlige halve tonetrinn er representert i det fremlagte Stoff, forövrig uten forbindelse med tolvtoneprinsippet. Nu kommer linjen inn i spillet i 1.violinstemmen med tydelig profil fra eksposisjonen og bur straks belivet med imitasjon i 2.violinstemmen, mens punktet, eller punktene, fortsetter sin virksomhet, nu som underliggende kontrærelement. Etter hvert gjennomlöper stoffet en utvikling og vekst hvor de latente muligheter i det tematiske materiale blir bragt frem i dagen. Det kommer dels til sterke brytninger, dels til uttrykk av noe mer forsonende karakter mellom de motsatte elementer inntil mot sluttet av satsen tankene igjen streifer utgangsstillingen og punktet setter stopp for videre debat.

2. Klangcapricer. Oppbygningen av klangen er hovedsaklig basert på den store septime som åpner satsen med klangen b-a-gis, og tilfellet gjentar seg senere i satsen. Det enkle motiv i 1.violinstemmen blir gjort til gjenstand for capriciöse forvandlingsprosesser såvel med hensyn til karakter og tempo som klang og rytme. Satsens struktur er vesentlig basert på imitativt kontrapunkt som spinnes ut i variasjonsform.

3. Bevegelse. Her er to slags stof f, et rytmisk som åpner satsen og et lineært; begge fores ut i en utviklingssats; der fölger en repetís j on og coda. Bevegelser, fremdrift og rytmiske impulser i hurtig tempo er hovedkarakteren i denne finalesats.

KOPPEL-KVARTETTEN

Lørdag den 15. september kl. 20,30 (fortsat)
INGEMAR LILJEFORS......Trio for violin, viola och piano (1961). (Allegro (Sverige) rustico. Andante, attacca: Vivace).

I stort sett ansluter sig trion till sonatformen: den energiskt betonade forstå satsen foljs av en langsam, vilken mot slutet forbereder attacca-overgången till den snabba finalen. Genom att den traditionella pianotrions violoncel ersatts med en viola har det fallit sig naturligt med en stallvis dialog-artad stämflätning mellan violinen och violan, i vilken pianot ibland nöjer sig med en kommenterande roll, ibland dras till de båda stråkinstrumenten och går in i narkamp med dem, med tatare struktur som följd.
OTTO KYNDEL, violin, KURT LEVIN, viola, STIG RIBBING, piano.

— PAUSE —

LEIFUR THORARINSSON (Island) ... Mosaik for violin og piano.
»Mosaik« for violin og klaver er komponeret 1961 i New York og fik sin uropførelse dér. Som navnet antyder er værket opbygget af korte, kontrasterende fraser, som undergår forskellige metamorfoser.
MOGENS HOLM LARSEN og FRIEDRICH GÜRTLER

HERMAN D. KOPPEL.(Danmark)....Variationer for klarinet og piano.
Disse variationer er sammen med Capriccio for fløjte skrevet på bestilling af det franske musikforlag Leduc i Paris, hos hvem værkerne er udkommet. Variationerne blev uropført 1961 af komponistens søn Anders, hvem de er tilegnet.
Værket er skrevet i en vis tilknytning til tolvtonemusikkens teknik og sprog.
ANDERS KOPPEL, klarinet, HERMAN D. KOPPEL, piano

VAGN HOLMBOE (Danmark).........Strygekvartet nr. 6. (Lento-Allegro con fuoco.
Molto vivace. Adagio e piano. Allegro con spirito).
UROPFØRELSE
Komponisten har siden 1949 skrevet 6 strygekvartetter, den sjette og sidste i 1961. Dens fire satser er alle metamorfotiske udtryk for den samme musikalske tanke, eller rettere: den udvikler nogle fastholdte indfald af melodisk, rytmisk og klanglig art på en metamorfotisk måde, idet selve denne forvandlende udvikling er værkets egentlige idé.

KOPPEL-KVARTETTEN
Flygel: HORNUNG & MØLLER

Søndag den 16. september kl. 14
STATENS MUSEUM FOR KUNST

Kammermusikkoncert

Medvirkende:
MUSICA VITALIS-KVARTETTEN: VILLY KÆR og ALLAN SCHOU, violiner, RICHARD DAHL ERIKSEN, viola, JØRGEN JENSEN, cello, KAREN HEERUP, sopran, MARIANNE WINBERG-MELLNÄS, sopran, HERMAN D. KOPPEL, piano, JULIUS KOPPEL, viola, ERNST HYE-KNUDSEN og ERIK THOMSEN, fløjte, POUL ALLIN ERICHSEN, klannet, LEIF CARLSEN, fagot, BIRTHE ESBENSEN NIELSEN, harpe

AULIS SALLINEN (Findland).......Canzona för stråkkvartett (I960).

Denna tämligen korta komposition i én sats har komponerats mellan tvá mera omfattande verk, nämligen Konsert för kammarorkester och Variationer för violoncell och orkester. Canzona, som komponerats på mycket kort tid hör otvivelaktigt till det slags verk, vid vårs tillblivelse det inte har förekommit överdrivet mycket form- eller stilproblem, utan arbetet har fortlöpt snabbt, friktionsfritt och harmlöst. - Kompositionens namn »Canzona» kan mycket val anses vara ett slags nödfallsutväg och metges kan, att nästan vilket annat namn skulle passat lika bra. Kanske namnet ända här är på sin plats, och framhäver den för stråkinstrument karakteristiska cantilenen och det satt på vilket jeg använt stråkkvartetten. På stråkkvartettens karaktär beror även, att kompositionen till övervägande del är polyfoniskt byggd.

MUSICA VITALIS-KVARTETTEN

FJÖLNIR STEFÁNSSON (Island).. Time and Water. 3 songs.
Disse tre sange er serielle kompositioner. Deres formale Struktur er A B A, og hver sang har en forskellig tolvtonerække.
I den første sang falder rækken i fire grupper, hver på tre toner. Hver gruppe er behandlet frit, idet komponisten stadig ombytter deres rækkefølge og de indeholdende toners rækkefølge. - Den serielle konstruktion i den anden og tredje sang afviger fra den første. Her anvendes en række og dens inversion og rækken har kun en transposition, nemlig tritonus, som ligeledes inverteres. I melodi og akkompagnement forekommer disse fire rækker i en bestemt rækkefølge, hvor også deres retrogressioner forekommer. - »Three Songs« blev uropført ved ISCM-festen i Wien 1961. Teksten er af Steinn Steinarr.

KAREN HEERUP, sopran Ved flyglet HERMAN D. KOPPEL

Søndag den 16. september kl. 14 (fortsat)

JON LEIFS (island)............Kvintet j or fløjte, klarinet, fagot, viola og cello.
(Introduzione, moderato. Funèbre, adagio. Scherzo, allegro enérgico e moderato).
Denne kvintet blev komponeret i I960, delvis i Holmenkollen ved Oslo og delvis i Reykjavik. Værkets første sats kan nærmest betegnes som længsel, den anden som stivnet sorg og den tredje som overvindelse. Desuden markeres værket af komponistens forkærlighed til visse klangfarver og instrumenter, især bratsch og fagot. Sine kunstneriske tendenser har komponisten iøvrigt skildret i sin bog om »Islands kunstneriske inspiration«, der udkom på tysk i 1951.
ERNST HYE-KNUDSEN, POUL ALLIN ERICHSEN, LEIF CARLSEN, RICHARD DAHL ERIKSEN og JØRGEN JENSEN

ARNE MELLNÄS (Sverige) .......Dagsfärd och natthärbärge. 3 sanger for sopran odh 3 instrument.
»Dagsfärd och natthärbärge» är titeln på den svit af nio diktér, som ingår i Ella Hillbäcks diktsamling »Det älskansvärda» och ur vilken jeg valt ut tre för tonsättning. — Dikternas karaktär är alltigenom lyrisk, visionär. Musiken f öl j er hela tiden textens stämnings- och spänningskurva och bildar alltså en klanglig ram kring dikternas innehåll. De tre sanger skrevs under en vistelse i Berlin hosten 1959 och uruppfördes på en Fylkingenkonsert året derpå och är señare uppförd i svensk radio.

MARIANNE WINBERG-MELLNÄS, sopran, ERIK THOMSEN, fløjte, JULIUS KOPPEL, viola, BIRTHE ESBENSEN NIELSEN, harpe

CONRAD BADEN (Norge) ......Strykekvartett nr. 3. (Moderato. Allegro molto.
Andante sostenuto. Allegro appassionato). (1959).
Både klanglig og i formen er denne kvartett friere enn noen av de tidligere verkene. Tolvtone-elementer er svakt antydet i innledningen, forövrig et tonalt verk. I forste og tredje sats preges musikken av polyfont linjespill, i annen og fjerde sats er rytmen det drivende element.
MUSICA VITALIS-KVARTETTEN
Flygel: HORNUNG & MØLLER

Søndag den 16. september kl. 20
RADIOHUSETS KONCERTSAL

Orkester- og korkoncert

Medvirkende:
RADIOSYMFONIORKESTRET, dirigent: MILTIADES CARIDIS RADIOKORET, dirigent: ERIC ERICSON

INGVAR LIDHOLM (Sverige)... Motus-Colores. Kammarmusik for orkester (I960).
Motus-Colores är ett beställningsverk från Südwestfunk i Baden Baden, som önskade »ett verk för stor kämm ar orkester med dominerande slagverk». Konsekvensen blev »kammarmusik för orkester», en ensemble dar var j e instrument spelas ut med största tänkbara differentiering. Formen är tredelad: två relativt expressiva och därigenom besläktade ramsatser omsluter en nästan impressionistisk mittdel.
(Motus: rørelse, dans, gestikulation; sjalens, sinnets rorelse; tankens, forståndets rörlighet; livlighet, oro, uppror. - Color: f arg; ton, stil, karaktär, grundstämning.) (Ur Cavallins latinska lexikon).

ARNE NORDHEIM (Norge)... Canzona per orchestra.

Verket ble uroppfört ved Festspillene i Bergen 11. juni 1961 av Musikselskapet «Harmonien»s orkester under ledelse af Arvid Fladmoe. Verket er tilegnet Festspillene i Bergen. Komponisten har her forsökt å belyse det musikalske stoffet ved variasjoner, og formforlöpet er gitt en viss gruppemessig inndeling. De seks forste taktene trekker opp et rytmisk, melodisk og klanglig monster som legges til grunn for utarbeidelsen av verket. En kort replikkveksling mellom bassklarinett og cellogruppen understreker her melodiske brokker som vesentlig bygger på intervallene små sekunder og tritonus. I verkets utvikling danner disse intervaller vertikale og horisontale kombinasjoner som i tidsforlöpet forhåbentlig kan gi byggematerialet en fornemmelse av enhet. - Verket faller i tre deler etter ordningen langsom - hurtig - langsom. De to forste delene har mange tydelige underdelinger, mens slutt-delen er å betrakte som en tilbakeforing til stemningen fra åpningen - en «Abgesang». Som ledd i de klanglige varias j onsmuligheter er orkestret tilfort mange slagverksinstrumenter, og vi finner her lyse og mörke trommer, 3 hengende bekkener, xylofon, vibrafon, klokkespill og 4 rorklokker. Solistiske innslag av bl. a. en cellokvartett og en vanlig strykekvartett bidrar til å skape glimt av kammermusikalsk kontrast mot orkesterklangen.

GÖSTA NYSTROEM (Sverige) .. Tre havsvïsioner for blandad kör a cappella (1959).
I dessa sånger liksom i många andra soker sig tonsättaren till havet med dess växlande stämningskaraktär. Havs visionern a är komponerade till texter av Ebba Lindquist. Den för tonsättaren typiska rika stämföringen återfmns också i den vokala satsen.

Søndag den 16. september kl. 20 (fortsat)

EIVIND GROVEN(Norge) Olav Liljukrans for blandet kor a cappella (1960).
Folkevisa om Olav Liljukrans er en norsk utformning av en vise som er kjent over hele Vest-Europa: Den unge Olav rider ut for å be gjester til sitt bryllup. - Men han må forbi det stedet hvor den fagre alvekvinnen leker og vil lokke ham i dans med seg.
Olav svarar nei. Da blir alvekvinnen farligere. Og ulykken er at Olav ikke er usårlig. Alvekvinnens tryllevånd treffer ham i hjertet.
Da han kommer hjem, ser moren straks at det er hendt noe, og tenker på hvordan de skal skjule sannheten for bruden. Da ser Olav bruden komme ridende. Men det er for sent - og han dör.
De andre prøver dekke over det som har skjedd. Men bruden lår seg ikke narre og gir seg ikke for hun finner Olavs lik. Da tår hun sverdet og stöter det i eget hjerte. - Det ble «sorg og ikkje gama», - de bar tre lik til graven: Olav og bruden - og moren som döde av sorg.
To av melodiene vi horer i komposisjonen er gamle folkemelodier funnet i Telemark. Den forste finnes i Lindemans samling, og den andre er fra Grovens egen samling. For övrig har komponisten måttet lage en hel del nytt melodistoff som fölger den dramatisk-episke utvikling.

— PAUSE —

PER NØRGÅRD (Danmark)......Fragment VI. For seks orkestergrupper (1961).
Fragment VI er en del af en »værk«-række som omfatter 4 klaverstykker (fra 1/2 til 2 minutter), et violin- og klaverstykke (Rilkeparafrase), en orkestersuite (fragment VI) og »Nocturner« for sopran og klaver (eller 19 instrumenter) (VII). Disse stykker er forskellige realisationer af en seriel uendelighedsproces, som lader disse begrænse sig til fragmenter.
Kærnen i Fragment VI er en sekstonerække som betinger orkestrets opdeling i 6 grupper: 6 træblæsere, træ + percussion, 6 messingblæsere, metal + percussion, strengeinstrumenter og 6 pauker. Undertitlen er »Prisme og 6 spektre«, hvoraf førstesatsens 6 tempi hver for sig er grundlag for de følgende satser.
I 5. sats kombineres 3 tempi. Ved denne koncert kommer kun de tre første satser til opførelse, en fragmentarisk version, som blev uropført i foråret af Århus Byorkester under Per Dreier.

USKO MERILÄINEN (Finland) .. Musik ur baletten »Artus». (Uvertyr till 2. akten - Jäkt Kasino - Ideallöshetens dans - Flicka i rött - Ärelystnadens dans - Rulett — Introduktion - Fruktan). (1961).
Baletten »Arius» är en symbolisk uppställning, en med koreografiska och sceniska satt projicerad bild av människorna av i dag under inflytande av olika krafter. Dessa krafter har personifierats genom de psykiska speglingar som de förorsakat: kärlek, j akt, ideallöshet, ärelystnad och fruktan. Som utgangspunkt for verket är l j uset, som representerar idealisk jämvikt och' mognad. Nar l j uset upplöses till spektra rubbas även människans jämvikt och hon blir mottaglig för de som färger verkande krafternas lockelser och frestelser. När människorna råker in i färgernas krets avslöjar de sina svagheter och underkastar sig dessas makt. Till den själsliga ansträngning och strid, som krävs för att kunna Övervinna dessa krafter - att aterförena färgerna till ett l jus - har endast verkets huvudperson Arius förmaga.

[PORTRÆTTER:]

CARL-OLOF ANDERBERG, SVERIGE
Carl-Olof Anderberg blev født 1914 i Stockholm.
Han har studeret klaver og musikteori i Stockholm og København 1931-34, og direktion i Mozarteum i Salzburg 1935. Tillige har han foretaget studierejse til Tyskland og Czechoslovakiet samt til Paris og London 1936—37. Han virker nu fortrinsvis i Malmö, både som komponist, dirigent, pianist og musikforfatter, har været musikkritiker ved »Lunds Dagblad«, kapelmester ved Hippodromteatret i Malmö og dirigent for Malmö Kammerorkesterforening.

CONRAD BADEN NORGE
Conrad Baden er født 1908 i Drammen og fik den første musikundervisning af sin fader, som var organist i Strömsö kirke. Efter at have taget organisteksamen ved Musikkonservatoriet i Oslo i 1931, rejste han på stipendium til Leipzig, hvor han studerede et år ved konservatoriet. Efter studier i Oslo med Per Steenberg, Bjarne Brustad og Niels Larsen tog han på studierejse til Paris på Norsk Komponistforenings rejsestipendium. Fra 1928 til 1960 var han organist i Drammen. Derefter kom han til Ris kirke i Oslo. Han virker desuden som lærer i teori og komposition ved Musikkonservatoriet i Oslo, er musikanmelder i dagspressen samt medredaktør ved »Nordisk Musikkultur«.

GUNNAR BERG DANMARK
Gunnar Berg er født 1909 i St. Gallen i Schweiz. Han er af dansk-svensk slægt og tilbragte en stor del af sin opvækst i Danmark. Først i 22-års alderen begyndte han at studere musik, specielt klaverspil, og førte et par år senere sine studier ind i fastere rammer. 1935-36 studerede han vokalpolyfoni hos Knud Jeppesen. I 1948-49 kom han i Paris til at arbejde under Arthur Honeggers vejledning og deltog senere i de amerikanske Salzburg-seminarier og i Darmstadt-kurserne. Blandt hans klaverlærere kan nævnes Herman D. Koppel og Elisabeth Jürgens. Fra 1957 er han bosat i Danmark, hvor han blandt andet har forelæst om moderne musik på højskoler landet over.

ERIK BERGMAN FINLAND
Erik Bergman er født i Nykarleby 1911. Han har studeret musikvidenskab ved Helsingfors Universitet og klaver, orgel og violin dels ved Helsingfors Musikkonservatorium og'dels hos Heinz Tiessen i Berlin og hos Wladimir Vogel i Schweiz.
Han virker nu i Helsingfors som musikpædagog, kordirigent for Akademiska Sangforeningen og Sällskapet M. M. og musikkritiker ved Hufvudstadsbladet Han er medlem af Statens Musikudvalg, bestyrelsen for foreningen Finlands Tonsättare og foreningen Nutidsmusik (den finske sektion af ISCM). Han har modtaget Sibeliusstipendiet og Finlands Akademistipendium og blev i 1961 medlem af det svenske musikakademi.

BJARNE BRUSTAD NORGE
Bjarne Brustad er født i Oslo 1895. Han er uddannet ved Musikkonservatoriet sammested 190712 hos Gustav Fr. Lange og studerede senere violinspil hos Emil Telmanyi i København og Carl Flesch i Berlin. Stipendiere j ser til Berlin, Budapest, London og Paris. Koncert- og teaterkapelmester i Stavanger og Oslo. Koncertrejser i ind- og udland.
Koncertmester i Filharmonisk Selskaps Orkester, senere solobratschist sammested i 15 år samt medlem af Filharmonisk Selskaps Strykekvartet. Han har haft mange tillidshverv i norsk musikliv og er en kendt lærer i musikteori og komposition. Han har været repræsenteret ved talrige internationale musikfester.

LARS EDLUND SVERIGE
Lars Edlund er født 1922 og har studeret ved Kungliga Musikhögskolan i Stockholm 1942-46.
Han har væsentlig virket som kirkemusiker og er fra I960 knyttet til Musikhögskolan i Stockholm som lærer i hørelære og almindelig musiklære. Han er tillige leder af Collegium Musicum ved Uppsala Universitets musikinstitut. Hans kompositioner omfatter væsentligst kirkemusik til praktisk brug.

EIVIND GROVEK NORGE
Eivind Groven er født 1901 i Lårdal, Telemark Han tog lærereksamen i 1923 og studerede e semester 1925 ved Musikkonservatoriet i Oslo Han har drevet videnskabelige studier over folkemusik og akustiske studier bl. a. i Berlin. Fra 1932 har han været konsulent i folkemusik ved Norsk Rikskringkasting. Han har samlet ca. 500 norske slatter og folketoner, har skrevet et videnskabeligt arbejde »Naturskalaen« og opfundet en omstemningsanordning for klaver (patent i England, Tyskland, Frankrig og USA) og bygget et renstemt harmonium for Norsk Rikskringkasting og senest et renstemt orgel med automatisk registrering.

BJÖRN WILHO HALLBERG NORGE
Björn Wilho Hallberg er født i Oslo 1938. Han studerede først ved Musikkonservatoriet i Oslo, senere med Bjarne Brustad, og nu hos Finn Mortensen, formanden for den norske sektion af ISCM. Han har tillige deltaget i dirigentkursus under ledelse af Herbert Blomstedt ved Norrköping Radio i Sverige.

VAGN HOLMBOE DANMARK
Vagn Holmboe er født i Horsens 1909 og studerede ved Musikkonservatoriet i København 1926-29 med bl. a. Knud Jeppesen og Finn Høffding som lærere. Han fortsatte sine studier i Berlin 1930 hos Ernst Toch og 1933-34 i Rumænien, hvor han især studerede folkemusikken, som har præget hans egen skaben. Han var 1941-49 lærer ved Blindeinstituttet i København og derefter knyttet til Musikkonservatoriet sammested som lærer i teori og komposition. Professor 1955. Musikkritiker ved Politiken 1947-55. Medlem af bestyrelsen for Det unge Tonekunstnerselskab (dansk sektion af ISCM) 1945-47 og af best, f or Dansk Komponistforening.
Modtaget danske og udenlandske prisbelønninger.

EGIL HOVLAND NORGE
Egil Hovland er født 1924 på Mysen i Ostfold.
Han tog organisteksamen ved Musikkonservatoriet i Oslo i 1949 og studerede komposition hos Per Steenberg og Bjarne Brustad. Han var derefter en tid elev af Vagn Holmboe i København. På Norsk Komponistforenings rejsestipendium tog han 1957 på studierejse til Tanglewood i USA som elev af Aaron Copland og til Luigi Dallapiccola i Firenze.
Fra 1949 har han været organist ved Glemmen kirke i Frederikstad og er musikanmelder i »Demokraten« sammested. Han har for en stor del skrevet kirkemusik. For verdslige værker har han modtaget prisbelønninger af Oslo Musikerforening, Musikselskabet Harmonien og i Tanglewood, USA.

BENGT JOHANSSON FINLAND
Bengt Johansson er født 1914 i Helsingfors og har studeret ved Sibelius-Akademien under Selim Palmgren. Han er knyttet til den finske radio som musikingeniør og har virket som radio- og f jernsynscauseur i musikhistoriske og æstetiske programmer.
Som hans særinteresse kan nævnes historie, der skaber baggrunden for de musikstilistiske strømninger, hvoraf middelalderen og barokken er hans specialer.
Han har komponeret både profan og sakral musik med den sidstnævnte som tyngdepunkter. Hans interesse for indspilningsteknikken har ført ham til elektroniske forsøg uden at han dermed har forladt de traditionelle udtryksmidler, som han anser for fundamentale for sin skaben.

JOONAS KOKKONEN FINLAND
Joonas Kokkonen er født 1921 i lisalmi og har studeret ved Sibelius-Akademien samt ved Helsingfors Universitet. Fil. mag. 1948 med musikvidenskab som hovedfag. Han har foretaget flere studierejser til Østrig, Schweiz, Tyskland og Italien. Fra 1950 til 1959 var han knyttet til Sibelius Akademien som lærer i musikkens teori og historie, derefter professor sammested i komposition.
I årene 1947-57 virkede han som musikkritiker ver Ilta-Sanomat, og derefter ved Uusi Suomi.

HERMAN D. KOPPEL DANMARK
Herman D. Koppel er født 1908 i København.
Han studerede klaver og komposition ved Konservatoriet i København i årene 1926-29 med bl. a.
Rudolph Simonsen og Anders Rachlew som lærere, hvorefter han fortsatte sine studier i Tyskland, Frankrig og England. Sine stærkeste impulser har han fået fra Carl Nielsen, Stravinski] og Bartok.
Som pianist har han koncerteret overalt i Skandinavien og i England, Holland, Frankrig og Sovjetunionen m. fl. Han blev knyttet til Musikkonservatoriet i København i 1936 som lærer i klaver og udnævnt til professor 1955.

JON LEIFS ISLAND
Jon Leifs er født 1899 på gården Solheimar i Nord Island. Han studerede musik i Leipzig fra 1916-22 hos Teichmüller, Szendrei, Scherchen, Graener m. fl. Han var derefter dirigent ved flere institutioner og orkestre på kontinentet, bl. a. Hamburgs Philharmonikere, som han dirigerede på en turné til Skandinavien og Island i 1926. Han var musikchef ved den islandske radio 1934-37 og stiftede Islands Kunstnerforbund, Kulturrådet for international udveksling og Islands Komponistforening, hvor han blev formand. Han har skrevet mange artikler om islandsk folkemusik, hvoraf han har indsamlet pladeoptagelser til gavn for forskningen og for sin egen kompositionsvirksomhed.

BERNHARD LEWKOVITCH DANMARK
Bernhard Lewkovitch er født i København 1927.
Han er uddannet ved Musikkonservatoriet samme sted som elev af bl. a. Emilius Bangert og Poul Schierbeck og tog Store Eksamen 1949. Studierne fortsattes i Paris året efter. I 1947 blev han ansat som organist og senere kantor ved den katolske Sankt Ansgars kirke i København. Fra 1957 har han været musikanmelder ved dagbladet B.T. Han er leder af de af ham selv stiftede kor Schola Gregoriana og Schola Cantorum.

INGVAR LIDHOLM SVERIGE
Ingvar Lidholm er født 1921 i Jönköping og studerede 1940-45 ved Musikhögskolan i Stockholm, bl. a. violin hos Charles Barkel og direktion hos Tor Mann. Samtidig studerede han komposition hos Hilding Rosenberg og stilhistorie hos Mogens Woldike. I 1946 modtog han Jenny Lind-stipendiet og tog derefter på studierejse til Schweiz, Italien, England, Frankrig og Czechoslovakiet. Fra 1943 til 1946 var han medlem af Hovkapellet som bratschist og derefter kapelmester ved Orebro orkesterforening. Han er nu ansat som leder af kammermusikafdelingen i svensk radio.

INGEMAR LILJEFORS SVERIGE
Ingemar Liljefors er født 1906 i Göteborg og er uddannet ved Musikhögskolan i Stockholm 192327 og 1929-31 med organisteksamen 1933. Han studerede i München 1927-29. Klaverdebut 1929 med påfølgende koncertvirksomhed i Sverige og udlandet. Fra 1938 har han været lærer ved Musikhögskolan i Stockholm, først i klaver og f rå 1953 i harmonilære. Han har udgivet »Harmonilärans grunder« 1937 og »Harmonisk analys enligt funktionsteorien« 1951. Han stiftede musikselskapet »Fylkingen« 1933, hvor han var formand til 1946.
Fra 1947 formand for »Svenska Tonsättare« og virkede 1941-54 som musikkritiker ved »Stockholms Tidningen«.

BO LINDE SVERIGE
Bo Linde er født 1933 i Gavle og var elev på Musikhögskolan i Stockholm i årene 1948 til 1952, hvor han studerede komposition hos Lårs-Erik Larsson og klaver hos Olof Wibergh. Derefter rejste han på stipendierejse til Wien og studerede direktion 1952-53. Som komponist og pianist debuterede han i »Fylkingen« i december 1951. 195760 underviste han i teori på Borgarskolan i Stockholm. Han var en af initiativtagerne til stiftelsen af kammermusikforeningen »Samtida Musik« i Stockholm. Hans kompositioner bygger på udvidede tonale principper.

ARNE MELLNÄS SVERIGE
Arne Mellnäs er født i Stockholm 1933, hvor han har taget musiklærereksamen og studeret komposition hos Lårs-Erik Larsson og Karl-Birger Blomdahl ved Kungliga Musikhögskolan. Han fortsatte sine studier i udlandet hos komponisten Boris Blacher i Berlin samt hos Max Deutsch og György Ligeti.

USKO MERILÄINEN FINLAND
Usko Meriläinen er født 1930. Han har fået sin musikalske uddannelse ved Sibelius-Akademien i Helsingfors i årene 1951 til 1955. Han tog kapelmestereksamen i 1953 som elev af professor Leo Funtek og studerede komposition hos professor Aarre Merikanto med diplom 1955. Senere fortsatte han kompositionsstudierne hos Wladimir Vogel i Ascona, Schweiz. Han debuterede som komponist og dirigent i Helsingfors 1957 og har været teaterkapelmester i Tampere. Han blev prisbelønnet ved Brevard-stiftelsens kompositionskonkurrence i Cincinnati 1954 og ved Jenny og Antti Wihuri-stiftelsens konkurrence i opera- og balletkomposition 1961.

ARNE NORDHEIM NORGE
Arne Nordheim er født i Larvik 1931. Fra 1948 til 1952 studerede han ved Musikkonservatoriet i Oslo, orgel og harmonilære ved Anfinn Oien, klaver med Nicolai Dirdal og kontrapunkt med Conrad Båden. Han har desuden studeret komposition hos Bjarne Brustad og teori hos Karl Andersen samt modtaget betydningsfulde impulser ved studiebesøg hos Vagn Holmboe i København. Ved siden af sin kompositoriske virksomhed har han været musikkritiker ved »Morgenposten« i Oslo.
Han er medlem af bestyrelsen for Norsk Komponistforening og TONO og har modtaget Norsk Komponistforenings rejsestipendium 1961 og Statens komponiststipendium 1959.

KNUT NYSTEDT NORGE
Knut Nystedt er født i Oslo 1915. Han tog artium i 1935 og året efter organisteksamen ved Musikkonservatoriet i Oslo. Han er elev af Arild Sandvold, orgel, Per Steenberg, kontrapunkt, Robert Riefling, klaver, Bjarne Brustad, komposition, og Öivin Fjeldstad, direktion, med kapelmestereksamen 1943. I 1947 var han på et års studieophold i USA hos Aaron Copland. Han har optrådt som solist i Norge, Sverige og USA og gæstedirigeret i Filharmonisk Selskap i Oslo. Fra 1946 har han været organist ved Torshov kirke i Oslo og blev 1956 formand for Oslo Organistforening. Han er tillige dirigent for Hanches Kor, Det norske Solistkor og flere andre kor.

GÖSTA NYSTROEM SVERIGE
Gösta Nystroem er født 1890 i Silvberg. Han fik sin første musikundervisning af faderen, som var organist.
Han tog folkeskolelærereksamen 1912 og studerede derefter ved Musikhögskolan samt hos Lennart Lundberg, Aron Bergenson og Andreas Hallen. Fortsatte studierne 1915-19 i København og var fra 1920-32 bosat i Paris med studier hos d'Indy, Sabanejev og Chevillard. Samtidig studerede han malerkunst og har udstillet i Stockholm, København og Paris. Fra 1932 bosatte han sig i Göteborg, hvor han bl. a. var musikkritiker ved »Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning« og intendant ved Göteborgs kunstforening. Han er æresdoktor ved Stockholms og Göteborgs universiteter, medlem af Musikaliska Akademien og modtog Literis et artibus 1952.

PER NØRGÅRD DANMARK
Per Nørgård er født i Gentofte 1932. Han begyndte sine musikstudier hos Vagn Holmboe og fortsatte 1952-55 på Musikkonservatoriet i København som elev af Vagn Holmboe, Finn Høffding og Bjørn Hjelmborg. 1956-57 studerede han i Paris hos Nadia Boulanger og modtog Lilli Boulanger-prisen 1957. 1958-60 var han lærer ved Det fynske Musikkonservatorium og derefter ved Musikkonservatoriet i København som lærer i teori, hørelære og komposition. Musikkritiker ved »Politiken« fra I960 og medlem af bestyrelserne for Det unge Tonekunstnerselskab og Dansk Komponistforening.

LEIFUR THORARINSSON ISLAND
Leifur Thorarinsson er født i Reykjavik 1934.
Han studerede ved Musikkonservatoriet i sin fødeby og senere i Wien og New York.

KARL-ERIK WELIN SVERIGE
Karl-Erik Welin er født 1934 og er i komposition elev af Ingvar Lidholm. Han har gjort sig kendt som organist og pianist både i Sverige og på Kontinentet, sidst i maj i år med bemærkelsesværdige fremførelser af tre nykomponerede orgelværker af Ligeti, Hambræus og Kagel. Fra I960 har han været ansat som medarbejder ved Sveriges Radio og er næstformand Í kammermusikforeningen Fylkingen i Stockholm.

LARS WERLE SVERIGE
Lars Werle er født 1926. Hans musikinteresse begyndte i gymnasietiden med jazzudøvelse. Senere studerede han musikhistorie hos Carl-Allan Moberg i Uppsala og derefter kontrapunkt og komposition 1950-52 hos Sven-Erik Back. Efter flere forskellige beskæftigelser blev han i foråret 1958 ansat ved kammermusiksektionen i Sveriges Radio.

POUL ROVSING OLSEN DANMARK
Poul Rovsing Olsen er født i København 1922. Samtidig med juridisk studium (cand. jur. 1948) studerede han hos Georg Fjelrad og 1943-46 ved Musikkonservatoriet i København som elev af Knud Jeppesen og Chr. Christiansen; studerede 1948-49 hos Nadia Boulanger i Paris samt i Italien og Grækenland 1953 og 1957. Deltog som musiketnolog i professor Globs arkæologiske ekspedition til Bahrain 1958 og har som medarbejder ved Dansk Folkemindesamling i 1961 båndoptaget folkemusik i Østgrønland. Medlem af bestyrelsen for Samfundet til Udgivelse af dansk Musik, for Det unge Tonekunstnerselskab og fra 1962 formand for Dansk Komponistforening.

ALLAN PETTERSSON SVERIGE
Allan Pettersson er født 1911 i Stockholm. Han er uddannet ved Musikhögskolan i Stockholm 1930-39 som elev af bl. a. Karl-Birger Blomdahl og M. Melchers. Fortsatte studier i Paris hos Arthur Honegger og René Leibowitz. Fra 1940 til 1950 var han bratschist i Stockholms Konsertförenings orkester, men har fra 1952 udelukkende helliget sig kompositionsvirksomhed.

JØRGEN PLAETNER DANMARK
Jørgen Plaetner er født i 1930 og uddannet ved Det kongelige danske Musikkonservatorium som elev af Bjørn Hjelmborg, Vagn Holmboe og Niels Viggo Bentzon. Han fortsatte studierne i Tyskland hos Hermann Heiss, Wolfgang Fortner og Jens Roh wer i årene 1950-56. Han har specialiseret sig i elektronisk musik, dels ved hjælp af eget instrumentarium og dels i samarbejde med Danmarks Radio's lydtekniske hjælpemidler. Fra 1958 musiklærer på Blindeinstituttet ved Kalundborg.

FOLKE RABE SVERIGE
Folke Rabe er født 1935 i Stockholm og studerer ved Musikhögskolan samme sted. Han har dyrket kompositionsstudier hos Waldemar Soderholm, Karl-Birger Blomdahl og György Ligeti og har tre gange besøgt feriekurserne i Darmstadt. Han virker nu som musikforfatter, pædagog og musiker.

EINOJUHANI RAUTAVAARA FINLAND
Einojuhani Rautavaara er født 1928. Han har studeret musikvidenskab ved Helsingfors Universitet (fil. mag.) og ved Sibelius-Akademien hos bl. a. professor Aarre Merikanto. Han drev videregående studier på et stipendium fra Koussewitzky Foundation i USA 1955-56 hos Aaron Copland og Roger Sessions samt i Ascona (Schweiz) hos Wladimir Vogel 1957 og på tysk statsstipendium i Köln hos Rudolf Petzhold 1958. Han virker nu som komponist i Mattby i nærheden af Helsingfors n o- arkivar ved Helsingfors Stadsorkester.

KNUDÀGE RIISAGER DANMARK
Knudåge Riisager er født i Port Kunda, Estland, 1897. Han tog statsvidenskabelig embedseksamen i København 1921 og har været ansat i Finansministeriet, fra 1939 til 1950 som kontorchef. Musikalsk uddannet hos Peder Møller (violin), Otto Malling og Peder Gram samt i Paris 1921-23 hos Albert Roussel og Paul Le Rem. Formand for Det unge Tonekunstnerselskab 1922-24, for Dansk Komponist-Forening 1937-62. Medlem af bestyrelserne for Samfundet til Udgivelse af dansk Musik og for KOD A, musikkonsulent ved Danmarks Radio, medlem af Landsdelsorkester-udvalget 1943 og af Undervisningsministeriets Musikkommission 1957. Medlem af Kungliga Musikakademien 1944 og direktør for Det kgl. danske Musikkonservatorium fra 1956.

AULIS SALLINEN FINLAND
Aulis Sallinen er født i Salmi, Karelen, 1935. Han studerede ved Sibelius-Akademien 1955-60 med komposition som hovedfag med Aarre Merikanto og Joonas Kokkonen som lærere. Samtidig blev han uddannet ved Lærerhøjskolen i Helsingfors med folkeskolelærereksamen 1958. Fra I960 har han været ansat ved Finlands Radio som intendant for radioens symfoniorkester. Han er formand i foreningen Nutidsmusik (den finske sektion af ISCM) samt sekretær og medlem af bestyrelsen for foreningen Finlands Tonsättare.

YNGVE SKOLD SVERIGE
Yngve Skold er født 1899 i Vallby. Han studerede klaverspil hos prof essor Richard Andersson i Stockholm 1915-18, harmonilære, kontrapunkt og komposition hos Harald Fryklöf samme sted og tog organisteksamen 1919. 1920-22 studerede han klaverspil, direktion og komposition ved Musikkonservatoriet i Brno og tog i Stockholm musikpædagogisk eksamen og kantoreksamen 1933. 1923-38 var han organist ved Svensk Filmindustri's orkester og er nu ansat ved Svenska Tonsättares nodearkiv (STIM). Han har oppebåret Statens komponiststipendium 1917-19 og 1923.

FJÖLNIR STEFÁNSSON ISLAND
Fjölnir Stefánsson er født i Reykjavik 1930. Han studerede violinspil og komposition ved Musikkonservatoriet samme sted med Jón Thórarinsson som lærer og afgangseksamen 1954. I fire år derefter fortsatte han kompositionsstudierne i England hos Matyáš Selber og blev efter sin hjemkomst 1958 ansat som lærer ved Musikkonservatoriet i Reykjavik, hvortil han stadig er knyttet.