Musikpædagogisk litteratur

Af
| DMT Årgang 37 (1962) nr. 06 - side 216-216

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

• Musikpædagogisk litteratur INGER LOUDRUP: Børnenes Gitarskole. Imudico.

Det er meget glædeligt, at der i Børnenes Gitarskole begyndes med en mængde let og godt spillestof til enstemmig musiceren. Omhyggeligt bliver streng for streng arbejdet igennem. Meget hurtigt kommer der også en andenstemme til sangene og stykkerne, oversigtligt trykt på et andet liniesystem og for det meste af samme vanskelighedsgrad som overstemmen - altså til at spille af eleverne.

Der kan også musiceres med blokfløjte. Andenstemmen kan i dette tilfælde evt. af eleven transponeres en oktav op. Henimod slutningen af bogen bliver indført noget akkordspil i akkompagnementerne. Herved begyndes rigtignok med nogle vanskeligere greb. E-dur, A-dur og a-mol akkorderne er Í deres vanlige form lettere at gribe, men skal forberedes gennem melodispil i disse tonearter. Dette emne og egnede lettere stykker kunne også indføjes af læreren, hvis vejledning af børnene alligevel dels er af største vigtighed og dels også er forudsat.

Jeg er overbevist om, at også voksne, som vil arbejde alvorligt med vort skønne instrument, vil have glæde af skolen.

I hvert fald er denne nye skole velkommen, for Børnenes Gitarskole svarer til de krav, der må stilles til en begynderskole: metodisk opbygning, let spilleligt, værdifuldt og tiltalende spillestof i tilstrækkelige og afvekslende mængder. T. W.

BOESEN OG BROCKMANN: Altflojteskole. (W.H.) En altfløjteskole af Boesen og Brockmann vil man på forhånd hilse med glæde, ikke fordi der netop er mangel på altfløjteskoler - der er mange, og nogle er særdeles gode iblandt dem - rnen fordi samarbejdet mellem to så kyndige personer må være borgen for et godt resultat.

Der er da også givet denne skole en helt klar funktion at udøve: at føre eleverne frem til at kunne beherske melodispil i ikke alt for vanskelige »blokfløjtetonearter«, således at det kan anvendes i en skolesangtime.

Opbygningen af læregangen forløber målbevidst uden ret mange svinkeærinder, og de afsluttende eksempler har op til fire kryds'er og b'er. Det benyttede melodirepertoire er rigtig blokfløjtemæssigt og ligger på linie med gode traditioner i vor skolesang, så altfløj teskolen må siges at imødekomme et behov i lærerkredse.

Et par enkeltheder vil jeg nok være berettiget til at anholde. På side 3 står at læse: »Jo dybere toner desto blødere skal der blæses (»d«et bliver svagere, og »dy« bliver nærmest et »du«.). Selve tankegangen er helt rigtig: at den mørkere vokalfarve vil bibringe den spillende en fordelagtig indstilling af mundhulen og dermed en fordelagtig indføring af luftstrømmen i fløjten. Vokalen »u« er dog næppe særlig heldigt valgt, da den ikke i nogen overbevisende grad »lukker op«; at indstille som til et »o« eller »å« vil være adskilligt mere givende.

Skolen forudsætter, at eleverne har fløjter med »tyske greb«. Dette, sammen med anvisningerne på de forskellige grebsmuligheder, vil nemt kunne bibringe eleverne den opfattelse, at det engelske grebsystem - det barokke - er noget sekundært, hvilket er meget beklageligt; ja, en sådan opfattelse må vel siges at være i modstrid med det mål, altfløjteskolen sigter på. Jeg for min del må anse det tyske grebsystem for en fejltagelse, pædagoger har forledt inhtrumentmagere til at begå. Og nu, hvor pædagogerne indser, at fejltagelsen oprindeligt var af pædagogisk art, får instrumentmagerne utak for deres villighed. Når man skal lære at beherske alle de kromatiske toner på fløjten, vil man i almindelighed komme ud for langt flere vanskeligheder hvad angår grebkombinationer og renhed i spillet på den tyskborede, end på den engelskborede fløjte.

Men - altfløj teskolen dækker, som allerede sagt, på en udmærket måde et behov, og den skal derfor varmt anbefales. R. L.

• Foreningerne Dansk Komponist-Forening Kontor: Hverdage kl. 10-13 (lørdag lukket).

Kronprinsessegade 26, sidehuset, 1. sal, Kbhvn. K.

Telf. PAlæ 5405. - Postgirokonto 3252.

Dansk Tonekunstner-Forening Kontor og sekretariat: Hverdage kl. 10-16.

Sekretær og juridisk konsulent: Lrs. Steffen Heering, Rådhusstræde l, København K. Telf. Central 2270 og PÅ 7576.

Det unge Tonekunstnerselskab Kontor: Hverdage kl. 10-12 (lørdag lukket).

Hammerensgade 3, 4. sal, Kbhvn. K. Telf. BYen 726.

Postgirokonto 3474.

Formand: Lavard Friisholm. Telf. Trørød 101.

Teatertelefon: TRia 5144 forestillings dagen kl. 1515,20. - Anmodning om legitimationskort til Det kgl. Teater må sendes til kontoret vedlagt frankeret konvolut med egen adresse. Når teatertelefonen ikke svarer, skyldes det, at der er helt eller næsten udsolgt. Heller ikke ved »næsten udsolgt« tilsteder teatret DUT billetter.