Det 4. Nordiske musikforskermøde

SØREN SØRENSEN Det 4. nordiske musikforskermøde Stockholm—Upsala august 1962 Efterhånden som musikvidenskaben er blevet befæstet som fag ved de nordiske universiteter - det første ordinære professorat blev oprettet i København 1926, derefter i Aarhus 1946, i Upsala 1947, endnu et i København 1954, i Oslo 1957, i Helsinki og Åbo henholdsvis 1957 og 1961, efter at man ved de fleste af disse læreanstalter efter århundredskiftet havde påbegyndt en mere privat betonet musikhistorisk undervisning - er et nordisk samarbejde i form af mødevirksomhed ganske naturligt vokset frem.

Initiativet til at afholde nordiske musikforskermøder blev taget kort efter 2. verdenskrig af professorerne Jens Peter Larsen (København), Carl-Allan Moberg (Upsala) og Olav Gurvin (Oslo), og det første møde fandt sted 1948 i Oslo, efterfulgt af møder 1954 i Stockholm-Upsala og 1958 i København. I august i år fandt så det 4. nordiske musikforskermøde sted, pány i Stockholm-Upsala, denne gang i forbindelse med AIBM ( = L'Association Internationale des Bibliothèques Musicales)'s 6. internationale kongres.

1 det nordiske møde deltog ca. 70 musikforskere fra Sverige, Norge, Danmark og Finland med professor Ingmar B engt s s on (Upsala) som leder af mødet. Samarbejdet med AIBM-kongressen var mest af ydre, arrangementsmæssig art såsom modtagelse på Upsala universitet og af Upsala stad, ligesom begge kongresser overværede opførelsen af Haydn's opera »L'infedeltà delusa« på det historiske Drottningsholms teater uden for Stockholm.

Det nordiske musikforskermøde var denne gang samlet om tre hovedtemaer: 1) Hovedlinier inden for kirkemusikken i Norden i det 17. århundrede, 2 ) Det musikalske formstudium - metodologiske, terminologiske og pædagogiske problemer, og 3 ) Den nordiske nationalromantik og dens forudsætninger.

Hovedtema I blev ledet af professor /. P. Larsen (København, og de indledende forelæsninger var følgende: Fil. lie. Bo Lund gren (Lund) talte om: Hvilke muligheder eksisterede i Norden under den sidste del af det 17. århundrede for udførelse af kirkemusik og hvad ved vi om repertoiret? Taleren gjorde opmærksom på det kildemateriale, der stadig ligger uudforsket hen, og dvælede, ud fra sine egne Geist-studier, især ved materialet fra Ayska Kyrkan i Stockholm fra Gustaf Diibens tid som organist. Professor Søren Sørensen (Aarhus) forelæste over: Stilistiske forudsætninger for de nordiske kantatekomponister, og påviste den nære stilistiske forbindelse der var mellem Monteverdis venetianske kirkemusik-værker og Buxtehudes kantatestil, idet det antoges, at formidlingen var ske via Danzig-komponisterne, først og fremmest Kaspar Förster d. Y. Som tredje indleder talte fil. lie. Gunnar Larsson (Upsala) om: Kirkemusik og stilforbindelser i Østersø-området i det 17. århundrede, og forelagde ud fra omfattende arkivstudier en hel lille kirkemusikalsk geografi med påvisning af, i hvor høj grad der kunne efterspores forbindelseslinier mellem byerne i det gamle hanseatiske område. I debatten omkring hovedtema I deltog indlederne professor C.-A. Moberg (Upsala) og professor Olav Gurvin (Oslo).

I fortsættelse af hovedtema I fulgte tre foredrag, hvori nye undersøgelser blev fremlagt over emner fra det 17.-18. århundrede. Professor Bjørn Hjemborg (København) forelæste over emnet: »Om den venetianske aria i I630'erne-l640'erne«, og i tilknytning til foredraget fremførte operasanger Uno Ebrelius nogle af de omhandlede (utrykte) arier af de tidlig-venetianske operakomponister. To unge musikforskere fremlagde de vigtigste resultater fra deres specialeafhandlinger til opnåelsen af deres universitetsgrad, Bodil Ellerup (Aarhus) talte om: »Marc-Antoine Charpentiers oratorier«, og Niels Karl Nielsen (København) om »Handels orgelkoncerter«.

Hovedtema II, »Det musikalske formstudium - metodologiske, terminologiske og pædagogiske problemer«, blev ledet af professor Olav Gurvin (Oslo). De fire indledende foredrag var: Professor Ingmar Bengtsson (Upsala) : Nogle synspunkter på begrebet musikalsk form og struktur«, der efterlyste en klarere terminologi inden for musikforkningen og gik ind for en distinktion inden for musikteorien i på den ene side »håndværkslæren« med sine teknologiske forskrifter og på den anden side den egentlige musikteori, hvorved mentes musikalsk videnskabsteori. Taleren foreslog også at erstatte termen formlære med betegnelsen strukturanalyse. Docent Nils-Eric Ringbom (Helsingfors) talte om »Metodologiske distinktioner i formstudiet«, og understregede den teoretiske distinktion mellem begrebet »funktion« (som udtryk for den bevidste tanke- og viljesakt) og begrebet »udtryk« (den spontane, individuelle udtrykskarakter), hvorved der opnås en grænsedragning mellem det, som lader sig analysere i musikken og det som blot lader sig tyde.

Professor Jens Peter Larsen (København) talte om: »Formlære og musikhistorie«, og opholdt sig særlig ved den barokke fugaform og den wienerklassiske sonateform, der begge forekom alt for snævert skematiserede i den traditionelle musikhistorieskrivning. Det påvistes, hvorledes sonateformens expositionsdel i det 18. århundrede lige så hyppigt var anlagt efter en tredelt plan som efter den i formlæren fastslåede todelte. Fil. lie. Bo Wallner (Stockholm) talte om »Det musikalske strukturstudium fra pædagogisk synsvinkel«, og påpegede, hvordan en stadig større del af den musikhistoriske forskning og det musikhistoriske studium - også på elementært plan - udgøres af strukturanalyser. En sammenlægning af disciplinerne formlære og musikhistorie var dog ikke lykkelig efter talerens mening, og årsagerne til at opretholde formlæren som selvstændig disciplin var i første række pædagogiske, og taleren motiverede derefter disse synspunkter ud fra sit erfaringsmateriale som lærer ved Musikhøjskolen i Stockholm.

Efter disse indledninger fulgte forberedte diskussionsindlæg af fil. kand. Bo Alphonce (Upsala) specielt om symbolfunktioner, af docent i teoretisk filosofi E. Götlind (Upsala) om videnskabsteori og af amanuensis Jan Maegaard (København) om »Formanalysens muligheder og begrænsning«.

Hovedtema III, »Den nordiske nationalromantik og dens forudsætninger«, blev ledet af professor Nils Scbiørring (København), og de fire indledningsforelæsninger havde som fælles ledetråd undertitlen »Grundbegreb og periodisering«.

For Norge talte professor Olav Gurvin, for Danmark mag. art. Sven Lunn, for Finland professor John Rosas, Abo, og for Sverige fil. lie. Bo Wallner. Diskussionsindlæg og nye belysninger af emnet fremkom fra professor Schiørring og mag.

Schielderup-Ebbe (Oslo).

I tilknytning til hovedtema III holdtes foredrag af lektor Kjell Skyllstad (Oslo): »Om formen i Griegs klaverkoncert«, af fil. lie. Axel Helmer (Upsala) om: »August Söderman og hans studier i Leipzig«, af docent Martin Tegen (Stockholm) om: »Nationalromantik i Ivar Hallströms operaer«, og af professor Erik Taivaststjerna (Helsinki) om: »Stilkomponenter i Sibelius' ungdomsværker« (med båndoptagelser af utrykte kammermusikværker af den unge Sibelius), endvidere fremlagde Niels Martin Jensen nogle af sine resultater (fra sin prisbelønnede specialeafhandling til Københavns Universitet) om forudsætningerne for den danske romance i det 19. århundrede.

Uden for hovedtemaerne holdt professor Knud Jeppesen (Aarhus) en forelæsning: »Om italiensk kirkemusik i første halvdel af det 16. århundrede«, der omhandlede de komponister og værker, der er optaget i Knud Jeppesens nye samling »Italia Sacra Música«. En messesats fra denne samling, af Jacopo Fogliano, blev udført af en dobbeltkvartet fra Sveriges Radio.

Søndag den 18. august afholdtes i forbindelse med kongressen en nordisk højmesse i Upsala domkirke, hvor menighedssangen udførtes efter den nordiske koralbog. Denne bog, der er blevet til på grund af drøftelser på det 2. nordiske musikforskermøde i 1954, er udarbejdet af en koralbogskomité med henblik på at skabe fælles melodiformer for de nordiske lande inden for det lutherske »kærnesangs«repertoire. »Nordisk Koralbog« udkom 1961 (udsendt af Wilhelm Hansen, Musikforlag, København) indeholdende ca. 100 melodier, hver med norsk, dansk, svensk og finsk tekst, og koralbogen fik ved denne lejlighed i Upsala sin nordiske indvielse.

Mødet omfattede tillige en dag med drøftelser af nye metoder i hørelæreundervisningen med specielt henblik på den nyeste musik, herunder spørgsmålet om »form-høring«, samt en orientering om det musikvidenskabelige studiums tilrettelæggelse og indhold ved de nordiske universiteter i dag, givet af lektor Bent Stellfeld og amanuensis Finn Mathiassen (Aarhus Universiaet), amanuensis Jan Maegaard (Københavns Universitet), lektor Kjell Skyllstad (Oslo Universitet), professorerne Erik Taivaststjerna og John Rosas (Helsinki og Åbo Universiteter), professor Ingmar B engt s s on (Upsala Universitet) og docent Martin Tegen (Stockholms Universitet).

Uden for det egentlige mødeprogram kan fremhæves en aften, hvor deltagerne var indbudt af Sveriges Radio i det nye radiohus i Stockholm til at høre elektronisk musik af svenske komponister tilknyttet radioen, samt til en præsentation af visesangere og spillemænd, der på fremragende måde gav prøver på deres kunnen inden for det fra slægt til slægt overleverede folkelige musik-repertoire, som Sveriges Radio gennem de senere år systematisk har indsamlet til sit visearkiv.