Århus-musikken

Af
| DMT Årgang 38 (1963) nr. 01 - side 1-1

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

Århus-musikken

Dette nummer af DM er helliget musiklivet i Århus. Det skulle være unødvendigt at motivere en så fyldig omtale af, hvad der foregår på musikkens felt i vor største provinsby. Enhver interesseret har i de senere år kunnet følge den voksende aktivitet hos århusianerne, iøjnespringende koncentreret i byorkestrets og operaens talentfulde præstationer, men med vide forgreninger ud til energisk arbejdende institutioner som konservatoriet, folkemusikskolen og universitetets musikvidenskabelige institut.

Det vil fremgå af flere af artiklerne (alle skrevet af folk med direkte tilknytning til det århusianske musikliv), at byens musikkultur på mange måder befinder sig i en kampsituation. Meget er endnu i sin vorden, der fattes penge og ekspansionsmuligheder, et renommé skal bygges op. Det er pionerernes lod. Væsentligt er det, at kamplysten er til stede og at det ikke skorter på interesse fra publikum. Og endnu væsentligere måske: den dynamiske trang til udvikling skaber liv og impulser, der giver betingelser for en blodrig musikkultur, som man undertiden kan savne i hovedstaden med dens fasttømrede og velrenommerede institutioner. Uden at blive beskyldt for at have mistet sansen for proportioner i denne forbindelse, tør vi nok hævde, at ekspansionsbehovet i sig selv rummer velgørende, misundelsesværdige nyskabende aspekter.

Vi benytter lejligheden til at takke alle skrivende for perfekt samarbejde, samt professor Søren Sørensen for gode råd under planlægningen af dette Århus-nummer.

Læserne vil iøvrigt i dette nummer finde forskellige ændringer og nydannelser, der forhåbentlig vil blive modtaget med velvilje. De typografiske skulle bl. a. skabe basis for mere stof i DM. De nye rubrikker om Nyt fra Konservatoriet, Det kgl. Teater og Københavns Universitets musikvidenskabelige Institut vil fra og med dette nummer give løbende orientering om, hvad der foregår inden for disse institutioner, og Niels Viggo Bentzons redegørelse for »Bonjour Max Ernst« (uropført i Århus) er tænkt som den første i en række analyser af aktuelle nye værker, i hvert enkelt tilfælde foretaget af specialister på det pågældende område.

Årgang 38/1963, nr. 01