Århus By-orkester Jydsk symfonisk Orkester

Gustav Albeck
Århus By-orkester - Jydsk symfonisk Orkester

Institutionen Århus By-Orkester - Jydsk symfonisk Orkester blev stiftet ved et møde på Folkebiblioteket i Århus den 14. januar 1935. Mødedeltagerne var musikinteresserede borgere og repræsentanter fra Århus Teater, Århus philharmoniske Selskab, Århus byråd og de i Århus-kredsen valgte folketingsmænd. Det vedtoges at arbejde for oprettelsen af et fast symfonisk orkester, der i fornødent omfang skulle virke som Århus Teaters kapel, give symfoni- og folkekoncerter i Århus og lejlighedsvis i andre jydske byer, ligesom der burde stræbes mod et gavnligt samarbejde med Statsradiofonien. I løbet af foråret 1935 tog de økonomiske rammer fastere form, især takket være en bevilling fra Århus kommune, og i begyndelsen af juli kunne initiativtageren, kapelmester Thomas Jensen, besætte de 26 stillinger, som budgettet forudsatte. Hermed var det første faste danske symfoniorkester uden for hovedstaden en realitet.

Begyndelsen var beskeden. Det samlede årsbudget beløb sig til blot 80.000 kr. Gagerne var meget små, og engagementet omfattede blot vintersæsonens 8 måneder. Resten af tiden måtte musikerne klare sig som de bedst kunne, med løse engagementer eller anden virksomhed. Ikke desto mindre lykkedes det Thomas Jensen at samle en fortræffelig orkesterstamme, der ved de store koncerter blev suppleret op til 40-45 stemmer, og som meget hurtigt vandt ry og anerkendelse for kvalitet.

Af stor betydning blev i så henseende landsdelskoncerterne samt samarbejdet med Statsradiofonien. Fra en meget beskeden start (med blot et par koncerter årlig) nåede man i april 1938 til en fast aftale om 16 koncerter årlig samt en betalingsordning, der var til gavn for orkestrets økonomi. Denne ordning er i tidens løb udbygget til at omfatte samtlige landsdelsorkestre. Aftalen gælder nu for Århus By-Orkesters vedkommende ca. 50 transmissioner årlig til en fra tid til anden à jourført betaling.

Næste meget vigtige dato i orkestrets historie er august 1943, da en ekstraordinær bevilling på finansloven (opnået efter endeløse forhandlinger) for alvor bragte staten ind i billedet som bevillingsgiver til orkestret. I de foregående år var der kun tilgået institutionen små og usikre bevillinger via undervisningsministeriet eller den kulturelle fond. Nu blev det på én gang muligt at give musikerne en tiltrængt, men beskeden lønforhøjelse - og at udvide den faste stamme til 32 mand.

I sommeren 1948 lykkedes det - takket være forøgede bevillinger fra såvel stat som kommune at forlænge musikernes engagement fra 8 til 10 måneder, og året efter nåede man omsider frem til at kunne gennemføre helårsengagement af orkestrets faste musikere.

Fra orkestrets start har det lidt under manglen af egne lokaler, såvel en passende koncertsal som administrations-, arkiv-, møde-og prøvelokaler. Planer om et musikhus fremkom allerede i 1941, men standsedes af krigsforholdene og siden af de stadige prisforøgelser. En foreløbig løsning på problemet fandt sted i 1955 ved indvielsen af Scala-Salen, der er bygget af Århus Teater til at fungere både som koncertsal og biograf. Den kan rumme godt 800 tilhørere, men er afgjort for lille til de virkelig store orkestrale udfoldelser (i år f. eks. Schönbergs Gurre-Lieder og genopførelsen af Parsifal), eller når det er lykkedes at få nogle af de store verdensnavne som solist (i år f. eks. Irmgard Seefried og Wolfgang Schneiderhan). Man er i sådanne tilfælde henvist til at benytte Stadionhallen, hvis akustik er fortræffelig, men som unægtelig savner nogle af de bekvemmeligheder, som et publikum i dag med rette forventer at finde i forbindelse med en koncertsal. Forhåbentlig lykkes det inden for indeværende tiår at finde en holdbar løsning på det århusianske koncertsalsproblem.

Enhver, der har fulgt udviklingen i det århusianske musikliv blot med nogen opmærksomhed, vil vide, at Århus By-Orkester har været gennem trange og bevægede tider. Tungest var vel de dage, da Thomas Jensen - efter 29 års gerning i Århus, deraf de 22 som orkestrets kunstneriske leder, brød teltpælene op. Manglen på penge, og ikke mindst det politiske forlis af de store planer om landsdelsorkestre, som den undervisningsministerielle kommission i 1947 havde fremsat, syntes en overgang at berøve institutionen ethvert håb om en lykkelig fremtid.

Det blev af største betydning, at institutionen havde sikret sig en ung, dygtig og energisk 2. kapelmester i Per Dreier. Under de allervanskeligste vilkår lykkedes det ham at føre orkestret kunstnerisk uskadt gennem krisen - og med en fast og klar repertoirepolitik at bygge videre på det solide fundament, Thomas Jensen havde skabt.

Undsætningen kom fra musikkommissionen af 1957, hvis første store opgave blev udarbejdelsen af et lovforslag om statsstøtte til orkestre uden for hovedstadsområdet. Den politiske situation hindrede et par år dets fremsættelse, men i mellemtiden sikredes landsdelsorkestrenes opretholdelse ved merbevillinger på finansloven.

Da undervisningsminister Jørgen Jørgensen i februar 1961 fremsatte musikkommissionens à jour førte forslag til lov, modtoges det med den største velvilje af alle politiske partier - og vedtoges i løbet af et par måneder af et enstemmigt folketing.

Statens anerkendelse kom sent, men med vægt. Loven, der fik kongens underskrift den 17. maj 1961, åbner adgang for statsstøtte til et orkester på indtil 58 stemmer. I dag tæller orkestret blot 36 mand, men spiller sjældent med færre end 45 musikere og ofte med en besætning på 53-60 mand. Assistentkontoen, hvortil staten yder halvdelen af summen, beløber sig på det kommende budget til 210.000 kr. Muligvis vil det snart være hensigtsmæssigt at konvertere en del af denne sum til faste stillinger.

Efter den nye betalingsordning, som er en følge af loven, starter en landsdelsorkester-musiker med en gage på ca. 22.000 kr. og stiger gennem 15 år til ca. 29.000 kr. Hertil kommer tillæg for solo- og førerpladser. Aflønningen ligger i stor nærhed af statsorkestrenes, men savner pension, et savn, som den påtænkte nyordning af fællespensionen dog i nogen måde vil reducere. De nye lønninger har da også i realiteten standset flugten fra landsdelsorkestrene til hovedstaden, ja, der er endda tegn til, at en modsat tendens kan forventes. På budgettet for 1963/64 beregnes udgifterne til ca. 1,7 mill. kr., unægtelig en vækst fra de 80.000 kr., hvormed man begyndte.

Her skal ikke forsøges nogen vurdering af Århus By-Orkesters kunstneriske formåen og indsats. Derimod meddeles nogle konkrete tal, der viser omfanget og arten af Århus By-Orkesters arbejde: Orkestret er forpligtet til ca. 125 tjenester på Århus Teater, ca. 15 koncerter uden for Århus (landsdelskoncerter), ca. 19 gratis sommerkoncerter (symfoni- og folkekoncerter for Århus kommune). Der gives ca. 20 symfonikoncerter i vintersæsonen i Århus, og der medvirkes ved ca. 20 operaforestillinger pr. sæson (Den jydske Opera). Hertil kom i 1962 10 afteners sommeropera i Helsingør Theater i Den gamle By, et arbejde, der formentlig vil vokse i de kommende somre.

Procentvis fordeler tjenesterne sig således: Teatret 32 pct, opera 12 pct, symfonikoncerter 34 pct., landsdelskoncerter 9 pct., populære koncerter og middagstransmissioner 13 pct.

Som det vil ses, har orkestret fuldt op at gøre. En udvidelse af virksomheden vil imidlertid kunne finde sted, dersom man skrider til en udvidelse efter lovens bestemmelser. Med en fast stamme på 58 mand vil orkestret lejlighedsvis kunne deles og således yde to tjenester på samme tid. I forhold til, hvad der kunne opnås herved både kvalitativt og kvantitativt, er den merudgift, som orkestrets udbygning vil kræve, ringe.

Der er derfor grund til at vente, at man inden alt for længe tager konsekvensen heraf og bygger det stolte og smukke hus, der hedder Århus By-Orkester, færdigt.