Det jydske musikkonservatorium

Af
| DMT Årgang 38 (1963) nr. 01 - side 3-4

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

Bent Lorentzen
Det jydske Musikkonservatorium

Tanken om oprettelse af Det jydske Musikkonservatorium går helt tilbage til 1909 ved den store landsudstilling, hvor også byorkestertanken kom frem. For konservatoriets vedkommende blev det ikke til stort andet end tanken, og først 1927 oprettes konservatoriet af Johan Nilsson, der formåede Hs. kgl. Højhed, kronprins Frederik til at overtage protektoratet. 5 år senere overdroges konservatoriet til lærerstaben, der gjorde det til en selvejende institution. Allerede 1937 flyttede konservatoriet til Rosensgade 15, hvor det har haft til huse i 24 år. 1949 udnævnes Thøger Rasmussen til direktør.

Den længe ønskede konservatoriebygning blev indviet 5. september 1961. Initiativet til denne bygnings opførelse er repræsenteret ved konservatoriets formand, højesteretssagfører Mogens Christensen og direktør Thøger Rasmussen. Arkitekten er kgl. bygningsinspektør C. F. Møller. Konservatoriets økonomi og pædagogiske virke er nu kommet i faste rammer og i ligestilling med Det kgl. danske Musikkonservatorium. Konservatoriet ledes af en bestyrelse bestående af fuldmægtig i ministeriet for kulturelle anliggender Hans Vilstrup; byrådsmedlem, journalist Eva Hemmer Pihl; højesteretssagfører Mogens Christensen (formand); domorganist Georg Fjelrad; musikpædagog Alma Jørgensen; violinist Einar Sigfusson og violinvirtuosen Emil Telmányi.

Konservatoriets bygninger er særdeles hensigtsmæssige, idet lydisoleringen er god og lokalerne små, men praktiske. Desværre vil bygningen nok hurtigt blive for trang. Instrumentbestanden må siges at være god. Biblioteket derimod må betragtes som temmelig utilstrækkeligt. Øveforholdene er ideelle på grund af de særlige øveværelser i underetagen. Der er en praktisk og god festsal med en glimrende akustik, der til koncertbrug ikke bliver anvendt helt efter fortjeneste. Bygningen er udstyret med god kunst skænket af Carlsbergfondet.

Der er ca. 150 elever og heraf tog i 1962 9 afgangseksamen, l diplomeksamen og 9 musikpædagogisk eksamen. Lærerkollegiet er sammensat dels af by-orkestermedlemmer, faste faglærere og tilrejsende. Der bliver undervist i de for Det kgl. danske Musikkonservatorium gængse fag, dog med undtagelse af cembalo, blokfløjte og gambe, hvilket man dog venter at være i stand til i den nærmeste fremtid. Dirigentkursus samt hovedfagene teori og komposition er der endnu ikke oparbejdet nogen tradition for. Nogen særlig aktivitet for den nyere musik er der ikke tale om, ligesom den ældste musik også venter på bedre dage. Problemet elektronmusik og jazz har tilsyneladende heller ikke her fundet sin løsning.

Det pædagogiske kursus er vel nok den del af konservatoriet man har lov til at forvente sig den største fremgang af i den kommende tid, og med musikkommissionens forventede betænkning må man gå ud fra, at der bliver åbnet mulighed for helt nye og spændende perspektiver, som man her i Århus skulle have de allerbedste betingelser for at udfylde.

Dette kan kun modtages med særlig glæde, da musikpædagogikken i alle dens aspekter er den eneste vej til en virkelig beredning af jordbunden for en ægte og organisk musiktradition i denne landsdel. Et musikliv, som lægger alt for stor vægt på det, der foregår i de øverste lag, må være tilbøjelig til at vælte. Den økonomiske støtte og almindelige interesse i fagkredse for denne nødvendige grobund er yderst mangelfuld og må resultere i, at vi ikke bevæger os stort væk fra det nuværende stadie i dansk musikliv, hvor en større by, som f. eks. Århus ikke er i stand til at drive en fast operascene.

Årgang 38/1963, nr. 01