Kammermusikken, korene og kirkemusikken

Jens Peter Jakobsen
Kammermusikken, korene og kirkemusikken

I den almindelige nedgangsperiode for kammermusikken i årene efter den anden verdenskrig måtte også den gamle »Aarhus Musikforening« bukke under, og i en årrække var byen uden nogen fast kammerkoncertforening. Vel var her af og til gæsteoptræden af udenlandske ensembler og solister, hvad man navnlig kunne takke direktør Blicher-Hansen for, men om nogen fast institution var der ikke tale. Det var derfor af stor betydning, da foreningen »Musica« blev stiftet i december 1957. Foreningen havde fra starten tre forskellige virkefelter: 1) Man ville støtte det dårligt stillede byorkester, dels moralsk og dels økonomisk. 2) Man ville skabe et nyt koncertpublikum, hvilket gennemførtes ved, at man af byorkestret købte en koncert med et relativ populært program og solgte billetterne for en billig pris til byens store virksomheder. Hensigten med disse »bedrifts-koncerter« var at vække musikinteresse hos et publikum, der sædvanligvis ikke ville gå til en symfonikoncert. I årenes løb er der med held afholdt en række sådanne koncerter. 3) Endelig ville man søge at arrangere kammerkoncerter, altså genoplive den gamle musikforenings traditioner. Navnlig dette sidste formål er blevet af stor betydning for byens koncertliv, og det er lykkedes at afholde en lang række koncerter med betydelige ensembler og solister, hvoraf f. eks. kan nævnes Jan Smeterlin, Czekisk Philharmonisk Blæserkvintet, Rosalyn Tureck, Charlottenborgoperaen, Vlach-kvartetten, Halina Czerny-Stefánska og mange andre.

Selv om ikke andre organisationer tager sig specielt af kammermusikken, kommer dog også andre betydelige arrangementer i stand, som f. eks. i denne sæson koncert med I Musici (i anledning af Kåbers Musikforlags 50-års jubilæum) og med Stuttgart Kammerorchester (arrangeret af Philharmonisk Selskab).

Byens egne udøvende musikere medvirker i årets løb ved en række matineer, afholdt af Det Jyske Musikkonservatorium, samt naturligvis ved forskellige enkeltarrangementer. Af betydning er navnlig Brendstrup-kvartetten, der i de sidste år har afholdt koncerter i Den Gamle By og på Konservatoriet. Denne kvartet medvirker desuden i Folkeuniversitetets forelæsningsrække over strygekvartettens udvikling.

Interessen for korsang har i de senere år været stor i Århus. Flere nye kor er dannet, og de bedste i forvejen eksisterende kor er stabiliseret. Den mest fremtrædende position indtager Jysk Akademisk Kor under ledelse af Walther Børner. Koret spænder over et stort udtryksregister og opfører såvel a cappella-værker som korværker med orkester, såvel verdslig som kirkelig musik. Korets stærkeste side er dog den kirkelige a cappella-kunst, og navnlig på dette felt har man opnået store resultater, f. eks. ved opførelser af Bachs motet »Jesu, meine Freude« og Carl Nielsens 3 motetter. En årlig tilbagevendende begivenhed i byens musikliv er Jysk Akademisk Kors og byorkestrets opførelse af Bachs Juleoratorium, en aften der hvert år fylder Domkirken til sidste plads. Men også for sine verdslige koncerter høster koret stor anerkendelse, som f. eks. i denne sæson ved en koncert med værker af Mendelssohn, Brahms, Lange-Müller og Knud Jeppesen. Koret har haft talrige turneer, bl.a. til Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Belgien.

Af stor betydning for byens koncertliv er endvidere Århus Operakor, der blev stiftet i 1947 ved Den Jyske Operas første sceniske forestilling. Koret har gennem den forløbne tid arbejdet sig frem til en sikker position. Udover det egentlige scenekor har man et større koncertkor på ca. 60 medlemmer, som har medvirket ved en del af byorkestrets koncerter. Ved en skoling i koncertkoret opnår nye medlemmer en korrutine, inden de kan rykke ind som assistenter i scenekoret. Har man ved assistance i operaforestillinger vist sig egnet for scenekoret, kan man senere rykke ind i det faste kor, der er på 31 stemmer. Denne ordning har været medvirkende til, at byen nu i forhold til sin størrelse og det forholdsvis ringe antal operaforestillinger har et fortrinligt operakor.

Jysk Akademisk Kor og Operakoret har ved flere lejligheder samarbejdet ved byorkesterets store koncerter, som ved opførelsen af Beethovens 9. symfoni og Wagners »Parsifal«.

Blandt de mange andre kor i byen kan nævnes »Studiekoret«, der navnlig har medvirket ved en række kirkekoncerter i oplandet, og de to små vokalensembler »De otte« og »Musikstuderendes Kammerkor«. »De otte« har ved adskillige lejligheder (deriblandt flere udsendelser i Danmarks Radio) haft succes i den lettere, underholdende stil, men spænder iøvrigt vidt i udtryksformen. Således har ensemblet afholdt kirkekoncert med renæssancemusik. Musikstuderendes Kammerkor, der også kun tæller 8 medlemmer, har i højere grad specialiseret sig, idet man mest beskæftiger sig med Palestrinastilen. Således har koret hvert år en af Palestrinas messer på sit program. Sin største opgave har Musikstuderendes Kammerkor i de årlige turneer, først og fremmest til Sønderjylland.

På kirkemusikkens område trækker naturligvis de store korværker fra Barokken det største publikum, men i øvrigt er der i byen et rigt kirkemusikliv, som hovedsagelig er opbygget af en række dygtige og ivrige organister. Her må først og fremmest nævnes de meget betydelige serier af kirkemusik-aftener, der afholdes i Domkirken under Georg Fjelrads ledelse og i Christianskirken under ledelse af Grethe Krogh-Christensen. For nogen tid siden lod Fjelrad således samtlige Bachs orgelværker fremføre ved en række koncerter under medvirken af organister fra hele landet. Navnlig den franske orgelmusik har i Grethe Krogh-Christensen en ivrig forkæmper. Ved siden af disse to organisters arbejde foregår der i flere andre af byens kirker en livlig musikalsk aktivitet. Således har Holger Schmidt i Lukaskirken gennem årene afholdt flere bemærkelsesværdige aftner, også under medvirken af udenlandske kor. Vor Frue Kirke, der i flere år under og efter restaureringen har været uden brugbart orgel, indvier netop nu sit nye orgel (under Walther Børner), der ved en af de første aftener præsenteres af Helmut Walcha.

Blandt de mange former for musikudøvelse, der kunne fortjene speciel omtale, men som i denne korte artikel kun kort kan nævnes, er amatørorkesterarbejdet. Her må i første række fremhæves de to symfoniske orkestre »Århus Privatorkester« og »Jysk Akademisk Orkester« samt harmoniorkestret »Tonika«. Desuden er der i byen en række bedriftsorkestre, der uden tvivl har deres andel i den voksende musikinteresse.

I jazz-livet er jazzklubben »Panarne« af afgørende betydning. Denne klub er først og fremmest samlingssted for unge lokale jazzmusikere; men desuden skaffer klubben jævnligt betydelige solister til byen. Således har man i denne sæson haft gæsteoptræden af musikere som Lars Gullin, Brew Moore, Don Byas, Lucky Thompson, Cecil Taylor og Dexter Gordon.