Musikalier

MUSIKALIER

HENRY PURCELL: Orpheus Britanniens - Pive Songs (Medium Voice), HENRY PURCELL: Harmonia Sacra — The Blessed Virgm's Expostul-ation og HENRY PURCELL: Diäo and Aeneas (Vocal Score). — Boosey & Hawkes, London.

En række ensudseende publikationer med musik af Henry Purcell, begyndelsen til udgivelsen af større dele af Purcells produktion, har set dagens lys hos Boosey & Hawkes. Et forord i et par af hæfterne oplyser, at man agter at udgive dele af sangene fra samlingen Orpheus Britanniens og fra samlingen Harmonia Sacra samt Purcells kammer-, kor- og orkestermusik. Den uformelle ramme skyldes utvivlsomt, at man agter at udgive en række enkelthæfter med Purcell-værker i tvangfri følge til praktisk brug, og at man ikke agter at give indtrykket af, at det er et pretentiøst foretagende, der er i gang. Om nogen ny monumentaludgave af Purcells musik er der således ikke tale, men om rent praktiske brugshæfter. De foreliggende hæfter er udgivet af Benjamin Britten som gennemgående redaktør med hjælp af fremtrædende engelske musikere og musikskribenter. Brittens selv tegner sig for generalbasudsættelserne, der udmærker sig ved stor klanglig og melodisk fantasi. Udsættelserne, der står i stærk gæld til klaveret, er meget charmerende, og ofte meget ulig dem, vi på vore breddegrader sædvanligvis udarbejder til baroksatser. Angivelse af hvormeget der er Purcells eget mangler, så man får helt og holdent overgive sig til Britten. Den storartede sanger Peter Pears er ansvarlig for udgivelse af sangstemmerne til de fem sange fra Orpheus Britannicus og til »The Blessed Virgin's Ex-postulations«. Han har afstået fra at give forslag til udførelsen af forsiringer, da det er hans erfaring, at de fleste sangere nødig udfører eller prøver at udføre forsiringer i værker fra ældre tid.

Meget belejligt under Det kgl. Teaters opførelse af operaen Dido og Æneas foreligger også dette værk i klaverudtog i serien, udgivet af Britten og Imogen Holst. I klaverud-gaven oplyses det, at der også er udgivet fuldt opførelsespartitur samt lommepartitur af værket, samt at disse udgaver rummer de-

taljer om de tilgrundliggende manuskripter samt nogle anvisninger på, hvorledes Purcells musik skal spilles og synges. Her må interesserede så lede, hvis de vil vide lidt om, hvorledes udgaven er kommet i stand. Brittens udgave er musikalsk set fuldt så god som f. eks. Dents udmærkede fra 1920'erne.

H. B. R. *

BODIL FRIIS: Triospil. - (W.H.)

»Triospil« lader sig på et egnet tidspunkt i undervisningen anvende med god ret. Mozart, Weyse, Kuhlau og Gade er repræsenteret, og, selv om satserne ikke er ægte blokfløjtemusik, kan der godt komme noget værdifuldt ud af at arbejde med dem.

Desværre er det lille hæfte som udgivelse betragtet mangelfuldt. Titlen forudsætter tre fløjter, men der oplyses ikke noget om, for hvilke slags fløjter stykkerne er arrangerede. Det får endda være. To sopraner og en alt vil det være naturligt at gribe til, men tredjestemme på altfløjte ligger ofte ubehageligt dybt, og notationen er ikke tillokkende for en tenorfløjtespiller at give sig i lag med.

R. L.