Statsbibliotekets musiksamling

Af
| DMT Årgang 38 (1963) nr. 01 - side 13-13

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Pionerer & outsidere
  • Annonce

    Lyden af fremtidens rum
  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf

Erling Winkel
Statsbibliotekets musiksamling

Postvæsenet befordrer dagligt adskillige pakker til Statsbibliotekets benyttere over hele landet. En væsentlig del heraf er noder og musikbøger. Især gennem dansk biblioteksvæsen formidles en mængde udlån. Det skulle være sådan, at man hvorsomhelst i Danmark kan låne en hvilkensomhelst node, ligesom tilfældet er med bøger. Det er et spørgsmål, om musikfolk gør tilstrækkelig brug heraf. Da de mindre biblioteker, selv flere af centralbibliotekerne, kun er dårligt forsynet med noder, har der været god brug for Statsbibliotekets musikalier. Kun København er selvforsynende. Selv i hovedstadens omegnskommuner gælder det, at når de ikke selv kan klare en låners ønsker, så henvender man sig på Statsbiblioteket i Århus.

Som det gælder bibliotekets helhed gælder det også musiksamlingen: der var noget tilfældigt ved tilblivelsen; og så en skønne dag opdagede man, at der var hårdt brug for beholdningerne. Biblioteket havde modtaget en del større gaver. En af de udprægede samlere fra det gamle København, organist R. C. Rasmussen, havde overladt biblioteket en større billedsamling; i tilgift fulgte en del noder. Wilhelm Hansens musikforlag skænkede bibliotekerne resterne af et par af de gamle lejebiblioteker: Horneman & Erslev, C. C. Lose m.v. Det har for resten senere vist sig, at det ikke drejede sig om hele restpartiet. Da biblioteket i øvrigt havde ret (og pligt) til at modtage alle danske tryk og publikationer, og da man fra tid til anden indkøbte og tiltuskede sig lidt af hvert, hobede der sig efterhånden en del op. I 1920-erne tog behandlingen fart. 1926 udsendtes den første trykte katalog over udenlandsk musik. Hermed havde samtidig bibliotekar K. Schmidt-Phiseldeck praktiseret principper for katalogisering, som i dag nyder almindelig respekt og berømmelse rundt omkring i Europa. Når Statsbiblioteket befatter sig ret stærkt med at udsende trykte kataloger ligger det netop i funktionen som »overcentral« for alle danske biblioteker. Biblioteket kan prale af, at katalogen over dansk musik 1929-32 i mangel af bedre fungerer som national hovedmusikfortegnelse.

Efter den anden verdenskrig blev Knud Jeppesen professor ved Det jydske Universitet. Forlængst havde man ventet, at musik skulle blive universitetsfag i Århus. I lighed med de øvrige universitetsafdelinger fik Statsbiblioteket også tilsynet med det nye musikinstituts beholdninger. Indkøb af noder og bøger, revision af beholdningerne foregår via Statsbibliotekets musikservice; med tiden kommer der vel også et fællesskab vedrørende grammofon og lydbånd, når aflytnings-lokalerne i bibliotekets nye bygning kommer i orden. En ganske pæn del er udstationeret permanent på instituttet; det drejer sig væsentlig om tidsskrifter og de store kildeudgaver, i det hele taget ting, hvis væsentligste benyttelse formodes at falde inden for universitetsarbejdet. Det viser sig for resten, at der i stigende grad ude i landet er brug for de specielle ting. Det er ikke længere parnassets udvalgte, der gør studier udover det elementære.

Med omkring 40.000 bind noder og en fyldig samling bøger og tidsskrifter (bevares hvor det vrimler frem med periodica, som den fine betegnelse lyder på) er Statsbiblioteket ganske godt rustet til at betjene den almindelige musikoplysning. Sammenspil kan klares, derimod ikke materiale til kor og orkester. Når vi i løbet af en forholdsvis nær fremtid får alle lokaler i bibliotekets nye bygning i orden og i brug, glæder vi os til at byde musikstudiet ganske pæne forhold, med benyttelse af klaver, plader og båndoptagelser. Også studiekredse vil vi kunne huse. Om vi engang får samlet energi til egne arrangementer med præsentation eller gennemgang af sjældne værker eller særpræget nodemateriale vil tiden vise. Hele vor virksomhed er i støbeskeen. Den afhænger jo også af behovet, af benytternes ønsker. Vi er derfor i høj grad modtagelige for tilkendegivelser.

Årgang 38/1963, nr. 01