Hvad spilles der i P3

Af
| DMT Årgang 38 (1963) nr. 02 - side 48-49

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Hvad spilles der i P3

Det er væsentligt at få slået fast, hvad der tales om. Hvad er det, der spilles i musikradioen? Hvordan fordeler de tolv timers daglige musikprogrammer sig på forskellige kategorier? Og er denne fordeling i overensstemmelse med de prætentioner og normer, som radioens folk har formuleret?

Redaktionen har foretaget en grundig gennemgang af de grammofonpladespecifikationer, som radioen daglig udarbejder til brug for bl. a. KODA. Undersøgelsen er sket på basis af specifikationerne for hele januar måned. Man må naturligvis være opmærksom på, at Program 3 i enkelte tilfælde har benyttet levende musik - f. eks. når det har overtage transmissioner o. 1. fra de andre programmer. Det vil dog næppe kunne forrykke billedet.

De op mod 2000 timers spilletid fordeler sig sådan:

popmusik 49%
lettere musik 24%
jazz 17%
klassisk 10%

En tilsvarende analyse af de to gamle programmers fordeling ser sådan ud:

popmusik 53%
lettere musik 18%
jazz 4%
klassisk 25%

Et vanskeligt punkt ved udarbejdelsen af en sådan statistik er naturligvis kriterierne for de opstillede kategorier. Alle fire genrers grænser er flydende og her trukket efter subjektive skøn. Disse skøn kan bedst anskueliggøres gennem nogle konkrete eksempler. Operette-, musical-, folkemusik og viser er stort set henregnet til kategorien lettere musik, Dog er der i vid udstrækning taget fortolkningsmæssige hensyn. Synger amerikaneren Burl Ives »A Little Bitty Tear«, regner vi det for en vise (altså: lettere musik). Synges den samme vise af Helle Wilke, hører den hjemme i pop-kategorien.

Samme princip gør sig gældende for f. eks. evergreens.

Chopins etude nr. 3 i E-dur falder i den klassiske genre, hvis den vel at mærke fortolkes efter hensigten. Behandles den af Mantovani, er den pop. Spiller samme Mantovani Tosellis »Serenade«, er han på egen boldgade (altså: lettere musik).

Vi vil overlade til læserne at udlede læren af disse tal og kun gøre opmærksom på ét forhold: De 10 % klassisk i musikradioen underbygger tilsyneladende program 3-forsvarernes idelige fremhævelse af, at der dog spilles en portion klassisk musik i udsendelserne. Men procenttallet er i virkeligheden ganske irrelevant. Specifikationernes minuttal viser, at langt den overvejende del af de klassiske indslag er på mindre end tre minutter hver. Der er med andre ord tale om en konsekvent og utilbørlig sønderlemning af musik, der kun kommer til sin ret ved at blive spillet i sammenhæng. Mens popmusik normalt opererer med en samlet spilletid for de enkelte »værker« på omkring 3 minutter, er det kun en uendelig lille del af klassiske kompositioner, der holder sig inden for dette minuttal. Under vor gennemgang af grammofonlisterne var det grelleste eksempel på denne mishandling Bachs toccata og fuga i d-mol, der i en udsendelse lod sig høre i -10 sekunder.

Meddelelse
Som forslag til det program af dansk musik der i foråret 1964 skal opføres i Norge og Sverige, opfordres komponister til at indsende værker. I betragtning kommer værker, der omfatter hele følgende besætning, en del af den eller blot et enkelt instrument: Fløjte, klarinet, trompet, 2 janitscharer og klaver. Værkerne, der gerne må have været opført før, indsendes senest den 1. oktober 1963 til DUT's kontor, Hammerensgade 3. Værker, der indsendes før denne frist, vil også kunne komme i betragtning ved opførelser i anden sammenhæng.
DUT.

Årgang 38/1963, nr. 02