Konservatoriebetænkning

Af
| Årgang 38 (1963) nr. 02 - side 77-80

Konservatoriebetænkning

I januar forelå fra musikkommissionen en Betænkning vedrørende en nyordning af kon-servatorieforholdene (Betænkning nr. 322). Forslaget til nyordningen sigter i første række mod en mere effektiv udnyttelse af de bestående konservatorier i København, Århus, Ålborg, Esbjerg og Odense. Alle konservatorier skal, hedder det, varetage den forberedende undervisning til alle uddannelser og den afsluttende uddannelse af musikpædagoger samt af orkestermusikere, korsangere og akkompagnatører, for så vidt angår den uddannelse, der tager primært sigte på disse erhverv.

En videregående undervisning omfattende uddannelsen af solister og dirigenter knyttes

til konservatorierne i København og Århus. Til den videregående undervisning fås som hovedregel adgang gennem den forberedende uddannelse, der som nævnt, gives på alle 5 konservatorier.

Der er endnu ikke taget endelig stilling til organistuddannelsen og til spørgsmålet, hvorvidt visse grene af den musikpædagogiske uddannelse skal henlægges under den videregående undervisning.

Enkeltheder om den strukturelle, organisatoriske og økonomiske nyordning er beskrevet i betænkningens 3. afsnit. Dette skal forbigås her, men citeres skal 4. afsnit, der handler om

DEN MUSIKPÆDAGOGISKE UDDANNELSE

Kommissionen har foretrukket at give dette emne en særlig fremstilling fremfor at inddrage det under afsnit III, hvor det systematisk hører hjemme, idet den musikpædagogiske uddannelse er en integrerende del af kon-servatorieuddannelsen.

De gældende regler om musikpædagogisk eksamen findes i undervisningsministeriets bekendtgørelse af 9. marts 1940 om afholdelse af en musikpædagogisk eksamen som ændret ved bekendtgørelse af 18. november 1944, 16. marts 1946, 6. juni 1950 og 22. juni 1956. Studieplanen for den musikpædagogiske uddannelse er fastsat i undervis-

ningsministeriets bekendtgørelse af 8. marts I960 om undervisnings- og eksamensordning ved Det kgl. danske Musikkonservatorium.

Konservatoriets pædagogiske kursus er 2-årigt og står åbent for såvel konservatoriets studerende (interne) som for studerende der har fået deres musikalske uddannelse uden for konservatoriet (externe). De interne studerende påbegynder almindeligvis deres pædagogiske studium ved begyndelsen af det fjerde konservatorieår, i løbet af hvilken de foruden at fuldende deres uddannelse på konservatoriet (med aflæggelse af afgangs-eller diplomeksamen ved slutningen af detfjerde år) følger undervisningen på det pædagogiske kursus.

Efter brevveksling med undervisningsministeriet har musikkommissionen påtaget sig at udarbejde forslag om en revision af de gældende regler om den musikpædagogiske eksamen.

Kommissionen har et forslag til en fuldstændig omlægning af den musikpædagogiske uddannelse og eksamen under udarbejdelse. Behandlingen er endnu ikke helt afsluttet, men man forventer i løbet af foråret 1903 at kunne forelægge ministeriet for kulturelle anliggender et forslag til udsendelse af en ny bekendtgørelse om denne eksamen.

Man vil derfor på indeværende tidspunkt indskrænke sig til en kort omtale af hovedtrækkene for nyordningen, specielt for så vidt angår denne uddannelses strukturelle indpasning i den i afsnit III foreslåede nyordning af konservatoriernes forhold.

For de instrumentale hovedfag, bortset fra orgel, tænkes indrettet et musikpædagogisk kursus, begyndende efter 2. hovedskoleår. Undervisningen i hovedfaget og i de almene musikopdragende fag tilrettelægges således, at den studerende, for så vidt angår disse fag, efter afslutningen af det musikpædagogiske kursus vil være ligestillet med de studerende, som har gennemgået hovedskolens tredje år, og dermed ligestillet med hensyn til mulighederne for at fortsætte uddannelsen enten på konservatoriets fjerde år eller under den videregående uddannelse.

Når kommissionen i sin nyordning af rammerne for konservatorieundervisningen lader de studerendes indtræden på musikpædago-eisk kursus ske allerede efter to års hoved-

skoleundervisning i modsætning til tidligere, hvor dette skete efter 3 års hovedskoleundervisning, er forudsætningen den, at standpunktet ved påbegyndelsen af musikpædagogisk kursus såvel i hovedfag som i de almene fag på grund af den 2-årige forskole, som foreslås oprettet, må være betydeligt højere end tilfældet nu er ved 2. årsprøven. Optagelseskravene for externe studerende på musikpædagogisk kursus skærpes tilsvarende.

For de øvrige hovedfags vedkommende: sang, teori og musikhistorie, hørelære og nodelæsning, musikledelse samt orgel vil tidspunktet for kursus' påbegyndelse og dets varighed blive fastsat under hensyn til de enkelte fags særlige forudsætninger, f. eks. for visse fags vedkommende, således at et toårigt kursus påbegyndes efter tredje hovedskoleår, for andre således at et tre-årigt kursus påbegyndes efter andet hovedskoleår. Det er under drøftelse at henlægge uddannelsen i visse fag udelukkende til de konservatorier, hvortil der er knyttet en videregående uddannelse.

Det vil vides, at folketinget midt i februar har behandlet forslag om, at staten overtager Det jydske Musikkonservatorium i Århus. Samtidig er der stillet forslag om, at der på finansloven optages en bevilling til de tre øvrige konservatorier i provinsen på op mod en halv million kroner. Vedtagelsen af denne bevilling er nødvendig, om ikke disse konservatorier skal komme ud i meget svære økonomiske vanskeligheder. Begge de nævnte forslag er baseret på musikkommissionens betænkning.Weekend-kursus

med Liselotte Selbiger

Igen havde Mp F indbudt til et weekendkursus, hvori mange deltog. Selv om der burde have været endnu flere, må man håbe, at foreningen vil fortsætte med denne form for kurser, da de giver mulighed for langt større fordybelse i tingene end et enkelt foredrag.

Fru Selbiger's meget udstrakte viden om baroktidens musik og indlevelse i Bach's stil, inspirerer os til fortsat at fordybe os i, hvordan Bach skal spilles. Hverken ved at »udnytte« det moderne flygels klangmuligheder eller ved at tro, at vi skal spille nøjagtig, som der står i noderne, men ved gennem intenst og alvorligt arbejde at finde frem til det Bach selv har tænkt sig, nærmer vi os en forsvarlig Bach-stil. Fru Selbiger gav mange eksempler på anvisninger på spille-måde, som Bach og hans samtidige har efterladt os. I alle de andre tilfælde, hvor det overlades til den enkelte at skønne, hvad der er rigtigt, gav fru Selbiger mange udmærkede impulser.

Som aktiv deltager var det en glæde at opleve fru Selbigers levende instruktion, som gav én lyst til at arbejde videre selv.

Inge Rutzon.

ARTIKLER

SOL BABITZ: Rhytmische Probleme in der Barockmusik - i »Musica« Practica-del. 1962 nr. 5.

KARL MARGUERRE: Über das Angleichen nachklappender Sechzehntel an Triolen - i »Musica« Practica-del. 1962 nr. 3.

Liste over bøger og artikler, som blev nævnt i fru Selbigers foredrag.

BØGER

HANS-MARTIN LINDE: Kleine Anleitung zum Verzieren alter Musik. Ed. Schott 4758.

HANS-PETER SCHMITZ: Die Kunst der Verzierung im 18. Jahrhundert. Bärenreiter.

HERMAN KELLER: Phrasierung und Artikulation. Bärenreiter.

ALFRED KREUZ: Die Ornamentik in J. S. Bachs Klavierwerken. Beilage zu den englischen Suiten. Peters 4580 c.

LUDWIG LANDSHOFF: Die Inventionen und Sinfonien J. S. Bachs. Urtextausgabe, Beilage II und Revisionsbericht Peters.

ARNOLD DOLMETSCH: The Interpretation of thè Music of thè 17th and 18th Centuries. Novello & Oxford University Press.

JOH. JOACHIM QUANTZ: Versuch einer Anweisung, die flûte traversière zu spielen. Facsimile, Bärenreiter.

CARL PH. EMANUEL BACH: Versuch über die wahre Art das Klavier zu spielen. Facsimile, Vieweg.Ekstraordinært tilbud

Mp F har af Sveriges Radio købt et oplag af tidsskriftet »Nutida Musik«s meget omtalte danske specialnummer 1962/63 nr. 5, som er en statusopgørelse over dansk musik anno 1962 beskrevet på ikke mindre end 80 sider.

Særnummeret tilbydes medlemmerne for kr. 2,50 nu. Fra 15. april koster det kr. 5-.

Bestilling på særnummeret bedes afgivet til Mp Fs kontor, Frederiksborggade 50, K, som ekspederer bestillingerne så længe oplaget rækker.

Af det danske specialnummers indholdsfortegnelse skal nævnes følgende artikler:

BENGT JOHNSSON: Axel Borup-Jørgensen og

hans Cretaufoni

PER NØRGAARD: Drømmen at blive voksen MOGENS ANDERSEN: Gunnar Berg og hans

galiciske triptyk

SØREN SØRENSEN: Collegium Musicum BENGT JOHNSSON: Det private koncertliv 1940-

50

GREGERS DIRCKINK-HOLMFELD: Seks unge C om Henning Christiansen, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Mogens Winkel Holm, Ib Nørholm, Jørgen Plaetner og Finn Savery) JØRGEN JERSILD: Rytmisk kompleksitet HENNING CHRISTIANSEN: Musikkonservatoriet BENGT JOHNSSON: Lewkovitch og den nye kirkemusik

GREGERS DIRCKINCK-HOLMFELD: Ny dansk

musik på lp-indspilninger - : Interview med Niels Viggo Bentzon BENGT HAMBRÆUS: Interview med Povl Rov-

sing Olsen

BO WALLNER: Interview med Jan Maegaard POUL ROVSING OLSEN: Debussy og de nordiske lande

HANS HENRIK HOLM: Ny opera og ballet ved

Det kgl. Teater

MOGENS ANDERSEN: Vor tids musik i radio MOGENS HEIMANN: Ny musik i fjernsyn ARNE MELLNÄS: Vagn Holmboe - kvartetmesteren

Legater

Legatansøgninger sendes til Musikpædagogisk Forenings kontor, Frederiksborggade 50, København K, inden 15. april.

Mp Fs elevlegat; stiftet af Valdemar Esbensen til fordel for ubemidlede musikelever.

Kan søges af elever i violin, bratsch, cello og klaver. Eleverne skal være fyldt 8 år, men kan ikke modtage legatet efter at de er fyldt 21. Kun de medlemmer af Mp F, der har taget clen fuldstændige fagprøve og som har været medlemmer af foreningen mindst ét år, kan undervise legatnydende elever. Den legatsøgende elev vil komme til at spille for en komité i slutningen af indeværende sæson. Ansøgningsskema fås ved henvendelse til Mp Fs kontor.

Mp F s m edlem siegat, stiftet af Valdemar Esbensen til fordel for ældre eller syge medlemmer.

Legatkapitalens renter udbetales med summer fra kr. 200,- til kr. 400,- årligt til ældre eller syge, ubemidlede medlemmer. Disse skal have været medlemmer af Mp F i mindst 7 år. Legatet kan oppe-bæres i indtil 5 år.

Motiveret ansøgning stiles til Mp Fs bestyrelse og indsendes til kontoret. Intet særligt skema.

Musikpædagog, frk. Augusta ]urgensens mindelegat, stiftet af frkn. Anna og Astrid Jür-gensen.

Døtre af legatstifternes kusiner og fætre samt ældre

eller svagelige kvindelige medlemmer af Mp F kan

efter ansøgning modtage legatportioner, navnlig til

rekreationsophold.

Ansøgningsskema fås ved henvendelse til Mp Fs

kontor.

Guada Behrends legat.

Legatkapitalens renter benyttes til understøttelse af ældre enker efter musikere, der ved deres død var aktive medlemmer af Mp F, eller trængende ældre-kvindelige musikere.

Motiveret ansøgning stiles til Mp Fs bestyrelse og indsendes til kontoret. Intet særligt skema.

Omtale af professor PAUL LO H M AN N's kursus for sangere og sangpædagoger fremkommer / næste nr. af ^Musikpædagogen«.

Musikpædagogisk Forening

Kontor: kl. 9-13 (undtagen lørdag). Frederiksborggade 50, Kbh. K, tilf. BYen 4021. Postgiro 26284.

»Musikpædagogen« udgives af bestyrelsen for Musikpædagogisk Forening under redaktion af et udvalg. Ansvarshavende: Henning Bro Rasmussen.