Lov nr. 21 5 af 11/6 1 959 om radiospredning

Af
| Årgang 38 (1963) nr. 02 - side 37-37

Lov nr. 21 5 af 11/6 1 959 om radiospredning

paragraf 5, st k. 2

Radiorådet fastsætter de almindelige principper, der skal gælde for Danmarks Radios virksomhed og er ansvarlig for, at udsendelserne er af alsidig, kulturel og oplysende art.

Med imponerende snilde lykkedes det i maj 1962 Radiorådet at fortolke den ovenfor citerede formålsparagraf i loven om radiospredning således, at man den 1. januar 1963 kunne startet et program 3 med titlen »Musikradioen« som en tro kopi af Sveriges Radios Melodiradio og diverse kommercielle europæiske radiosendere. Med al respekt for den udviste dygtighed skal vi ikke undlade at lufte en mistanke om, at denne dygtighed er af den særlige art, der består i at skære igennem problemer af mere sammensat karakter ved at udnytte egen og andres stupiditet, begrebsforvirring og elementære opportunistiske tilbøjeligheder. Drivkraften har været en trang til at blive populær, og den moralske inddækning er erhvervet ved hjælp af alle tænkelige manipulationer med de gængse vrangforestillinger af begrebet demokrati.

Aktionen har været flittigt debatteret i den forløbne tid. På det sidste har det været en udbredt opfattelse, at nu var sket jo sket, og så måtte man forsøge at redde stumperne og få det bedst mulige ud af situationen. Det mener vi ikke. Program 3 kan standses igen lige så let og hurtigt som det blev startet. Radioen gennemfører i de kommende måneder en række nedskæringer på de gamle programmers budgetter som et led i de akutte nationale sparebestræbelser. Den hellige musikradio-ko — et præmiedyr til 2 millioner kr. - står ikke opført på slagtnings-listen sammen med f. eks. de dødsdømte opera- og teaterproduktioner. Føj den ind - øverst.

Vi har ingen illusioner om, at det vil ske som en følge af artiklerne i dette nummer af DM. Hensigten har kun været at forelægge en del konkret materiale til belysning af problemet. De »autoriteter«, der har ansvaret for musikradioen har qua deres føromtalte egenskaber alle betingelser for at styre udenom, så længe debatten foregår på et abstrakt plan. Når radioens generaldirektør Hans Sølvhøj i en artikel i BT (9-1.1963) håner kritikken for den »absolutte standpunkters billige glamour«, tjener reelle oplysninger formodentlig bedre til sagens løsning end ideelle argumenter.

Af de bestilte bidrag til dette nummer mangler ét: musikradioens medarbejdere har afslået at redegøre for deres synspunkter. Det skal vi ikke laste dem. De arbejder som bekendt i døgndrift - og det er vigtigere at holde noget i gang end at fundere over, hvorfor man gør det.

Til vore mange norske læsere blot dette: Måske kan musikradio-problemet synes Dem uvedkommende lokalt-dansk. Men før eller senere vil dyret stikke sin pote frem i Norges Rikskringkasting, og så gælder det om at vide, hvad man går ind til.

37