Svar til Ulla Højby fra Alette Garde

Svar til Ulla Højby fra Alette Garde

I fru Ulla Højbys indlæg i dette blad om prof. Lohmanns »såkaldte mesterkursus«, som blev holdt på konservatoriet i januar, citerer hun en udtalelse af ham, sålydende: »Hvad en instrumentalist må arbejde med i mange år, nemlig tonens bæreevne og egalitet, det kan en sanger opnå straks blot ved koncentration.«

Ud fra denne helt misforståede og fra sammenhængen løsrevne sætning dømmer fru Højby prof. Lohmann til at være en »kapacitet«, som med bluf og mirakelkure vildleder vore dårlige sangere, som efter hendes mening ingen »nøgtern« indstilling har til deres instrument. Jeg kan citere en anden udtalelse af prof. Lohmann til en af deltagerne: »Deres stemme er godt skolet, men skal den få den fulde bæreevne og egalitet, må De lære at kunne koncentrere Dem og sætte Deres vilje ind, når De arbejder med øvelser og sangopgaver.« Vedkommende sanger havde svært ved at honorere prof. Lohmanns krav om fuld opmærksomhed, men at hans stemme i den sidste time virkelig havde fået mere egalitet og dermed større bæreevne var uomtvisteligt. Prof. Lohmann ville på kurset helst have sangere, som havde et grundigt studium bag sig, og han var klar over, at flere af de tilmeldte ikke havde betingelser for at få tilstrækkeligt udbytte af hans undervisning. Til dem hørte måske nok også den sanger, »der spændte alle muskler og nerver« ifølge fru Ulla Højby. Når jeg skriver dette, er det ikke for at forsvare prof. Lohmann; det behøver han ikke. Men jeg vil forsvare vore sangere og pædagoger og hævder, at de både kan være »nøgterne« og »have viden om deres fag«. Og jeg vil have lov til at smile lidt overbærende over fruens formaninger: »En sanger må ikke tro, at han ved sin vilje alene kan blive en stor tekniker og en lige så stor kunstner«. Jeg har endnu aldrig blandt sangere eller elever truffet en så rørende naivitet, men det har øjensynlig fru Højby været ude for.

Der findes vel inden for alle musikkens dyrkere, både blandt sangere og blandt instrumentalister, gode og mindre gode evner, når det gælder at arbejde med deres instrumenter, men jeg vil på det bestemteste hævde, at vi er mange sangere, som både kan se nøgternt på vort arbejde, samtidig med at vi tager fantasien og intuitionen til hjælp.

Jeg vil gerne til sidst prøve at berolige fru Ulla Højby: Prof. Lohmanns kurser i Oslo, Lund og København er ikke så farlige for sangerne, som hun tror.

Alette Garde. Nadia Boulanger

Fredag den 3. maj var Nadia Boulanger gæst i Mp F. Det blev en uforglemmelig aften med en af vor tids store musikpersonligheder. Rammen var Musikkonservatoriets festsal. De to pianister Claus Jerndorff og Jens Roager fremførte Mozarts c-mol klaverkoncert, hvorefter Mlle Boulanger tryllede med musikken, spillede brudstykker, fremdrog væsentlige sider, sang og nynnede og fik lokket eleverne og os til at se nogle af de uendelige facetter og afskygninger i værket. Et referat er tørt; det der virkede stærkt den aften, var indtrykket af hendes varme personlighed, der stadig søger videre og videre for at finde ind til musikkens kerne.

Mlle Boulanger forklarede, hvor vigtigt det var at kende eleven og udvikle hans særpræg, og fremholdt betydningen af at høre elevens helhedsopfattelse af et værk, før man begynder at arbejde og at herse. To ting må være absolutte krav til enhver musiker: teknikken skal beherskes, og man må kunne spille et partitur (- et sørgelig forsømt kapitel herhjemme! M.K.). Ingen pianist bør indøve en koncert ved hjælp af en klaver -udgave alene.

I praksis så vi talrige beviser for denne påstand, f. eks. forstås det første es-dur-tema i 1. sats først rigtigt, når man kender klarinettens ledsagende muntre staccatotreklange.

-------»Smile, smile« råbte MU Boulanger til

pianisten, og straks fandt han ind til dette meget væsentlige hos Mozart: blandingen af smil og alvor.

Særlig spændende var gennemgangen af Stravinskijs Capriccio for klaver og orkester, spillet af Klavs Herfort og Claus Jerndorff. Hver gang man havde hørt en rigtig imponerende passage blive spillet med brillans og overlegenhed, hørte man høje råb fra baggrunden: »Not brutal«, »piano-piano-pianis-simo«, »plus élégant« - »aves frivolité« o.s.v. Pianisten var meget lydhør og Stravinskijs særpræg trådte tydeligere frem.

Mlle Boulanger sluttede aftenen med en beklagelse over manglende tid til at gå mere i detaljer. Vi var såmænd gerne blevet et par timer endnu, hvad bifaldet forhåbentlig fik overbevist hende om.

Mette Konow.

I næste nummer af »Musikpædagogen« skriver Bengt Johnsson om Paul Badura-Skodas Beethovenkursus.

Musikalsk legestue

Den 28. marts og 4. april inviterede Københavns Musikhøjskole Mp Fs medlemmer til at overvære musikalsk legestue ledet af musikpædagogen Ellen Nielsen.

Undertegnede havde anledning til at overvære den første time. Demonstrationen formede sig som en vanlig time - ikke som en opvisning heldigvis - om end der nok var »øvet« lidt på enkelte ting.

Det er naturligvis ikke let kortfattet at give nogen beskrivelse af den alsidige og interessante times forløb; en hel del melodi-, rytme- og formlære-»lege« blev demonstreret, og vi overværede et festligt og spændende, men også alvorligt arbejde med musik. Ellen Nielsen ledede det hele på en både charmerende og levende måde.

A. K. H.

Professor Paul Loh må n n

giver mesterkursus i sang i Oslo

14.-27. juli 1963

Et kursus består af 7 undervisningstimer (inkl. stemmeprøve) à ça. 30 minutter og koster kr. 300,-.

For deltagere, som måtte ønske at deltage i begge kurser, bliver prisen kr. 555,-.

Prospekt med tilmeldelsesformular fås ved skriftlig henvendelse til Mp Fs kontor.

Elevkoncert i Tivolis koncertsal

Mp Fs årlige elevkoncert i Tivolis koncertsal finder i år sted søndag den 15. september kl. 16.

Censuren har fundet sted, og censorerne har af flere timers sang og spil, hvoraf mere end der er tid til at bringe på koncertsalens tribune, var nydelige og antagelige præstationer, valgt og vraget for at stille et tillokkende program på en times tid op for det oplagte publikum, som sædvanligvis fylder koncertsalen på Tivolis sidste dag i sæsonen. Musikpædagogerne er som sædvanlig meget velkomne til at overvære denne vor største offentlige fremtræden. Lad os håbe, at mange undervisningssøgende finder koncerten inspirerende! Musikpædagogisk eksamen

afholdes i maj-juni måned for 21 tilmeldte kandidater fra det ganske land. I København eksaminer es 7 i klaver, l i violin, l i blokfløjte, l i sang og l i orgel; i Århus eksami-neres 6 i klaver og 2 i violin; i Aalborg endelig eksamineres 2 i hovedfaget musikteori og musikhistorie.

LÆS IKKE DETTE,

hvis De rettidigt har indbetalt Deres medlemskontingent. Medlemmer derimod, som er i restance, bedes venligst læse videre og mærke sig, at kontoret meget gerne imødeser Deres kontingentindbetaling snarest.

På Mp Fs kontor ligger endnu en halv snes eksemplarer af tidsskriftet Nufida Musìk's store særnummer om det aktuelle danske musikliv. Restoplaget sælges for kr. 5,- pr. eksemplar.

Generalprøvekort til torsdagskoncerterne

Medlemmer, der ikke tidligere har modtaget kort til generalprøverne på torsdagskoncerterne i radiohuset, bedes, såfremt de ønsker at få kort til sæsonen 1963/64, snarest indsende anmodning herom til Mp Fs kontor.

MPFs kontor

holder sommerferielukket i tiden 17. juni til 14. august.

*

Musikpædagogisk Forening

Puggårdsgade 13, København V Telefon BYen 4021. Postgiro 26284 Kontortid: mandag til fredag kl. 9-13.

Bestyrelsen: Henning Bro Rasmussen (formand), Harald Bjerg Emborg (næstformand), Bellis Sted-strup (sekretær), Margit Raae (kasserer), Ru f b Savery Trojaborg, Else Schøler Aagaard, Friedrich Gürtler, Willy Carlo Christensen (repr. for Jylland), S-vend Aage Spange (repr. for øerne uden for Sjælland).

Juridisk konsulent: Advokat Helge Christopher sen, Vester Voldgade 96, V.

»Musikpædagogen« udgives af bestyrelsen for Musikpædagogisk Forening under redaktion af et udvalg. Ansvarshavende: Henning Bro Rasmussen. • Musikpædagogisk litteratur

KR. WEINHOLT PETERSEN: Orkesterbogen l / Orkesterbogen 2. - (Gjellerup).

Med »Orkesterbogen« sætter Weinholt Petersen kronen på sit store blokfløj te vær k, enestående i Skandinavien. Han har gjort en anselig indsats for at lære børn og unge at omgås blokfløjten og dens musik, som er megen anerkendelse værd.

Bogens tekst indeholder bl. a. en erfaren mands gode råd med hensyn til sammenspil og de ting, som hører her ind under, f. eks. »orkestrets« opstilling alt efter dets beskaffenhed. Det alene vil gøre bogen værdifuld for mange.

Musikalsk er det lødige indhold velordnet og rigt varieret.

En del satser er overført fra tasteinstrument, hvad der ikke er så ualmindeligt i udgivelser af blokfløjtemusik. Mange udmærkede ting kan ad den vej bringes eleverne ind på livet; men helt uden omkostninger gøres det sjældent. En figuration, som falder naturligt på klaveret, kan undertiden virke kejtet på fløjten, og lange toner, som ikke er noget problem på orgelet, stiller store krav f. eks. til en basfløjtespiller. Lad disse synspunkter være møntet på 2,9 »Ekkofantasi« og 2,16 »Kyrie ultimo«, men lad dem ikke gøre noget skår i glæden over Weinholt Petersens gode og samvittighedsfulde indsats for blokfløjtespillet og dets trivsel. R. L.

HENNING ELBIRK: 100 lette kanoner. - Wilhelm Hansen. Kbh. 1961.

Efter at have udsendt to hæfter »Let og muntert« for kor, har radiodrengekorets udmærkede leder Henning Elbirk i dette hæfte på et halvt hundrede sider samlet dobbelt så mange lette kanons. Selv om de fleste er tilgængelige andre steder, udfylder bogen et savn, idet man her finder næsten alle de kanons, der helst synges af (og med) børn og unge. Hæftet er ordnet efter sværhedsgrad; det bringer bl. a. en række nye oversættelser af Walter Baunvig, der i forvejen er fader til en række klassiske kanontekster. I Elbirks bog findes nye tekster til »Wenn eine tannige Hosen het«, »Come, f olio w, f olio w« o. a. De nye danske tekster er mundrette, og det er ikke Baunvigs skyld alene, at teksterne er det svageste led i kompositionerne. Kanons i almindelighed lider ofte under meningsløse tekster. - Bogen er beregnet for alle sang-glade mennesker, uanset alder, men dog især

for folk i skolealdrene, fra de 10-årige til seminarieeleverne. H. B. R.

GRETHE AGATZ: Rytmelege. - Wilhelm Hansen, Musik-forlag.

Forordet sier at samlingen er tenkt som inspirasjonskilde for barna, at de kan illustrere innholdet ved tegning, maling og dramatisering. Det er i pakt med moderne små-barnsundervisning å søke å aktivisere ungene, og gripe deres innfall i luften og bruke dem som motiver for lek og musikalsk ut-forming. Tekstene i «Rytmelege» er svært muntlige, de virker som improvisas joner og ligger nær opp til barns uttrykksmåte. Musikken er også enkel, og det er en fordel at den går utenom ensidige treklangsakkom-pagnementer. Det en kan sette spørsmålstegn ved er den pedagogiske verdi av å bruke jazzpreget musikk i småbarnsoppdragelsen, latinamerikanske rytmer, rumba, calypso, baion, boogie. For den som vil følge denne linjen er heftet midt i blinken. Trass i den rytmiske appell denne musikken eier foretrekker jeg personlig en mer «seriøs» mål-setting. Jazzen får tidsnok tak på ungdommen, på godt og ondt.

Formatet er hendig, og heftet er udstyrt med en rekke gode fotografier av barn i aktivitet. M. S.

PETER HINDAR: 6 barnesanger for skoleorkester. Norsk Musikforlag.

Det skulle være grunn til å tro at de mange skoleorkestre som dukker opp rundt omkring vil ha hygge av disse enkle arrangementene. Jeg vil ikke direkte påstå at ut-giveren har lagt nevneverdig raffinement i utsettelsene - de beveger seg trutt innenfor området tonika-dominant, også der hvor det hvor det slett ikke var nødvendig, — men at de kommer til å «slå an» er sikkert nok.

C.B.

LOUIS LARSEN: Hör på min visa. - (Nordiska musikforlaget).

»Hör på min visa« er teknisk et dygtigt arbejde, arrangementerne er i god orden. Melodivalget er dog ikke særlig blokfløjtepræget, understemmerne ofte for intetsigende og guitarsatsen kun understøttende. Man må frygte, at musikundervisning, som i for høj grad vil betjene sig af sådanne midler, let vil komme til at savne perspektiv både teknisk, musikalsk og menneskeligt. R. L.