Dansk radio- og TV-opera

Gerhard Schepelern
Dansk radio- og TV-opera

Konsulent ved radio- og TV-operaen, Gerbard Schepelern redegør for betingelser for og perspektiver i radioens og TVs opera-produktion.

Når man som halv-impliceret skal sige noget om ovenstående emne, må man begynde med at fastslå, at betingelserne, navnlig for TV-operaen, er temmelig dårlige, hvad det rent tekniske angår. Operaen er oprindelig en fyrste-kunstart, og også omkostningerne ved denne den mest populære form for musik er fyrstelige. Det har også Radiorådet opdaget, og derfor har sparekniven, som jo bruges med iver i øjeblikket, fundet et udbytterigt offer i operaopførelserne både i radio og TV. Dette viser sig ved, at antallet af opførelser i denne sæson skæres ned til noget endnu mindre end hidtil. Men også ved de opførelser, som kommer i stand, føles manglen på tekniske hjælpemidler i videste forstand i en generende grad. Ved optagelserne af radiooperaerne og af lydbåndene til TV-operaerne har man kun mulighed for at anvende koncertsalstudiet, som kan være meget godt til symfonimusik, men som gør det næsten umuligt at opnå mange af de klangvirkninger, som en levende gengivelse af en opera dårligt kan renoncere på. Hertil kommer, at Det kgl. Teater, hvorfra en stor del af de medvirkende sangere rekrutteres, har en gammel aftale med radioen om, at dennes prøver skal ligge uden for teatrets prøvetid, d.v.s. før kl. 11 og efter kl. 16; herfra dispenseres der kun ved de allersidste prøver og optagelser til en radioproduktion. Dette medfører often en forståelig træthed hos sangerne, af hvem man jo dårligt kan forlange, at de skal være på højde af deres ydeevne, når de møder til en eftermiddagsprøve efter to timers morgenprøve på radioen og fem timers prøve på teateret uden nævneværdige pauser imellem - og måske kan se frem til en forestilling på teateret om aftenen. Men den tid er jo nok stadig fjern, hvor radioen og TV kan engagere en fast sangerstab, blot til de mindre roller; det ville løse mange problemer - men forudsætter naturligvis et helt andet antal opførelser pr. sæson. - For TV's vedkommende er det altoverskyggende problem lokalemanglen; den skulle jo, om alt går vel, blive afhjulpet inden alt for længe. I øjeblikket sker optagelserne i flere forskellige lokaler rundt omkring i byen, og ingen af dem er ideelle.

Hvad perspektiverne i hele dette arbejde angår, så er de vel ikke stort anderledes end andre steder i verden. Vores økonomiske og tekniske kår er - som ovenfor skildret - beskedne, men de rent principielle problemer udspringer af de to mediers væsen. Det er indlysende, at visse operaer i udpræget grad egner sig for det ene af medierne og vil være temmelig virkningsløse i det andet. En TV-udgave af f. eks. »Aida« ville uvægerligt blive utilfredsstillende, fordi værket i så høj grad er baseret på massevirkninger, der aldrig kan komme til deres ret i TV på grund af billedets lidenhed. På samme måde er det en tvivlsom fornøjelse at høre »L'heure espagnole« i radioen, fordi denne musik i meget høj grad er scenisk bestemt, kræver noget visuelt for rigtig at kunne nydes. Disse synspunkter har været blandt de grundlæggende for udvælgelsen af de operaer, der i de senere år er blevet opført i dansk radio og TV. Det har bevirket, at TV - hvis økonomi desuden var spændt - i høj grad har måttet begrænse sig til at bringe mindre ting af nogenlunde intim karakter; kun et par gange har man haft tid, plads
og råd til at gå i lag med større og teknisk mere krævende operaer såsom »Ungdom og Galskab«, »De fire Tølpere« og operetten »Farinelli«. Man har i TV forsøgt at finde dansk stof, men der er ikke meget, og de kummerlige økonomiske udsigter synes ikke at lokke de hjemlige komponister; på et teater kan man dog håbe på en række opførelser, i TV bliver det højst til en eller to genudsendelser. - Med forbedrede lokaleforhold skulle der i fremtiden vise sig større muligheder for at tage større opgaver op; man håber f. eks. inden alt for længe at kunne bringe Verdis »Falstaff«, der jo skulle egne sig glimrende for TV.

Hvad radio-operaen angår, så har man i de senere år ganske bevidst lagt repertoiret an som et supplement til Det kgl. Teaters. Man har bl. a. spillet Massenets »Manon«, Weills »Mahagonny«, Orffs »Månen« og Verdis »Macbeth«, som aldrig har gået på Det kgl. Teater, og Debussys »Pelleas og Melisande« og Richard Strauss' »Salome«, som sidst har gået for omkring fyrre år siden. I det kommende efterår afslutter man optagelserne af Wagners Nibelungenring, som udføres næsten udelukkende af danske sangere, og som ikke har været opført herhjemme i sin helhed siden århundredets begyndelse - og da i betydelig forkortet skikkelse. Foruden disse operaer har man i radio opført kendte værker såsom »Carmen«, »Faust«, »Jægerbruden« og »Saul og David«, som alle på det pågældende tidspunkt ikke var på teaterets repertoire.

TV har spillet bl. a. Bartóks »Hertug Blåskægs Borg«, Milhauds »Den arme Matros«, Wolf-Ferraris »De fire Tølpere« og Ravels »L'enfant et les sortilèges«, som man ikke tidligere har haft lejlighed til at se herhjemme, samt bl. a. Sv. S. Schultz' »Høst«, Ravels »L'heure espagnole« og Dupuys »Ungdom og Galskab«.

Det må antages, at man i de kommende år vil følge de samme retningslinier, og selv om operaen på Det kgl. Teater med ny kraft og beslutsomhed er ved at udvide sit repertoire, vil der dog, så længe vi i Danmark ikke har et fast operahus, der spiller over halvtreds forskellige operaer årligt, altid være værker, med hvis opførelse TV- og radio-operaen kan yde et selvstændigt bidrag til operakunstens trivsel herhjemme.