Musikkalender

Af
| DMT Årgang 38 (1963) nr. 05 - side 199-203

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Samtale på Klang Festival
  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf

MUSIKKALENDER

Ung, tysk gæstekapelmester på Det kgl.

Peter Ronnefeld - det kgl. Operas gæstekapelmester i den kommende sæson - er 28 år, født 26. januar 1935 i Dresden som søn af Sächsische Statskapelles solobratschist. Sin musikalske løbebane begyndte han som pianist. 15 år gammel kom han til Berlin og havde allerede på dette tidspunkt sine første offentlige optrædener som solist i klaverkoncerter af Mozart og Beethoven.

Kort efter begyndte han kompositions-studier hos Boris Blacher. Ved kammermusikfesterne i Braunschweig fik han i 1951 en violinsonate opført og det følgende år en strygetrio. Et statsstipendium bragte ham derefter til Paris, hvor han en kort tid studerede ved Conservatoire Nationale hos Mes-siaen. I 1955 ansattes han som lærer i harmonilære, hørelære og klaver ved Mozarteum i Salzburg. Denne stilling gav ham snart tid til en omfattende kompositorisk virksomhed. I I960 uropførte teatret i Hildesheim hans ballet »Peter Schlemihl«. Operaen »Nachtausgabe« opførtes i 1961 i østrigsk fjernsyn. Også en række orkesterværker er blevet til i slutningen af halvtredserne. Hans mest interessante arbejde synes at være operaen »Die Ameise«, der uropførtes i 1961 på Deutsche Oper am Rhein i Düsseldorf under komponistens ledelse og med Stina-Britta Melander og Carlos Alexander i hovedpartierne.

I 1959 flyttede Ronnefeld sit virke fra Salzburg til Wien, hvor han i nogle år fungerede som repetitør og dirigent ved Statsoperaen og bl. a. havde lejlighed til samarbejde med Günther Rennert. Han blev en hyppigt benyttet liedakkompagnatør for bl. a. Lisa della Casa og Paul Schöffler. Også cembaloet dyrkede han i disse år - der eksisterer således et par plader, hvor han er solist sammen med Wiener Concentus Musicus.

September 1961 overtog Ronnefeld chef-dirigentposten i Bonn. Kort efter uropførte han her sin ballet »Die schwarze Venus« -efter en Mallarmé-tekst - og samme år spillede man i Hannover hans abstrakte ballet »Spirale in sieben Sätzen« for første gang.

Fra september 1963 er Peter Ronnefeld generalmusikdirektør i både Bonn og Kiel, og han får således ansvaret for urpremieren på Niels Viggo Bentzons opera »Faust«, der

står på programmet ved Kieler Festwochen i juni 1964.

På Det kgl. Teater skal Ronnefeld lede en række repertoire-forestillinger samt premieren på Brecht-Weills »Mahagonny«, der ventes at komme op i marts.

Peter Ronnefeld er i øvrigt gift med den danske musikpædagog Minna Lange, der i en periode har virket som Orff-pædagog ved Mozarteum i Salzburg.

Stockholm-operaen

Forskellige vanskeligheder omkring operaen i Stockholm har for nylig medført operachefen Set Svanholms afgang. Operaens økonomiske krise skal i fremtiden imødegås af et nyt team, bestående af iscenesætteren Göran Gentele, der har en nationaløkonomisk embedseksamen i baghånden, samt Holger Bergerus, der hentes fra storindustrien Åtvidabergs direktion. Gentele bliver nominel chef og Bergerus operaens administrerende direktør.

Forholdene synes dog endnu ret uafklarede. En rapport fra Bo Wallner i Stockholm vil i DMs næste nummer formodentlig klarlægge de definitive dispositioner.

• Foreningerne

Dansk Komponist-Forening

Kontor: Hverdage kl. 10-13 (lørdag lukket). Kronprinsessegade 26, sidehuset, 1. sal, Kbhvn. K. Telf PAlæ 5405. - Postgirokonto 3252.

Dansk Tonekunstner-Forening

Kontor og sekretariat: Hverdage kl. 10-16. Seketær og juridisk konsulent: 1rs. Steffen Heering, Rådhusstræde l, København K. Telf. Central 2270 og PAlæ 7576.

Det unge Tonekunstnerselskab

Kontor: Hverdage kl. 11-13 (lørdag lukket). Hammerensgade 3, 4. sal, Kbhvn. K. Tlf. BYen 726. Postgirokonto 3474. Formand: Lavard Friisholm. Telf. 89 01 01.

Teatertelefon: BE 3512 forestillingsdagen kl. 15-15,20. — Anmodning om legitimationskort til Det kgl. Teater må sendes til kontoret vedlagt frankeret konvolut med egen adresse. Når teatertelefonen ikke svarer, skyldes det, at der er helt eller næsten udsolgt. Heller ikke ved »næsten udsolgt« tilsteder teatret DUT billetter. Tîl DUT-medlemmer

Fra Danmarks Radio har redaktionen modtaget følgende:

Angående udstedelsen af adgangskort til generalprøverne på torsdagskoncerterne skal man herved meddele, at der indtil videre vil blive indført følgende nyordning:

Danmarks Radio vil ikke mere udstede sæsonkort til de adgangsberettigede organisationers og foreningers medlemmer. Disse må henvises til at aflytte meddelelse i radioen om, hvorvidt der er adgang til generalprøven. Når der bliver meddelt, at prøven er åben for medlemmer af de adgangsberettigede organisationer og foreninger, vil medlemmerne kunne få adgang mod forevisning af gyldigt medlemskort. Sådan meddelelse vil blive bragt i programoversigten kl. 18.25 om onsdagen samt efter radioavisen torsdag kl. 8. Når der på de her nævnte tidspunkter ikke bliver bragt nogen meddelelse angående generalprøven, er dette altså ensbetydende med, at denne er en lukket prøve.

Nyt fra Det kg L Teaters Opera

ved J ohi Winther

Operasæsonen 1963/64 præges overalt af 150-året for Verdis og Wagners fødsel,- og Det kgl. Teater markerede Wagners fødselsdag med en opførelse af »Den flyvende Hollænder«. I sæsonen repræsenteres Wagner desuden med den forsinkede nyindstudering af »Tannhäuser«, der ventes at få première midt i december i Wieland Wagners instruktion. Allerede i september kommer i ny indstudering Verdis »Aïda« med Torben Anton Svendsen som instruktør og John Frandsen som dirigent.

Sæsonen vil også byde på to egentlige nyheder, Humperdincks »Hans og Grete« og Kurt Weills og Bert Brechts »Mahagonny«. Ingen af disse operaer har været opført på Kgs. Nytorv før; for »Hans og Grete«s vedkommende kan dette synes ejendommeligt for så vidt denne opera efterhånden i det meste af et århundrede har tilhørt den lille gruppe af hyppigt opførte og overordentligt populære operaer i vore nabolande. Weills og Brechts »Aufstieg und Fall der Stadt Mahagonny« vil utvivlsomt altid interessere, men skulle have en særlig attraktion i Peter Ron-nefeld, der - som et af Tysklands store dirigenthåb - vil få den musikalske ledelse af forestillingen; Torben Anton Svendsen isce-

nesætter og Poul Henningsen oversætter. Verdis »Maskeballet« forventes atter at komme ind i repertoiret i løbet af sæsonen efter nogle års fravær.

September vil foruden »Aïda«-premièren, hvortil den amerikanske . operasangerinde Annabelle Bernard er engageret til titelpartiet, væsentligst byde på repriser af forrige sæsons operaer; der bliver således gensyn med »Fidelio«, der åbner operasæsonen og med »Tryllefløjten«, der i slutningen af sæsonen blev nybesat i en række partier. Den svenske operainstruktør Lars Runsten gæster teatret for at genopsætte Dallapiccolas »Fangen«, der opføres sammen med Puccinis »Gianni Schicchi«. Også »Rigoletto«, »Boheme« og andre vil indgå i repertoiret igen allerede i løbet af september.

Nyt fra Københavns Universitets musikvidenskabelige Institut

ved Kamma Wedin

EKSAMEN

I eksamensterminen sommeren 1963 har 2 kandidater afsluttet skoleembedseksamen med musik som fag: Jens Brincker (bifag: matematik) og Jens Raagaard (bifag: fransk).

2 kandidater har bestået skoleembedseksamen med musik som hovedfag, men mangler endnu bifag: Ingrid Bach Petersen og Elizabeth Tramsen.

SPECIALER

Blandt de i denne eksamenstermin bedømte

specialer kan nævnes:

Knud Arnfred: Skolesangen i Danmark i 19. århundredes 1. halvdel.

Marianne Møller: César Francks instrumentalmusik.

FORELÆSNINGER

Der vil i efterårssemestret foruden de løbende kurser og øvelser i musikhistorie, musikteori, sang, korledelse m.v. blive afholdt en række offentlige forelæsninger, bl. a. over følgende emner:

Professor, dr. Jens Peter Larsen: Forelæsninger over musikhistorisk metode og teknik. - : Forelæsninger og øvelser over Mozarts

klaverkoncerter.

Professor, dr. Nils Schiørring: Forelæsninger og eksaminatorier over det 19. og 20. århundredes musik. Universitetslektor, dr. Povl Hamburger: Analytisk gennemgang af Carl Nielsens symfonier.

Universitetslektor, dr. Henrik Glahn: Forelæsninger og eksaminatorier over den ældre musikhistorie.

- : Gennemgang af værker fra middelalder og renaissance.

Mag. art. F hin Vid er ø: Gennemgang af klassisk cembalomusik.

KANDIDATSTIPENDIUM

Rektor har fra 1. august 1963 tillagt cand. mag. Jens Brincker (musik, matematik) et kandidatstipendium for ét år.

Nyt fra Musikkonservatoriet i København

ved Jens Wilh. Pedersen

Det kan til tider virke nedslående, når man ser, hvor meget der protesteres, og hvor lidt det hjælper. Det drejer sig her om de dårlige arbejdsforhold, der bl. a. på grund af pladsmangel bydes de studerende ved vore højere læreanstalter. Det er derfor med dobbelt glæde, at vi erfarer, at det er lykkedes »De Unges Boligaktion« at skaffe værelser til et anseligt antal musikstuderende i ejendommen H. C. Ørsteds ve j 3. Desværre er der i første omgang kun tale om et års tid, og det løser således ikke problemerne for den nye årgang, der begynder i januar 1964.

Gennem sit initiativ har D.U.B. taget det første skridt på vejen til bedre forhold for de studerende. Lad os nu se, at regeringen er sin opgave voksen og tager det næste!

Harmonika på Konservatoriet?

Fra harmonikaspecialisten Lars Bjarne har vi modtaget følgende kommentar til Knudåge Riisagers udtalelser om harmonikaen som evt. lærefag på Konservatoriet i De unges TV-udsendelse pinselørdag:

Man turde vel forvente, at når direktøren for Det kgl. danske Musikkonservatorium Knudåge Riisager offentligt fremsiger sine meninger, måtte disse bero på velfunderet forhåndsviden. Dette syntes, trods al ære og respekt for Knudåge Riisager og hans musik, ikke at være tilfældet pinselørdag i de unges TV-udsendelse, hvor K. R. blev interviewet i spørgsmålet om harmonikaen som eventuelt

lærefag inden for konservatoriets rammer. Den affærdigende måde K. R. omtalte instrumentet på, vidnede ikke om pædagogisk ophøjethed, og hans harmonikaforagt stammede da åbenbart også fra ganske tilfældige indtryk, på hvilke man selvfølgelig ikke kan bedømme et instrument. At en betydelig komponist som Niels Viggo Bentzon også har skrevet for harmonika undsagedes med, at sådan musik vel kun kunne udføres på specialbyggede koncertharmonikaer. For mig at se, kunne man lige så godt undre sig over, at konservatoriets elever ikke spiller Max Bruch på halvtredskroners trekvartvioliner. -Må jeg spørge:

1) Har K. R. mon nogensinde overværet en seriøs harmonikakoncert?

2) Kender K. R. instrumentets efterhånden ganske omfangsrige seriøse litteratur samt undervisningslitteraturen - for ganske almindelige harmonikaer?

3) Har K. R. nogensinde hørt en god, velud-ført harmonikaensemblesats?

Enhver som ikke kan besvare disse spørgsmål positivt, kan selvfølgelig ikke tillade sig at informere offentligheden om instrumentet. - Det ser for mig ud, som vil man absolut hæmme den musikalske udvikling hos de tusinder og atter tusinder, som dette lands har-monikaspillende skare vitterligt udgør. I en tid hvor den mekaniske salgsmusik fuldstændigt dominerer, burde man dog understøtte al levende musik, selv om den måske fremføres på: »et uhyre primitivt apparat til at spille på«, som K. R. kaldte harmonikaen. -Selvfølgelig kan man ikke kræve instrumentet optaget på konservatoriet, så længe vi ikke har en ordentlig lærerstab, men hvordan får man uddannet lærere, når års forsøg på at få Musikpædagogisk Forening til at tage harmonikaen på programmet er blevet hensyltet. - Og det endda efter at man har taget, den i musikundervisningen kunstigt indførte, blokfløjte med! - Vi har i Danmark tre statsprøvede musikpædagoger med harmonika som hovedinstrument - alle eksaminerede i Tyskland - og i alt fald én af disse, nemlig undertegnede, er af Musikpædagogisk Forening, med trussel om retsforfølgelse, blevet forbudt at benytte titlen »Statsprøvet Musikpædagog«. K.R.s bemærkning om, at de konkurrencer han bivaner, er af en højere karat end vore hjemlige harmo-nikakonkurrencer, er sikkert helt rigtig, men skylden derfor ligger ene og alene hos vore elevinstitutioner. Se blot til Tyskland, der på grund af organiseret læreruddannelse forlængst har opnået resultater med amatørhar-monikamusikken, som på ingen måde står tilbage for tilsvarende stryger- eller blæsergruppers, men på dette område synes det ikke at interessere os synderligt, hvad de andre foretager sig.

Lars Bjarne.

Årgang 38/1963, nr. 05