Musikpædagoger ønskes til nordjylland

Af
| DMT Årgang 38 (1963) nr. 06 - side 245-245

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

MUSIKPÆDAGOGER ØNSKES TIL NORDJYLLAND

Åbent brev til Mp Fs formand fra direktør, mag. art. Harald Krebs, Nordjysk Musikkonservatorium.

Kære Henning!

Aalborg, den 26. september 1963

Tak for tilsendelsen af Musikpædagogisk Forenings ny medlemsfortegnelse. Den er som sædvanlig interessant, men - set med nordjyske øjne - nedslående læsning. Foreningen er unægtelig uhyre sparsomt repræsenteret heroppe; det mærker vi bl. a. på tilstrømningen af mennesker, der søger at komme til at gå på Nordjysk Musikkonservatorium som kursister. Til trods for en folkemusikskole med hundredvis af elever, står man nærmest i kø for at komme til at »gå til spil« på konservatoriet. Det er vor pligt at uddanne musikere og musikpædagoger; det er den opgave vi modtager offentlige tilskud til at løse, og vi må skuffe mange mennesker, der henvender sig til os i den tro, at vi kan hjælpe dem til at dyrke deres hobby. Endnu et træk har f øjet sig til dette billede af en musikinteresse, der er stor, ja vældig, men i Nordjylland har vi ikke nok at have den i! Vi modtager henvendelser fra mindre byer i landsdelen, som beder os sende pædagoger ud til dem. Vi kunne sagtens åbne de første tre »filialer«, hvis vi havde kræfter dertil, og hvis det i øvrigt var vor opgave.

De tre nordjyske amter er i en direkte nødsituation på grund af mangel på privatpædagoger. Konservatoriet må ganske enkelt have folk at henvise til, men hvad skal vi gøre, når Musikpædagogisk Forenings unge medlemmer åbenbart ikke vil tage chancen for at skabe sig en god fremtid i det nordlige u-land. Det kan ikke siges kraftigt nok - her er så sandelig noget at tage fat på.

Dette kunne lyde som bitterhed - det er det også! Jeg kan huske, at du engang, da jeg beklagede, at ingen pædagog ville slå sig ned i Nordjylland, sagde: »Kan du garantere en årsindtægt på 20.000, skal de nok komme«. Det er vel et typisk udslag af velfærdsstatens velsignelser, at ingen vil eller tør tage en chance. Men enfin, det er sikkert, som du siger. Det er nok meget morsommere at træde hinanden over tæerne i hovedstadens trængsel med dens rige kulturliv, som ikke ret mange har tid og kræfter til at deltage aktivt i.

Virkelig hårdt trængt spørger jeg dig nu - uden forbindende, da jeg ikke har talt med min bestyrelse - hvis Nordjysk Musikkonservatorium garanterede en årsindtægt som den nævnte, kunne det så tænkes, at du og din bestyrelse ville prøve at overtale et af jeres medlemmer (i første række en klaverpædagog) til at blive »rejselærer« for Nordjysk Musikkonservatorium, eventuelt med station i Aalborg (vi skal nok hygge om vedkommende, vi har det nemlig rart her på konservatoriet). Honoraret skulle være i overensstemmelse med jeres takster - selvfølgelig! Eleverne vil komme til at betale et gebyr, der er lidt højere til dækning af rejseudgifter og administration.

Dette er en seriøs henvendelse. Det går ikke længere på den tilvante facon, og det vil vare mange år, før Nordjysk Musikkonservatorium kan gøre en landsdel »selvforsynende«, hvor der bor en halv million mennesker.

- De profundis clamavi ad te -

Din hengivne Harald Krebs.