Dansk Komponist-Forening fylder 50 år

Af
| DMT Årgang 38 (1963) nr. 07 - side 277-278

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    MINU
  • Annonce

    Vil du være medlem af foreningen Seismograf?
  • Annonce

    Concerto Copenhagen

Dansk Komponist-Forening fylder 50 år

Den 5. december fejrer Dansk Komponist-Forening 50-året for sin stiftelse, og kan gøre det med god samvittighed i bevidstheden om, at den danske komponiststand næppe havde opnået sin nutidige kunstnerretlige beskyttelse over for samfundets musikforbrugere, hvis ikke Komponistforeningen gennem sine førende mænd havde ført en målbevidst og ofte bitter kamp for at skabe et reelt eksistensgrundlag for Danmarks skabende tonekunstnere.

For os i dag forekommer det ganske utroligt, at det for blot 50 år siden var næsten umuligt at overbevise de almindelige musikforbrugere om, at den musik, der blev offentligt fremført af betalte musikere, også burde give dens komponister en rimelig indtægt efter en fastlagt opførelsestarif. Og efterhånden som Komponistforeningens krav om afgifter på al offentlig fremført musik blev almindelig kendt, rejste der sig stormende protester fra mange sider, ikke mindst fra indehaverne af musikforbrugende restaurationer og forlystelsesetablissementer, hvorfra der ovenikøbet udstødtes frygtelige trusler om helt at boykotte afgiftspligtig dansk musik. Den første betydningsfulde indrømmelse af komponisternes berettigede krav kom fra Tivoli, hvis direktion i 1916 erklærede sig villig til at komme de danske komponisters nystiftede organisation i møde og »i betragtning af omstændighederne vil indgå på at betale Dem den ønskede afgift på 500 kr. i samlet honorar i indeværende sæson«. Tivolis anerkendelse var en vigtig begyndelse; men for at få hele koncert- og musiklivet kontrolleret, krævedes der et omfattende administrativt apparat, som Komponistforeningen i virkeligheden slet ikke kunne magte.

Nye indtægtsmuligheder viste sig, da radioen tog fat i 1925 og det meget hurtigt lykkedes at skabe en overenskomst, der i årenes løb stadig blev ajourført uden større gnidninger.

Administrationen og kontrollen med opførelsesafgifterne kom dog først ind i en helt betryggende gænge, da Komponistforeningen tilsluttede sig KODA, der blev stiftet 1926, og som i de følgende år fik overdraget forvaltningen af så godt som alle danske komponisters rettigheder over de efterhånden stærkt differentierede musikforbrugere (restaurationer, forlystelsesetablissementer, biografer, radioen, grammofonselskaberne, - senere også tonefilmen og fjernsynet).

Af betydning blev også stiftelsen af Nordisk Komponistråd i 1946, en sammenslutning af komponistforeningerne i de 5 nordiske lande. Arbejdet her blev for en stor del beslaglagt af arrangementerne af de Nordiske Musikdage, der har været afholdt hvert andet år på skift i de nordiske hovedstæder, men stilede også mod at styrke de nordiske komponisters stilling over for musikforlagene gennem betryggende kontraktforhold.

Selv om der endnu er adskillige uopfyldte ønsker og uløste opgaver på Dansk Komponist-Forenings arbejdsplan, er det givet, at de danske komponisters økonomiske kår i dag ville have været langt ringere uden den indsats, som organisationen har øvet siden sin start. At det er de rigtige mænd, som har stået i spidsen for dette arbejde, ser man bl. a. af den stabilitet, der har hersket inden for bestyrelsens medlemmer. Udskiftninger hører til sjældenhederne, og foreningen har i sin lange levetid kun haft fire formænd: Alfred Tofft, Peder Gram, Knudåge Riisager og Poul Rovsing Olsen. Riisager sad endda i formandssædet i 25 år, halvdelen af foreningens hele levetid, og blev ved sin fratræden udnævnt til foreningens første æresmedlem som påskønnelse for sin enorme arbejdsindsats og ukuelige kampvilje.

På jubilæumsdagen den 5. december vil Dansk Komponist-Forenings bestyrelse modtage foreningens venner og forbindelser ved en reception i KODA's mødesal, Kronprinsessegade 26, fra kl. 11-13 - og om aftenen mødes flere hundrede særlig indbudte til en middag i Tre Falkes selskabslokaler. — Jubilæet markeres yderligere ved udsendelse af et festskrift, der giver en summarisk oversigt over foreningens virke og resultater med tilføjelse af programmerne for De Nordiske Musikdage siden 1947 og en fuldstændig liste over alle foreningens medlemmer siden stiftelsesåret 1913.

Dansk Musiktidsskrift slutter sig til de mange gratulanter i anledning af jubilæet - og bringer her sine varmeste ønsker for fremtiden, - også en tak for den foreningsmæssige tilslutning, som blev etableret for over tyve år siden, og som trods enkelte kontroverser har haft stor repræsentativ betydning for tidsskriftet. Redaktionen.