Grammofon

GRAMMOFON

Musik in alten Städten und Residenzen

POTSDAM, Am Hoje Friedrich des Grossen. Friedrich der Grosse: Sinfonia i D-dur. Carl Heinrich Graun: »Erra quel nobil core« fra op. »Monte-zuma«. Johann Joachim Quantz: fløjtekoncert i e-moll. Carl Philipp Emanuel Bach: Cembalo-koncert i d-moll (1748). Berlin Philharm. Ork., dirigent Hans von Benda, Pilar Lorengar (sopran) Karl-Heinz Zöller og Fritz Demmler (fløjte), Wolfgang Meyer, Werner Smigelski og Heinz Friedrich Hartig (cembalo). Columbia stereo SAXW 9510, mono 33W CX 530.

DÜSSELDORF, Am Hoje Jan Willens. Agostino Steffani: uddrag af op. »Tassilone«. Hugo Wilderer: »Quid gloriaris misera humanitas?«, koncerteren de motet fra »Modulation! Sacre«. Johann Schenk: Suite nr. 3 i h-moll. Steffani: »Placidissime catene«, kammerduet for sopr., alt og generalbas. Gorelli: Concerto grosso nr. 9 i F-dur. Berlin Philharm. Ork., Günther Arndt-Chor, Pilar Lorengar (sopran), Sieglinde Wagner (alt), Eugen Müller-Dombois (lut), Wilhelm Brückner-Rüggeberg og Karl Forster (dir.) m. fl. Columbia stereo SAXW 9511, mono 33W CX 531.

HAMBURG, Die jrühe deutsche Oper am Gänsemarkt. Reinhard Keiser: uddrag af op. »Crösus«. Johann Mattheson: uddrag af op. »Boris Godu-now«. Georg Philipp Telemann: uddrag af op. »Pimpinone«. Händel: balletmusik fra op. »Ai-mira«. Berlin Philharm. Ork., dir. Wilhelm Brück -ner-Rüggeberg. Günther Arndt-Chor, Hermann Prey (bariton), Lisa Otto (sopran), Shige Yano (sopran), Theo Adam (bas) m. fl. Columbia stereo SAXW 9512, mono 33W CX 532.

MANNHEIM, Am Hoje des Kurfürsten Karl Theodor von der Pfalz. Johann Stamitz: orkestertrio i C-dur, op. l, nr. 1. Franz Xaver Richter: strygekvartet i Es-dur, op. 5, nr. 4. Carlo Giuseppe Toëschi: violinkoncert i D-dur. Anton Filtz: Sinfonia a 8. Saarländische Rundfunks ork., dir. Karl Ristenpart. Drolc-kvartetten. Columbia stereo SAXW 9513, mono 33W CX 533.

EISENSTADT, Am Hofe des Fürsten Esierhazy. Joseph Haydn: Ouverture og Mengones arie fra 1. akt af »Apothekeren«. Barytontrio nr. 96 i h-moll. Gregor Joseph Werner: Julekantate. Pastorella i D for orgel og strygere. Haydn: Te deum i C-dur. Berlin Philharm. Ork., dir. Karl Forster. St. Hedwig - Kathedralens kor. Alfred Lessing (baryton), Lisa Otto (sopran) m. fl. Columbia stereo SAX W 9514, mono 33W CX 531.

DRESDEN, Am sächsischen Hoje. Vivaldi: Concerto i g-moll »per 1' orchestra di Dresda«. Johann Georg Pisendel: »Largo« fra soloviolin-sonate. Sylvius Leopold Weiss: »Fantasie« for Jut. Johann David Heinichen: Julepastorale. Johann Adolf Hasse: uddrag af op. »Arminio«. Fløjte-koncert i G-dur. Berlin Philharm. Ork. dir. Wilh. Brückner-Rüggeberg og Hans von Benda. Hans Gieseler (violin), Heinz Zöller (fløjte) m. fl. Columbia stereo SAXW 9515, mono 33W CX 535.

SALZBURG, Der junge Mozart. Wolfgang Am. Mozart. Divertimento nr. 1, Es-dur, KV 113, Serenade nr. l, D-dur, KV 100, Cassation nr. l, G-dur, KV 63. Mozarteums Camerata academica, dir. Bernh. Paumgartner. Columbia stereo SAXW 9516, mono 33W CX 536.

MÜNCHEN, Die Hof kapelle unier Orlando di Lasso. Orlando di Lasso: »Princeps Marte potens, Gui-lielmus. . .«, »Si le long temps«, »Un adoucat dit à sa femme . . .«, »Wie lang, o Gott«. Alessandro Striggio: »II gioco di primiera«, »Caccio«. Tilman Susato: Rondo, Saltarello, Pavane, Gaillarde, Allemainge og Pavane fra »Het derde musyck boexken«. Cipriano de Rore: »O sonno o della queta humida ombrosa«. Matthia Ferra-bosco: »Che giovarebbe« og »Se si spezzasse«, canzonetter. Gabriel Fallamero: »Vorria, Madonna«, canzonetta. Pierre Phalèse: Pavane og gaillarde ferrarese. Ivo de Vento: »Ich bin elend«, »Vor etlich wenig Tagen« og »Ich weiss ein Maidlein«. Jacob Regnart: »Venus, du und dein Kind« og »Nach meiner Lieb«. Giovanni Gabrieli: »Sacre tempio d'honor«, madrigal. Andrea Gabrieli: »O scarum convivium«. Lut-stykker af ubekendte komponister. RIAS-kammerkor, dir. Günther Arndt. Jeanne Deroubaix (sopran) m. fl. Solister på renæssance-instrumenter. Columbia stereo SAXW 9518, mono 33W CX 538.

LEIPZIG, Das Collegium Musicum der Universität. Johann Rosenmiiller: Sinfonia undecima. Adam Krieger: Arier fra »Neue Arien« og »Liederbuch des Studenten Clodius«. Johann Christoph Pezel: sonater nr. l og 39 fra »Hora decima«. Johann Theile: »Was acht' ich deine Gunst?« og »Durchkläre dich« fra »Weltliche Arien und Canzonet-ten«. Sebastian Knüpfer: »O heller Glanz« fra »Lustige Madrigalien und Canzonetten«. Johann Hermann Schein: to a cappella-satser fra »Musica boscareccia«. Johann Kuhnau: Partie III E-dur f. cembalo. Johann Schelle: »Vom Himmel kam der Engel Schar«, kantate. RIAS-kammerkor, Werner Neuhaus (violin), Fritz Wunderlich (tenor) m. fl. Columbia stereo SAXW 9513, mono 33W CX 54l.

Der er 50 minutters musik på en almindelig LP. Det har de færreste komponister tænkt på, da de skrev deres værker, og blandt nutidens tonesættere skal man formodentlig til popmusikken for at finde folk, der tænker i antallet af pladeriller, mens de barsler med nye værker.

Det har givet grammofonselskaberne meget hovedbrud. Der er værker, der fylder en plade ud, men de er få. Derfor forsøger repertoirefolkene ofte at skabe 5O-minutters programmer ved sammenstilling af flere værker, og det er et kunststykke, der nemt mislykkes. Der skal tid, penge og talent til at få værker og kunstnere stillet sammen på en fornuftig facon. Men naturligvis er mulighederne ideelt set utallige, hvis man bruger fantasien.

For det tyske selskab Electrola er det lykkedes med serien »Musik in alten Städten und Residenzen« (udg. på Columbia-etiket-ten her i landet). Her er ikke blot fantasien trådt i funktion, der er også ofret et virkeligt stykke arbejde og mange penge på at løse projektet forsvarligt. Ideen er denne: størstedelen af den musik, der skabtes i baroktiden og dens nærmeste omgivelser, var i Tyskland knyttet til musiklivet i de store byer og - navnlig - ved fyrstehofferne. Den var resultatet af et ganske specifikt miljø. Hver enkelt plade er derfor koncentreret om en bestemt lokalitet, og de udvalgte værker giver i hvert tilfælde et rammende indtryk af, hvad der rørte sig i musikken på et givent sted til et givet tidspunkt. Hver plade er ledsaget af et forbilledligt udstyret hefte med en nøje beskrivelse af det pågældende miljøs karakter, forudsætning og placering i forhold til omverdenen. Komponisterne og deres værker omtales indgående og kyndigt, og et væld af udsøgte illustrationer ledsager teksterne. Opsætningen i disse hefter er særdeles raffineret - navnet på manden, der i næsten alle tilfældene er mester for disse lækre stykker moderne lay-out, finder man med småbitte typer på slutsiderne: Wolf V o stell, Köln. Det var ham, der under Fluxus-koncerterne i Nikolaj Kirke med lidt mindre akkuratesse masede flødeskum ud på en glasplade. ..

Serien indeholder foreløbig ni plader, alle i både mono og stereo. Endnu fire er på vej, nemlig følgende INNSBRUCK, »Die Hofkapelle Maximilians L«, AUGSBURG, »Im Hause der Fugger«, NÜRNBERG, »In der freien Reichsstadt« og LÜBECK, »Ein Lübecker Abendmusik«.

Det er klart, at man vil finde diskutable detaljer i et så omfattende forehavende. Enkelte værker, der ikke påkalder nogen voldsom interesse, og undladelses-dispositioner, der kan synes uforståelige. Det sidste navnlig i forbindelse med Salzburg-pladen, der burde have indeholdt andet end W. A. Mozart i betragtning af f. eks. Leopold Mozarts og Michael Haydns tilknytning til byen. Nøjagtig som Eisenstadt-pladen medtager værker af Haydns forgænger Werner og Leipzig-pladen koncentrerer sig om alle mulige andre end Bach, havde det også været rimeligt, om Salzburg-pladen havde gravet dybere i miljøet omkring »den unge Mozart«.

Stort set forekommer opgaverne løst med megen kompetence. Serien har adresse i flere retninger. Den historisk og videnskabeligt søgende bliver ikke snydt, og den i mere elementær forstand musikinteresserede kan hente utallige og overraskende fornøjelser på pladerne.

En væsentlig del af fortjenesten består i fremdragelsen af musik, der ikke tidligere har eksisteret på grammofon. Serien kan i hele sin tværgående musikhistoriske tilrettelægning opfattes som en supplering (mere snævert: konkurrent) til DDGs store Archivserie, der går kronologisk til værks, selv om den naturligvis i omfang langtfra kan måle sig med denne. Konkurrencen ytrer sig først og fremmest i udstyret, der ligger langt foran Archiv-pladernes unægtelig noget støvede og tørre anlæg. Dermed er konkurrence-momentet formodentlig også hørt op. Det kan tværtimod se ud, som om Electrola ved valget af værker med stor omhu er gået uden om de værker, der er indspillet af Archiv, og forøvrigt også de talrige andre, mindre systematisk planlagte indspilninger af musik fra samme stilperioder, der er foretaget af andre selskaber.

En gennemgang af selskabernes aktuelle kataloger giver som resultat, at det er nemmere at opstille en liste over de værker i Elec-trola-serien, der allerede findes indspillet af andre, end de værker der hermed har fået deres første indspilning. Ud af ialt 73 værker på de ni plader eksisterer kun de 7 i forvejen i katalogerne. Nemlig følgende:

Dusseldorf-pladen: Corellis Concerto grosso nr 9 / F-dur. Indspillet af I Musici (Philips AL 303) og af Cocelli Tri-Centenary String Orch. (Vox PL 7893).

Mannheim-pladen: Stamitz' orkestertrio i C-dur, op. l nr. 1. Indspillet af medlemmer af Tjekkiske Philharmoni (Supraphon SUA 19189)

Dresden-pladen: Syhins W eis s' fantasi for ;////. Indspillet på guitar af Andreas Segovia (Brunswick SXA 4510).

Salzburg-pladen: Mozarts Divertimento nr. 1 i Es-dur. Inspillet af Wiener Oktetten (Decca ep. 647) og Hamburg. Radioork. under Keilberth (Telefunken GMA 33). Mozarts Cassation nr. 1

i G'duv. Indspillet af Wiener Philharmonikernc under Kubelik (HMV ASD 514). Miinchen-pladen: Tilman Susato: 6 satser af »Het der d e musyck boexken«. Indspillet af Pro Musica Antiqua under Safford Cape (Archiv APM 14032) og New York Pro Musica under Green-berg (Brunswick SXA 4511).

Leipzig-pladen: Johann Christoph Pezels sonate nr. 1. Indspillet af den hessiske sekstet (Cantate 643213).

Tilbage bliver altså det notable antal før-stegangs-indspilninger: 66 værker. Titlerne vil fremgå af foranstående liste. Der er spændende ting imellem, f. eks. på Hamburg-pladen, hvis uddrag af operaer af Keiser, Mattheson og Telemann kaster et interessant lys på et vigtigt afsnit i Handels tidligste udvikling. Händel kom som 18-årig til Hamburg midt i Gänsemarkt-Operaens første blomstringstid, og skrev selv sine tidligste tre operaer til denne scene. Pladens Handel-indslag stammer fra den første af disse, operaen »Almira«. Hvad må han ikke have hentet af indtryk og inspiration i f. eks. korene i Keisers »Crösus« og Matthesons »Boris Go-dunow«?

Udførelsen ligger overalt på et højt plan. En række betydelige vokalkunstnere - bl. a. Hermann Prey, Pilar Lorengar og Sieglinde Wagner - har lagt en forbilledlig indsats i disse specielle opgaver, instrumental-specia-lister på barokinstrumenter er valgt med omhu, og større orkesteropgaver er overdraget Berliner Philharmonikerne.

Det er en serie plader, der fortjener opmærksomhed. Tænk om Electrola kunne formås til at udstrække serien til andre lande end Tyskland. Hvilken plade kunne der f. eks. ikke skabes på basis af musikken ved Chr. 4.S hof? ... G. D.-H.