Musikalier

Af
| DMT Årgang 38 (1963) nr. 07 - side 283-283

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

MUSIKALIER

N. O. RAASTED:40 orgelkoraler, op. 108.-Wilh. Hansen, Musikforlag.

Af den meget produktive N. O. Raasted er udkommet 40 orgelkoraler over kendte salmemelodier fra forskellige stilperioder. Koralerne er - efter forordet - komponeret med det mål for øje, at de skulle være lette at udføre og ikke stille krav om noget stort orgel. Harmoniseringen og kontrapunktikken er sædvanlig raastedsk senromantisk, alt forekommer til tider tilladt, ikke altid lige logiskt eller smukt i stemmeføringen. Interessant er den enstemmige pedalsolokoral over »Min sjæl, du Herren love«. »Nu vil vi s j unge og være glad« samt »Dejlig er den himmel blå« forekommer for romantiske i stilen til brug som bicinium. Blandt de øvrige 3- og 4stemmige koraler kan fremhæves mange interessante; pladsen tillader dog ikke her at gå i detaljer. Udgivelsen er med til at dække et meget stort behov hos organister landet over og bør derfor hilses med glæde. /. B.

JENS BJERRE: Toccata con -fughetta e ciaccona, for orgel. — Edition Dania, København.

Stykket er sprængfuldt af idéer og temaer, -temaer, som Jens Bjerre ved formale kneb (fughetta, ciaccona) forsøger at give enhedspræg. Efter en noget svag og lidet toccataagtig toccata, der er hæmmet af en ret tung, tit klaveragtig sats udvikles fughetta'en, der bl. a. føres kontrapunktisk med ciacconate-maet, et kort, hymneagtig tema; ciaccona'en udvikles og fører efter et tilbageblik over toccataidéerne til den virkelig toccataprægede, virtuose slutning. Pedalet er hele vejen yderst krævende, tit på grund af en pedalteknisk noget unaturlig stil (mange overtan-genter o.a.); fughetta-temaet er ikke altid ens artikuleret - formodentlig trykfejl - men en portamentoagtig optaktssekstendedel før sekstendedelsgruppen vil virke meget rytmisk fordelagtigt (legato er for det meste foreskrevet) .

Ved en teknisk overlegen og agogisk sikker interpretation (vanskelighederne er store) virker Toccataen inciterende og oplivende ved sin stedse stigende intensitet i rytme og klang. /. 5.

Årgang 38/1963, nr. 07