Musikkalender

Af
| DMT Årgang 38 (1963) nr. 07 - side 278-280

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

MUSIKKALENDER

Von Biel-koncerten

Ved DUT's koncert den 3. oktober på Charlottenborg opførtes en række værker af den unge tysk-canadiske komponist Michael von Biel. Af disse skal her nærmere omtales »Book for 3«, komponeret 1962.

Som navnet antyder er der 3 medvirkende, der hver har et flygel til rådighed. Kompositionen er i overensstemmelse hermed delt op i 3 enheder, der benyttes improviserende af de udøvende. A-materialet koncentrerer sig om klaviaturet, et partitur i gammeldags forstand står her til rådighed. B-stoffet frembringes på flyglets strenge v. hj. a. metalskåle af forskellig art, pinde og lignende. A og B danner tilsammen en statisk klingende masse, forstærket gennem højttalere. C-stoffet er af periodisk karakter. Her anvendes bl. a. bækken og gong-gong, anbragt oven på flyglet. Lyden frembringes ved at bestryge disse med en kontrabasbue. Flyglets resonans, strengenes medsvingen blander sig med lyde af varieret højde, styrke, intensitet og længde. Pause -eller snarere stilhed - er en integrerende del af dette materiale.

DM har bedt mig skrive lidt om, hvilke erfaringer jeg som medvirkende ved fremførelsen af »Book for 3« har høstet. Man har sikkert ment, at dette at medvirke i et musikstykke, der gør brug af så utraditionelle udtryksmidler, må have gjort et dybt og foruroligende indtryk på en traditionalist som undertegnede. Hvilket ingenlunde skal de-menteres.

Komponisten satte sit umiskendelige præg på alle de værker, der var på programmet, ved selv at være den drivende kraft i fremførelsen. Dette gjaldt især kvartetten og »Book for 3«. Ved de mange prøver blev man vidne til, at han - trods dette stykkes præg af tilfældighed som improvisation -meget nøje kunne gøre rede for, hvad han ønskede af de medvirkende. Tilvænningen til det udvidede instrumentale apparatur var dog det mindst vanskelige. Sværere forekom kravet om, at man hele tiden skulle

bevæge sig i extremerne: meget kraftigt eller meget svagt, langvarigt eller kortvarigt o.s.v. og kravet om maximal tydelighed i artiku-kulationen.

Ganske vidst kræver »tilfældigheds«-mu-sik af denne art ikke større koncentration end et hvilket som helst andet stykke musik. Men dets improvisationsteknik udfordrede én til en ganske særlig medleven: man skulle på ethvert tidspunkt stå inde for enhver »tilfældigt« frembragt lyd. At denne medleven forekom mig at være af en speciel karakter, hænger muligvis sammen med, at enhver form for dramatik, for dynamisk j ori ob var bandlyst. Hvis man forsøgte at skabe »form«, f. eks. ved diminuering af en tone eller ved bevidst at skabe kontrast til et samtidigt klingende element, brød v. Biel af (under prøverne) og gjorde indsigelse. Dette krav om objektivisering af materialet var stærkt hæmmende for ens personlige frihed, men bandt samtidig én til stoffet.

Til beroligelse for alle skal sluttelig siges, at v. Biel ofte under instruktionen ønskede at få flere »beautiful sounds« ...

Lars Davidsen, stud. mag.

Kagels »Sur Scène«

Argentineren Mauricio Kagel's kammermusikalske teaterstykke »Sur Scène« er et bestil-lingsværk af Radio Bremen, og det blev urop-ført der under musikfesten »pro musica nova« i 1962.

Denne teater komposition (som værket retteligt bør kaldes) har seks udøvende med forholdvise statiske indbyrdes forhold.

1. En taler oplæser gennem hele kompositionen en tekst om musik, der spænder fra det saglige reflekterede til det parodierende komiske, men med hovedvægten i det komiske. At hovedvægten ligger i det komiske skyldes ikke mindst det faktum, at den klanglige og rytmiske frasering, der undertiden angives i partituret, ofte får en karakter af fortalelse hos den udøvende. Som eks. kan nævnes følgende, der oplæses hurtigt: und war übürzüügt, nur uuf diisim könnö man das gesetzte Ziil errechen. (Taleren kan karakteriseres som en art hovedperson).

2. En sanger frembringer forskellige musikalske fragmenter og optræder, dels herved og dels foruden, som en meget stærkt integrerende del af talerens oplæsning. (En art A-biperson).

3. En mimiker betjener sig udelukkende af sædvanlige mimiske attituder og søger ind imellem som sangeren at farve de øvriges aktivitet ved direkte kontakt. (En art A-biperson).

4. 3 instrumentalister frembringer klangeffekter på en række slag- og strengeinstrumenter. Instrumenterne er placeret langt fra hverandre, således at instrumentalisterne en stor del af tiden udgør en slags mobile bagved de 3 andre udøvende.

Kagel lader ovennævnte hierarki mellem de medvirkende bestå gennem det meste af kompositionen, men fremdrager fra tid til anden sangeren eller mimikeren ved en intensivering af deres aktivitet. I de få afsnit hvor instrumentalisterne fremdrages sker det ved en afdæmpning af de øvriges roller.

Tidsforløbet schatteres videre ved at Kagel veksler mellem at lade rollerne udvikle sig hver for sig, at føre dem parallelt, at lade dem krydse hinanden, at lade dem samles om et punkt og at fjerne dem fra hverandre.

Hele udviklingsforløbet veksler mellem et relativt spontant arkitektonisk udtryk og et prædetermineret Reihungs og/eller Moment udtryk, der strengest er ført ud i mangetydige helt punktuelle afsnit.

Det bør bemærkes at en benyttelse af ovennævnte kompositionsprincip på et stærkt associativt råmateriale i nogen grad har dannet skole hos bl. a. Luciano Berio (Visage) og Dieter Schnebel, og at man hos sidstnævnte uden tvivl har hørt den klareste syntese af disse elementer.

Teaterkompositionen kan ikke siges at være eksperimentel i sit væsen, og den indeholder eller medfører på ingen måde andre aspekter eller konsekvenser end al anden æstetisk kunst. Kompositionens eneste intention er en kunstnerisk kvalitet, og den bør ikke sammenlignes med det man herhjemme fejlagtigt under en fællesbetegnelse kalder for Fluxus.

»Sur Scène« opføres i Radiohusets studie 2 den 13. november. Stykket optages af TV til senere udsendelse. Et antal billetter star til rådighed for DUT-medlemmer.

Eric Andersen.

Berios »Differences«

Ved DUT-koncerten på Louisiana fredag d. 15. november vil der bl. a. blive lejlighed til at forny bekendtskabet med Luciano Berios »Différences«, der blev opført ved forårets Ballet- og musikfestival.

Berio, der er født i 1925 og uddannet på Milano - konservatoriet, har siden 1953 og indtil for ganske nyligt været ansat ved den italienske radio, i hvilken egenskab han sammen med Maderna har hovedæren for etableringen af det elektrofoniske laboratorium

i Milano, der regnes for et af om ikke simpelthen det mest veludstyrede i Europa.

Hans erfaringer med det elektrofoniske medium, som bl. a. er grundet på et værk som »Omaggio a Joyce« har snarere koncentreret hans kompositoriske interesse om de muligheder, de elektroakustiske hjælpemidler frembyder til »variation« og bearbejdelse af konkret eller instrumentalt lydmateriale end om udvindeisen af egentligt nyt materiale. Dette forhold til mediet er vel ikke uden sammenhæng med Berios stilling som en udpræget empirisk-pragmatisk arbejdende komponist, hvis arbejder hverken er resultater af teoretiske spekulationer eller kan siges at afføde sådanne.

»Différences«, der er blevet til i årene 1958-60, gør brug af et flerkanalet bånd samt fem instrumenter - fløjte, klarinet, harpe viola og cello. Mere eller mindre detaljeret lyd-materiale frembragt af instrumenterne udgør substansen i det akkompagnerende bånd, hvor det gengives enten i den oprindelige skikkelse eller ændret ved elektro-aku-stiske midler. De tre højttalere er placeret til venstre og til højre for, samt centralt bag ved ensemblet. /. N.

Nyt fra Københavns Universitets musikvidenskabelige Institut

ved Kamma Wedin

STUDENTERTALLET

Antallet af aktive studerende, der i efterårssemestret følger kurser og forelæsninger ved Musikvidenskabelig Institut, er ca. 180.

DANSK SELSKAB FOR MUSIKFORSKNING Professor Jens Peter Larsen har, efter i 9 år at have været formand i Dansk Selskab for Musikforskning, ikke ønsket at fortsætte på denne post, og bestyrelsen har derefter valgt professor Nils Schiørring til formand. Den øvrige bestyrelse består af dr. Henrik Glahn (kasserer og sekretær), professor Bjørn Hjelm-borg, professor Jens Peter Larsen, førstebibliotekar Sven Lunn og professor Søren Sørensen.

DE MUSIKSTUDERENDES FORENING

Foreningen har fastsat følgende datoer for sine arrangementer i efteråret:

8. november: Professor Torben Krogh taler om Mozarts operaer.

26. november: Giuntarne og Fridas visor med Per Enevold Johansen, Ulrik Gold og Jørn Jørkov.

6. december: Kammermusikaften under medvirken af studerende.

Alle arrangementer begynder kl. 20. Datoen for julefesten er endnu ikke fastlagt. Foreningens rusfest fandt sted den 27. september. Rustalen blev holdt af dr. Henning Krabbe, og operasanger ved Det kgl. Teater Ib Hansen optrådte.

Den kgl. opera i november

Ved John Winther

Humperdinck's »Hans og Grete« er ansat til premiere midt i måneden og bliver denne måneds hovedbegivenhed inden for operaen. Det er i og for sig forbavsende, at denne opera ikke tidligere er opført på Det kgl. Teater, når dens store popularitet overalt i Europa gennem det meste af et århundrede tages i betragtning. En del af forklaringen kan vel ligge i, at titelrollerne kun sjældent kan besættes således, at de både får en sangligt højt kvalificeret udførelse og en scenisk fremstilling, der operaen igennem kan bevare illusionen af »barn« intakt. I hvert fald har teatrets mulighed for at kunne besætte titelpartierne med Else Margrete Gardelli og Kirsten Hermansen i høj grad medvirket til »Hans og Grete's« fremkomst. Børnenes forældre synges af Ib Hansen og Ellen Margrethe Edlers, og Ellen Winther synger heksens parti. Holger Boland har oversat og instrueret og Johan Hye-Knudsen dirigerer det for en »børne-opera« (hvilket den oprindeligt var tænkt som) forbavsende store, næsten wag-nerske orkester.

I månedens slutning kommer Wieland Wagner til København for at iscenesætte »Tannhäuser«, der med denne stærkt efterspurgte instruktørs stramt fastlagte terminer

skal have premiere midt i december; operaens personale kan således se hen til et intensivt prøveforløb.

I november vil der iøvrigt blive spillet et repræsentativt udsnit af det løbende repertoire, hvoraf »Aïda« fremhæves særligt på baggrund af en ubrudt række udsolgte huse trods en ganske ublid pressemodtagelse.

Til studerende DUT-medlemmer

Medlemmer af DUT, der er indskrevet ved en højere læreanstalt eller går i gymnasiet, har ret til 50 % reduktion i medlemskontingentet. Dette blev vedtaget på generalforsamlingen d. 30. september. Disse medlemmer kan lade den tilsendte postopkrævning returnere ubetalt og derefter indsende det reducerede kontingent - kr. 20.- - på giro 3474.

Årgang 38/1963, nr. 07