Musikkalender

Af
| DMT Årgang 38 (1963) nr. 08 - side 315-319

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    What sounds do – call
  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf

MUSIKKALENDER

Thomas Jensen død

Budskabet om Thomas Jensens død den 13. november ramte hårdt. Hans stilling i Danmarks musikliv var så betydningsfuld, at vi i lang tid fremover vil føle savnet og i øjeblikket ikke kan se, hvem der kan erstatte ham som leder af Radiosymfoniorkestret, den post, som han var selvskreven til, da han efter 30 års enestående indsats i det århusianske musikliv blev fast knyttet til radioen i 1957, året efter Launy Grøndahls afsked og samme år, Erik Tuxen døde. Thomas Jensen mødte her ikke alene med et langt livs erfaring, men med en musikalsk smidighed og en kunstnerisk varme, som forplantede sig til alt, hvad han fik mellem hænder. I hans hånd lå taktstokken som om han var født med den.

Thomas Jensen var som dirigent i internationalt format. Længe før sin faste tilknytning til radioen tilkaldtes han som dirigent på flere af radiosymfonikernes glorværdige koncertrejser til USA og England, og overalt undredes man over, at hans kunstneriske pondus ikke forlængst havde skaffet ham verdensberømmelse. Men han følte sig altid som dansk og forpligtet overfor det musikliv, han havde tilhørt lige fra sin læretid under Carl Nielsens førerskab. Dette kom dog aldrig til at hæmme hans kunstneriske alsidighed og hans friske, intuitive indstilling til sin kunst. Hans idealer siges at have været Fritz Busch og Bruno Walther, og det er vel også disse to dirigenter, hans egen kunst stod nærmest, både i det ydre og det indre. For alle, der kendte til det, var hans virke et af de smukkeste kapitler i dansk musikliv.

Nyt fra Musikkonservatoriet i København

ved Jens Wilh. Pedersen

Konservatoriets efterårssæson har været præget af det korte semester mellem sommerferie og eksamen (2 mdr.).

Foruden de almindelige soireer, har pianisten John Damgård Madsen, sangerinden Ilona Milstein og fløjtenistinden Bente Stein

ved en udvekslingskoncert i Stockholm gjort sig smukt gældende med værker af Kuhlau, Debussy, Ravel og Hindemith, ligesom elevforeningen d. 2. november afholdt en ualmindelig vellykket lærer- og elevsoire.

Orkesteret har haft en travl efterårssæson, idet det under kgl. kapelmester Arne Ham-melboe ved Egmonts indflytterfest den 28. oktober og konservatoriedirektør-kongressen fremførte bl. a. Kodálys balletmusik, Schuberts 6. symfoni og Schostakowitch' 2. klaverkoncert med Mogens Dalsgård som solist. Desuden har der under Arne Hammelboe, Knud Vad og Sven G. Asmussen været afholdt 3 slotskirkekoncerter.

I dagen 9. til 12. oktober afholdtes den 5. konservatoriedirektør-kongres, som omtales andet steds i musiktidskriftet, på Musikkonservatoriet, og den 4. november begyndte optagelsesprøver og eksaminer, som mens dette skrives er i fuld gang.

OMKRING UNM FESTEN 1964

Hvert år afholder de skandinaviske musikkonservatorier »Ung nordisk musikfest«..

I 1964 er det Danmark, nærmere bestemt De studerendes rad ved Det kgl. danske Musikkonservatorium, som i ugen den 3—8. februar skal være vært for de ca. 30 unge musikere og komponister, der ventes hertil fra Sverige, Norge og Finland. At være vært vil i denne forbindelse sige, at man foruden at arrangere musikfesten sorger for gæsternes ophold og forplejning. Dette er for blevet klaret ved privat indkvartering, men i de sidste år er man gået over til samlet. For det forste giver dette arrangement gæsterne deres -fîdde frihed f »Nu havde vi ellers Uge arrangeret en rigtig dansk hygge af t en for ham«). For det andet jr emmer det, ligesom det fælles måltid, kontakten imellem disse. Da musikfesten finder sted i den j ør s te uge af februar og anbringelsesproblemet der j or udelukkende er af økonomisk art, håber De studerendes råd såvel her som ved de andre ar an gement er på venlige instansers hjælp. Et andet problem er, at gæsterne må have mulighed for at øve. Konservatoriet har her stillet sig yderst velvilligt, men det kan jo ikke trylle, og da der i forvejen ikke er plads nok, bliver dette problem et af musikfestens største. Vi må have mere plads.

Musikfestens formål er at give:

1) Publikum et billede af de unge nordiske

komponisters og musikeres stræben og

kunstneriske niveau. 2) De udenlandske gæster et indtryk af værtslandets kulturliv og især af musiklivets aktuelle situation.

3) Alle deltagerne mulighed for at diskutere for dem vigtige spørgsmål med kolleger fra andre lande.

I forbindelse med punkt l er foreløbig planlagt 4 koncerter: 2 kammerkoncerter, l kirkekoncert og l orkesterkoncert. Medens udførelsen ved de 2 k ammer koncerter er lagt i hænderne på tilrejsende og indenlandske interpreter, har rådet lovet at tage sig af orkesterværkerne, idet der dog kun vil blive tale om værker for kammerorkesterbesætning. I denne forbindelse skal nævnes, at vi arbejder på, at rammen om disse koncerter samtidig skal give vore gæster et indtryk af, under hvilke vilkår (selvfølgelig i positiv betydning) dansk koncertliv udfolder sig. Desuden vil vi foruden at afholde en pressekonference, gennem plakater og henvendelse til de forskellige publikums-organisationer (DUT, Arte, Musik og ungdom etc.) i videst mulig udstrækning gøre publikum opmærksom på musikfestens arrangementer.

Med hensyn til punkt 2 har vi foreløbig tænkt os 2 foredrag om henholdsvis dansk kulturdebat 1963/64 og dansk musiklivs aktuelle situation; desuden en bustur i Nordsjælland og et teaterbesøg for musikfestens deltagere.

Punkt 3 er vel nok indadtil musikfestens vigtigste, idet formålet, som nævnt, er at give deltagerne mulighed for at udveksle syns-

punkter og erfaringer og derved skabe grundlag for en gensidig og frugtbar påvirkning. Også her har konservatoriet vist sig yderst velvillig, idet det ved at stille lokaler til rådighed har givet os mulighed for at holde en slags »åbent hus« (d.v.s. »eftersnak«) efter hver koncert for musikfestens deltagere. Der vil her blive mulighed for at spille bånd og diskutere til den lyse morgen, ligesom der vil blive anledning til at styrke sig mellem slagene. Til evt. forargede kan jeg fortælle, at netop disse aftener under tidligere musikfester har fostret nogle af de vægtigste diskussioner. Desuden påtænker vi en rundbordssamtale, muligvis om konservatorieud-dannelsen, som den former sig for komponister og musikere i de forskellige lande, og dens forhold til vor tids musikalske problemer, ligesom det er meningen hver formiddag at give deltagerne lejlighed til at lytte til båndoptagelser af gårsdagens koncert. -Den sidste dag mødes de forskellige landes repræsentanter og arrangørerne modtager ris og ros. Dette punkt er vigtigt, idet de indhøstede erfaringer kommer næste års arrangører til gode og derved forhindrer gentagelser af mislykkede ideer fra år til år.

Jeg har i det foregående forsøgt at skitsere næste års UNM-arrangement, som vi håber at kunne gennemføre det. Om det lykkes er afhængig af mange ting: økonomi, plads etc., men at det har stor betydning for det unge skandinaviske musikliv er jeg fuldstændig overbevist om, og derfor skal det lykkes. Nyt fra

Det jydske Musikkonservatorium

ved Tage Nielsen

STATSOVERTAGELSEN

Efter at Det jydske Musikkonservatorium ved lov af 31. maj iår blev overtaget af staten, forestår nu den opgave at opbygge en læreanstalt, som både m. h. t. organisation og studieordning bliver en pendant til (ikke en kopi af) Det kgl. danske Musikkonservatorium. Denne opgave, som bl. a. involverer oprettelsen af professorater og docenturer i de forskellige faggrupper, vil det tage en årrække at løse til bunds. Men til alt held er der allerede skabt et i mange henseender ideelt grundlag at bygge videre på; hermed tænkes f. eks. på den dejlige, kun to år gamle bygning, konservatoriet har til huse i.

NY LEDELSE OG NYE LÆRERE Med det nye undervisningsårs begyndelse, d. 1. september tiltrådte den, der skriver disse linjer, som direktør og afløste dermed konservatoriets hidtidige leder gennem en lang årrække, Thøger Rasmussen. Som konserva-toriesekretær fungerer inspektør ved Århus Tandlægehøjskole, cand. jur. Kai Storm, og desuden er der i efteråret ansat to nye lærere:

kgl. kammersangerinde Else Brems og sol-fegepædagog Elisabeth Borgschmidt-Hansen.

OPERA

Konsevatoriet har i efterårets løb været hjemsted for et spændende initiativ: forberedelserne til noget så sjældent som urpremieren på en dansk opera. Det drejer sig om »Folkevisen om stalten Mettelil« med både musik og libretto af Bent Lorentzen, der hører til konservatoriets lærerstab. - Premieren fandt sted under betydelig opsigt d. 17. november i Statsgymnasiets aula. De rollehavende var studerende fra universitetets musikvidenskabelige institut og fra konservatoriet, og desuden medvirkede det udvidede konservato-rieorkester under ledelse af Emil Telmanyi. Niels Roed havde sat i scene, og Knud Vesterskov og Bente Christensen havde lavet dekorationer og kostumer. - Bemærkelsesværdig var navnlig sangernes og orkestrets beherskelse af det ingenlunde ukomplicerede partitur, som indeholder både strengt seriel sats og i visse partier stærkt stiliserede jazzele-menter.

Bag initiativet står den nystiftede Århus operagruppe, hvis hovedmænd er Bent Lorentzen og sanglæreren Peer Birch. Gruppen agter at fortsætte med operaopførelser, fortrinsvis værker uden for standardrepertoiret.Nyt fra Københavns Universitets musikvidenskabelige Institut

•ved Kam m a Wedin

EKSAMEN

Skriftlig eksamen i musik finder sted i første uge af december, mundtlig eksamen påregnes at begynde den 6. januar. Der er tilmeldt 6 kandidater til endelig eksamen, alle hovedfag, 17 til klaver og sang, l til mellemprøve og l til forprøve. Desuden har 2 kandidater indtegnet sig til konferensforprøve.

NYE LOKALER

På grund af det stadigt voksende studentertal er Musikvidenskabeligt Institut forlængst blevet for lille .Allerede for en halv snes år siden overtog instituttet to undervisningslokaler i Bredgade, og gennem de sidste år har man yderligere måttet låne et par lokaler i Medicinsk-historisk Museum og Kunsthistorisk Laboratorium. Da der iår blev optaget ca. dobbelt så mange studerende som normalt, var disse nødforanstaltninger ikke længere tilstrækkelige. Fra 5. november har instituttet imidlertid overtaget to nye undervisningslokaler i Fredericiagade, hvorefter man har afgivet de lånte lokaler, som instituttet kun kunne benytte i begrænset omfang. Desuden er der blevet indrettet en hårdt tiltrængt frokoststue for de studerende. Forholdene er herefter bedret noget, men er dog langtfra ideelle, bl. a. fordi instituttets lokaler ligger meget spredt.

DE MUSIKSTUDERENDES FORENING Julefesten er berammet til tirsdag den 17. december kl. 19,30. Underholdningen vil bestå i et uddrag af Egmont-operaens opførelse af »Figaros bryllup«, som får premiere til foråret.

Nyt fra Det kgl. Teaters Opera

ved John Wmlher

OPERAEN I DECEMBER Månedens hovedbegivenhed bør naturligvis være den længe bebudede Wieland Wagner-opsætning af »Tannhäuser«, der - juleforestilling eller ikke — får premiere midt i december og således netop når at komme med i Wagner-jubelåret. Tannhäusers meget krævende tenorparti er det overalt i Europa vanskeligt at få besat helt tilfredsstillende i denne tid, der synes usædvanlig fattig på dramatiske

tenorer i første plan, så Det kgl. Teater håber at være helgarderet med Niels Møller og Ticho Parly i dette parti. Også de øvrige partier er til sikring af forestillingen dobbelt besat med hjemlige operasangere. En bemærkelsesværdig instruktionsnyhed har Wieland Wagner gemt til sin Københavns-opsætning, idet det er hans hensigt at lade Venus' og Elisabeths partier udføre af samme sangerinde, Anja Silja; opsætningen ventes iøvrigt at blive et autentisk udtryk for den »nye« Bayreutherstil. Det musikalske ansvar har John Frandsen. Den knapt tilmålte tid og stramt tilrettelagte prøveplan er afgrænset til alle sider af ufravigelige kontrakter og ventes at give nogle hektiske uger på Kgs. Nytorv.

Det må selvsagt være begrænset, hvor mange nye forestillinger, det vil være muligt at få ind i repertoiret i december, men det vil dog være muligt at få Janacek's »Den fiffige lille ræv« ind igen med Ellen Winther, Willy Hartmann og Alf Andersen i hovedrollerne og med Poul Jørgensen som ny kapelmester. Med denne opera og den nyopsatte »Hans og Grete« er operaen veludrustet til også at imødekomme behovet hos de yngste årgange af julemånedens publikum.

Johan Bentzon og Adorno

Fra Poul Nielsen har vi modtaget folgende åbne brev til ]ohan Bentzon:

Kære Johan Bentzon.

Uden i øvrigt at ville gå nærmere ind på argumentationen i Deres artikel »Musikalske værdinormer« (DM, nr. 6), skal jeg blot tillade mig at korrigere Dem på et enkelt punkt, nemlig Deres opfattelse af, hvad den tyske musikfilosof Th. W. Adorno mener med begrebet »strukturel perception« eller »den fuldt adækvate, strukturelle lyttemåde«. Hver gang jeg har hørt Dem berøre dette begreb (foreløbig ialt tre gange), synes De at give udtryk for, at De har forstået det som udslag af et grumme intellektuelt og dermed følelsesmæssigt uengageret (eller i hvert fald uforpligtet) forhold til musikken. Men det beror på en misforståelse hos Dem. Ganske vist véd jeg ikke, hvordan Adorno har det, når han lytter musik. Det kan også være ganske ligegyldigt. Men på baggrund af et flittigt studium af hans skrifter har jeg forstået, at han mener det er ganske naturligt, at man ved perceptionen af det musikalske kunstværk nøje »følger« det musikalske forløb i alle aspekter. At man m. a. o. bevidst eller ubevidst, som oftest i en blanding af begge dele, »strukturerer« de lydlige impulser man modtager. Ganske naturligt ja, thi gjorde man ikke det, ville den musik man hørte jo blot være en række usammenhængende og neutrale lydindtryk. Så elementært er forholdet altså; man kan ligefrem undre sig over, at en »sophisticated« ånd som Adorno overhovedet gider slå det fast. Men det skyldes det specielle forhold for musikkens vedkommende, at mange, mange mennesker opfatter det musikalske kunstværk på samme måde, som hvis de ved perceptionen af et litterært kunstværk blot opfattede en sætning hist og her, og i hvert fald slet ikke satte sætningerne sammen til større meningssammenhænge. Årsagen hertil skulle være den, at evnen til at opfatte auditive indtryk som andet end blot »signaler« er den psykologisk senest udviklede; ja, som følge af mangelfuld musikopdragelse forbliver denne evne hos mange rudimentær. Dette bekræftes af de psykologer, jeg har talt med om sagen.

Hvorom alting er: for mig må De såmænd gerne sige, at Adorno altså mener, at den »strukturelle perception« er et middel for foleisen. Blot synes det mig lidt misvisende, og jeg tror heller ikke, at Adorno selv ville approbere formuleringen. Ethvert meddelel-sesforsøg - også det kunstneriske! - er en »artikulation«, dvs. en »strukturering«. Og enhver modtagelse af en meddelelse må forudsætte en »medartikulation« eller en »med-strukturering« hos den modtagende. Jo mere differentieret, dvs. adækvat overfor kunstværket, denne medskaben er, desmere ideel bliver den. Hvorledes følelse og intellekt så forholder sig til hinanden i denne proces skal jeg ikke forsøge at udrede, men jeg tror, at de tilsammen danner et »intégrait kompleks«, for nu at blive i Adorno-jargonen: dvs. deres forbindelse er hel, udelelig, integreret. Selv i teorien er det forkert at skelne dem fra hinanden på den måde som De - og mange med Dem — gerne vil. Denne, i virkeligheden fra positivismen stammende skelnemåde er efter min mening dybt farlig, og den er vel ikke uden skyld i den desintegration af personligheden, man har kunnet iagttage i vore dage: tænk på nazibødler som Heydrich eller Keitel, der frejdigt dyrkede fine kulturelle interesser ved siden af deres blodige håndværk.

Den omstændighed, at De konstant refererer til Adorno gennem min artikel »Musik som ideologisk trøstefunktion« (DM, nr. 2, 1963) synes at tyde på, at De kender hans synspunkter gennem den. Hvis det er tilfældet, er det min pligt at fortælle Dem, at den skam er alt for løst et grundlag, hvis De ønsker at udtale Dem offentligt om Adorno. De må i gang med hans egne værker, og hvis De påtænker at gøre det, må De love mig ikke at springe over hans artikel »Zur Musikpädagogik« (i: Dissonanzen, 1956). Der står der nemlig nogle tankevækkende bemærkninger om forholdet æstetik-etik.

Dette ikke for at »forsvare« Adorno. Han klarer sig nok (nogle vil måske mene: Fanden hytter sine). Men jeg har skrevet dette for at korrigere en misforståelse af Adornos tanker, som muligvis kunne skyldes mit referat af dem her i tidsskriftet.

Med venlig hilsen Deres

POUL NIELSEN

Årgang 38/1963, nr. 08