Mahagonny på dansk

Poul Henningsen
Mahagonny på dansk

Oversættelsen til Detkgl. Teaters kommende opsætning af Bert Brechts og Kurt Weills »Mabagonny«. er besørget af POUL HENNINGSEN. Han giver her nogle eksempler på opgavens løsning.

Selvom det gyser lidt i en skribent, første gang han skal oversætte librettoen til en opera, så er der nu fordele ved verset som prosaen ikke har. Der stilles ganske vist større krav til fordelingen af vokaler og konsonanter og til det rytmiske. Men disse krav gir også en større frihed overfor ordvalget. Man må ha lov til at omskrive og finde andre billeder, ellers kommer man ikke musikalsk igennem. Denne frihed gør arbejdet mere spændende og muntert. Jeg tror, det var Mogens Lorentzen som i sin tid oversatte første linje i Josephine Bakers J'aix deux amours med »Der-er død en mu'r.« Så frit går det ikke an at tå på meningen, men der er noget rigtigt i det princip, at vokalerne også skal oversættes.

Lad mig vove mig ud i et par eksempler for at belyse disse påstande. Et gennemgående motiv som også indeholder stykkets moral er disse kyniske linjer af skovhuggeren Jimmy:

(151) Den wie man sich bettet, so liegt man es deckt einen keiner dazu und wen einer tritt, den bin ich es, und wird einer getreten, dann bist du's.

Musikalsk forekommer u-lyden tilsidst mig næsten liså vigtig som meningen. Oversætter man første linje direkte: Man ligger som man reder, så er den hverken videre mundrap eller sangbar. (»Reder« er bogsprog og ikke rigtig skovhuggertone). Derfor er denne løsning valgt:

Du ligger så skidt som du redte,

og hvem visseluller dig nu!

Hver slås for sig selv at I ve' det,

og skal nog'n ha' på tæven så ska' du.

Lad mig så nævne sangen, hvor Jimmy udtrykker hele sin skuffelse over at være endt i Mahagonny (91). Han remser op, hvordan han har slidt og slæbt »um hierher zu kommen« som det tyske omkvæd lyder. Det er så stærkt i mening, hånlig tone, konsonanter

og vokaler, at det kan være svært at fordanske det. Sådan blev resultatet:

Dybt i Alaskas snehvide skove

har jeg i kompagniskab med tre kammerater

nedhugget træer, bragt dem til flodernes løb,

spist kødet råt og slæbt penge sammen.

Jeg har brugt syv lange år.

Og her er jeg havnet!

Inde i hytten ved floden disse vintre

skar vi med kniven i bordet vores eder.

Vi gjorde op, hvor vi helst ville leve,

hvor vi helst ville hen til, når vi hade nok penge

Alt det onde har jeg båret.

Og her er jeg havnet!

Så, da tid'n var omme, tog vi vores penge

og valgte mellem alle steder tilsidst Mahagonny,

søgte hertil ad den korteste vej

uden sidespring — og så med egne øjne,

at et slettere opholdssted

ku' selv en åndsvag ikke ha' valgt.

Og her er vi havnet!

Rytmen er meget forskellig i de tre vers. Bert Brecht må ha skrevet visen ned næsten i samme pennestrøg, og Kurt Weill har så lagt en musik under, som tåler både mange og få stavelser. Oversætteren kunne ha valgt samme frihed, men mærkeligt nok har man mest lyst til at efterligne originalens improviserede form stavelse for stavelse.

Lad mig tilsidst nævne Jimmys sang i den elektriske stol (301). Den har næsten karakter af en salme både i musik og ord. Det var en af de vanskeligste opgaver i hele librettoen, men tilfældet hjalp mig til en god slutning. Her er den danske tekst - fire små, mærkværdigt nok 5-lin j ede vers:

Lad dig ikke snyde, for vejen kan ende her. Tro ikke, nattens lyde kan spå, hvad dag vil byde. Der kommer ingen mer'.

Lad jer ikke lokke, for livet er så kort. Tag aldrig mere til takke. Ret meget fik I ikke, den dag, I selv skal bort.

Lad jer ikke nøde. Nyd livet her på jord. Snart rådner I som døde. Sekundet vil I møde. Det kommer før I tror.

Lad jer ikke fange af pligters tunge sten. For husk: når man er bange, så dør man flere gange. Vi andre dør kun een.