ISCM-festen i København

ISCM-festen i København

Ikke meget er så interessant som at være i begivenhedernes centrum. I slutningen af denne måned er København efter 17 års pause atter vært for en ISCM-fest, og der bliver således al mulig lejlighed for byens musikpublikum til at føle sig placeret i verdens navle, i hvert fald for nogle dage.

Eller gør der? Verdensmusikfesterne for ny musik har jo i årenes løb fået så mange hug, at det for de fleste nok kan være lidt svært at opretholde illusionen om, at disse fester virkelig er den moderne musiks store årlige magnet. Vi skal ikke her kaste os ud i en stillingtagen til de mange problemer, der er forbundet med ISCM-festerne - flere af de følgende artikler kommer ind på dem. Sagt ganske kort: ISCM- repræsenterer med sine næsten et halvt hundrede medlemslande så mange afskygninger i opfattelsen af, hvad der bør spilles ved disse musikfester, at udvælgelsen af værker naturnødvendigt må være underkastet kompromisser. Det betyder på den ene side, at musikfesten må undvære den styrke, der ligger i andre festivalers tendens, på den anden side en bredde og alsidighed, der giver den karakter af en messe.

Noget andet er den praktiske udformning af ISCM-festerne. Også den har været kraftigt kritiseret i de senere år. Efter sidste års fest i Amsterdam, gjorde den svenske kritiker Per Anders Hellquist i DMs oktober-nummer op med arrangementernes »bristfälliga organisation«. Han skrev bl. a.: at festerne »tenderar til att bli en rad beklämmande misslyckanden, der nationell prestige, bristfällig organisation, otilräckliga resurser och missriktade ambitioner samverkar till att spoliera ursprungliga goda foresatser. Sedan fiera år tillbaka reagerar en stor del av ISCM-publiken på likartat satt infor den årliga festen: spända förväntningar fore, besvikelse under och vrede efter festen«.

Flere af de konkrete organisatoriske mangler, som Hellquist påpegede i artiklen, har man i København forsøgt at råde bod på. En udstilling af ny musik på noder og plader skulle give de mange tilrejsende komponister, forlæggere og kritikere en gunstig chance for orientering. Den kraftigt efterlyste kontaktformidling specielt for den udenlandske presse vil blive etableret gennem daglige pressemøder. Kun på eet punkt har man som ventet ikke kunne løse knuden: Den kgl. opera bidrager ikke til ISCM-festen. Ganske vist spiller man »Mahagonny« på ugens eneste koncertfrie aften (søndag den 31. maj), men det havde dog været interessantere - og inden for mulighedernes grænser-hvis man havde uropført en ny dansk opera på denne aften.

Med dette Maj-nummer gør DM sit for at orientere om ISCM-festen. For dem, der efter læsningen føler sig udsat for »besvikelse«, står spalterne åbne i septembernummeret.