Musikkalender

MUSIKKALENDER

Mere om »Mode«

Fra komponisten INGOLF GABOLD har vi modtaget følgende bidrag til diskussion om Per Nørgårds artikel »Mode og myten« (DM nov. 1963). Andre bidrag af Svend Westergaard, Jan Maegaard, Johan Bentzon og Henning Duusgaard kan findes i DM nov. 1963 og DM marts/april 1964.

Med nogen forbløffelse har undertegnede noteret sig, at ingen af de fire kommentatorer af Per Nørgårds Messiaen-analyse synes at have begrebet det væsentlige i denne.

Hvad Jan Maegaards indlæg angår, begrænser det sig til at fastslå, at en analyse fortæller noget om analysatoren og således kun er relatw. Javel, men følgende citat (som forekommer undertegnede centralt) fra P.N.s analyse postulere dog et absolut udsagn om det analyserede: »I øvrigt er det uden betydning om Messiaen har vidst om og har villet gestalterne, de er der og lader sig ikke abstrahere væk, når først tilhørerens bevidsthed har registreret dem. De viger kun ved opdagelsen af endnu stærkere gestalter.«

Udover at påstå at der ikke er noget nyt i P.N.s analysemetode skriver Svend Westergaard, at »enhver analysemetode er dårlig, hvis den ikke går ud fra oplevelsen, men møder op med fordomme.« Det er et godt synspunkt, der dog desværre næppe holder stik; man forestille sig med gysen den studerende, der ville møde fordomsfri op til konservatoriernes analyseeksamen. Hvorme-get ville hans oplevelsesevne mon hjælpe ham til at nedfælde den krævede terminologi? Netop her sætter P.N.s eksistentielle analysemetode ind, sagen er jo den, at det netop er de (måske for den klassiske musik relevante?) fordomme, der hæmmer tilegnelsen af de sidste hundrede års musik. Foruden de værker der bygger på et, igennem århundreder, gennemprøvet materiale som f. eks. treklangsopbygning, homofon - poly-fon satsteknik etc., har der i de sidste halvtreds år udviklet sig et tonesprog, som har suspenderet dette materiale. Det er musik der i ordets bedste forstand er »dilettantisk« og, i relation til det o ven f or an f ør te — fordomsfri. Dette aspekt er blevet helt klart i de sidste femten års musik, med udgangs-

punkt i Olivier Messiaens Mode de valeurs et d'intensités fra 1949. De analysemetoder der har forsøgt at nærme sig denne musik (bidrag i f. eks. Die Reihe og Darmstädter Beiträge af musikforskere som Heinz Claus Metzger, H. H. Stuckenschmidt, Werner Meyer-Eppler med flere) har alle dissekeret musikken ud fra synsmåder af seriel, aritmetisk og diagrammatisk observans.

I denne sammenhæng må da P.N.s forslag til analyse udfra høremæssige kriterier forekomme ny, og referencen til gestaltpsykologiens begreber har for undertegnede været ansporende til at undersøge både ny - og ældre musik udfra P.N.s forslag. Måske denne analysemetode ville kunne klargøre hidtil ubeskrevne relationer mellem de musikalske elementer i ældre værker.

Når blind leder blind, falder de begge i graven; med dette in mente læser man de sidste svar på P.N.s artikel af henholdsvis Johan Bentzon og Henning Duusgaard, sidstnævnte kipper energisk med flaget for Svend Westergaard, det gør undertegnede også, men tillader sig i dette tilfælde at lade det gå på halv stang.

Ingolf Gabold.

Fra musikforlægger HANNE WILHELM HANSEN har vi modtaget:

I Dansk Musiktidsskrift nr. 2/3 marts-april 1964 ser vi, at De i Deres anmeldelse af nye udgivelser også kommer ind på spørgsmål om typografi og udstyr, herunder spørges også om Wilhelm Hansens lyseblå edi-tionsomslag ikke snart er modent til udskiftelse, og samtidig råder man til at lade layout folk med kunstnerisk sans, eller ligefrem kunstnere, tage sig af sagen.

Hertil skal vi blot bemærke, at såfremt De sammenligner et gammelt editionsomslag med et nyt, vil De finde store forandringer, idet teksten under de 5 streger er bortfaldet, ligesom stregerne er gjort tyndere. Denne ændring er udført af en af vore fineste layout folk (Ellegård-Frederiksen), og når vi ikke er gået så vidt som en total ændring af omslaget, er grunden den, at dette editions-omslag er kendt ude i verden. Vi forsøgte for tre år siden at finde frem til et helt nyt editionsomslag, idet vi bad professor i typografi, Gunnar Biilman-Petersen, udarbejde et sådant. Dette nye omslag har vi imidlertid kun taget i brug til vore Bach/Fischer-ud-gaver, idet vi fra vore søsterselskaber og agenter rundt omkring i verden modtog indtrængende opfordringer om at bibeholde det kendte blå editionsomslag.

Vi kan med stolthed sige, at WH er et af de første musikforlag i verden der har benyttet sig af lay-out folk. Som ganske enkelte eksempler skal vi nævne: Hele vor balletserie er lavet af Ellegård-Frederiksen i samarbejde med Mydtskov og Hans Bendix. Ellegård-Frederiksen har ligeledes lavet vor »A Cor des«-serie. Professor Kr. Jeppesen har stået for udstyret ved udgivelser af Knud Jeppesen (La Flora, Italia Sacra Música, etc.), Helge Refn for Jørgen Jersilds bøger, Boye Willumsen for forskellige undervis-ningsværker. Desuden er der til Julens Melodier benyttet maleri af Larsen Stevns og til Syng Danmark maleri af Fritz Syberg. Selv til kataloger benytter vi dels nutidige kunstnere dels bruger vi gamle stik. Vort søsterforlag i London har benyttet Picasso, Ben Shahn, etc.

Til efteråret vil vi gerne have lov at bringe en hel side med klichéer af nogle af vore forsider.

Med venlig hilsen Hanne Wilhelm Hansen.

For en ordens skyld: signaturen var beklageligvis faldet ud under den pågældende anmeldelse. Forfatteren var Tage Nielsen.

Red.

Nyt fra Det kgl. Teaters Opera

ved John Winther

OPERAEN I MAJ

Som sædvanlig vil maj måned på Kgs. Nytorv være præget af festivalen og de særlige hensyn, der skal tages for at bringe væsentlige repertoire-operaer og sæsonens musikalske nyheder frem. Gamle og nye scene er repræsenteret med hver sin hovedbegivenhed fra indeværende sæson: Wieland Wagners »Tannhauser«-opsætning fra december og Torben Anton Svendsens og Peter Ronnefelds »Mahagonny« fra april. For Peter Ron-nefelds vedkommende er denne »episke« opera af Weill og Brecht den første opgave, han som gæstedirigent har fået lejlighed til at bygge op fra grunden. Under indstude-ringsarbejdet havde Peter Ronnefeld lejlighed til at dirigere »Rigoletto« og »Bohème« og opnåede straks stor anerkendelse. I »Mahagonny« ventes i løbet af måneden Jimmy Mahoneys og Treenigheds-Moses' roller ny-

sat med henholdsvis Ticho Parly og Frans Andersson, som derefter vil alternere med Willy Hartmann og Alf Andersen i disse roller. Spindesiden vil fremdeles være repræsenteret af Bonna Søndberg som enkefru Begbick og Ellen Winther som pigen Jenny. For at få mulighed for at spille »Mahagonny« flere gange inden sæsonens udgang, får Poul Jørgensen den musikalske ledelse af nogle af opførelserne.

Sæsonens repertoire vil iøvrigt indgå i festivalen med bl. a. Carl Nielsens »Saul og David« og Beethovens »Fidelio« med Aase Nordmo Lövberg som gæst i titelrollen. Forberedelserne af den kommende sæsons forestillinger er begyndt, og der vil derfor sandsynligvis ikke blive bragt nogen nyopsæt-ninger af operaer i maj måned. Sæsonens slutfacit bliver således et repertoire på 20 operaer.

Nyt fra Københavns Universitets musikvidenskabelige Institut

ved Kamma Wedin

KONFERENS

Magisterkonferens i musikvidenskab er bestået af Inge Henriksen (en med universitetets guldmedalje belønnet afhandling om den danske romance 1800-1850 udgjorde specialeafhandlingen) og Mogens Helmer Petersen (speciale: Kingosangen i folkelig dansk tradition).

EKSAMEN

Der er tilmeldt 10 kandidater til afsluttende hovedfagseksamen, 10 til klaver og sang, 6 til mellemprøve og 15 til forprøve. Mundtlig eksamen finder sted i tiden den 25. maj til 5. juni.

DE MUSIKSTUDERENDES FORENING Årets sidste arrangement, sommerfesten, er berammet til lørdag den 30. maj kl. 19-30. Festen indledes i Domkirken, hvor MUKO (universitetets kor af musikstuderende) under ledelse af Niels Møller vil opføre værker af Kodály, Holmboe og Lewkovitch. Efter koncerten i domkirken fortsættes med bal i Amaliegade. Foreningen byder på punch samt let underholdning.

STUDIEREJSE

Med støtte af en bevilling til grupperejser

for studerende af forskellige fag vil 20 studerende fra 5.-22. juni under ledelse af professor Larsen og professor Schiørring foretage en rejse til Halle og Wien. I Halle over-væres første del af de årlige Händel festspil, i Wien en række operaforestillinger og koncerter inden for Wiener Festwochen. I forbindelse med rejsen er det meningen også at gøre korte ophold i Prag, Eisenstadt, Ester-haz og Salzburg.

Nyt fra Musikkonservatoriet i København

ved Jens Wilh. Pedersen

EFTER EN MUSIKFEST

Så blev det overstået. Gæsterne er rejst, tiden har lagt et glemselens slør over de forskellige skuffelser, og tilbage er kun gælden, som vi takket være venlige instansers bistand nok skal komme over. Er tonen resigneret? Åh ja, måske bragte UNM-festén ikke alt det, som vi havde håbet.

Den største skuffelse var vel nok konservatoriets indstilling. Velvilje skortede det ikke på, men under hele musikfesten havde vi en fornemmelse af, at denne egentlig ikke kom konservatoriet og dets lærere ved (således sås ved koncerterne sjældent mere end én eller to lærere) en holdning, som hurtigt forplantede sig til de fleste af eleverne. Når De studerendes Råd med fare for et underskud på ca. 13.000 kr. i det hele taget påtog sig at arrangere dette års musikfest var det bl. a. fordi rådet følte det som et kulturelt ansvar, at den blev gennemført. Det var derfor dobbelt deprimerende at erfare, at de for hvem, man vovede dette (kommer pengene ikke hjem, er det rådet, der skal skaffe de 13.000 kr.), ikke var en pind interesserede, men det er måske en utopisk fantasi at tro på, at mennesker fra 4 nabolande skal interessere sig for hinanden.

Bragte festen da ikke noget godt? For de engagerede absolut jo. Det er for de unge skandinaviske komponister af stor betydning at mødes for at lytte til og diskutere hinandens værker og alene af den grund synes jeg, at disse fester stadig bør gennemføres, da det er her kimen til det kommende nordiske musikliv lægges. Også for de musikere blandt eleverne, som havde påtaget sig at opføre danske og udenlandske værker (tak for hjælpen!), tror jeg, at arbejdet med disse blev af betydning for deres indstilling til vor tids tonesprog, så vidt forskelligt som det

ytrer sig, og ytrede sig ved UNM-f estén 1964. Jeg skal her ikke fremhæve nogle bestemte værker, blot fortælle at også i den unge generation lever den gode gamle nordiske stil stadig i skøn samdrægtighed med en mere international præget. Om kvaliteten af værkerne kunne man under Musikfesten læse i aviserne.

Tilbage er kun at udtrykke håbet om, at vor kære institution i løbet af de næste 4 år må vågne af sin tornerosesøvn og erkende, at den også over sin egen tids tonekunst har et ansvar, som den skulle være den første til at føle.

Nyt fra

Det jydske Musikkonservatorium

ved Tage Nielsen

KONCERTER

• Der har som sædvanlig vinteren igennem været afholdt en lang række offentlige matinéer, som har været velbesøgt e, og hvor både lærere og elever har optrådt.

• Denne koncertvirksomhed kulminerer her i forårsmånederne, hvor der foruden de ordinære matinéer finder fem i Kirkemusikafte-ner sted i Sct. Pauls Kirke, Vor Frue Kirke, Møllevangskirken og Domkirken under medvirken af orgelstuderende, violin- og sangelever.

• Endvidere har de to første koncerter aran-geret af elevforeningen til fordel for en studierejse til sommerens Salzburgfestspiel været afholdt. Her spillede trioen Georg Vasahhelyi, Gunnar Tagmose og Bertel Søborg Olsen et program med værker af Brahms og Tjakofskij, og Jørgen Thomsen gav sammen med Míhalyka Telmányi en sonateaften med værker af Bach, Chopin og Brahms.

• Endelig har man deltaget i et fælles koncertarrangement i Esbjerg den 2. og 3. maj, hvor der blev afholdt to matinéer med elever fra konservatorierne i Jylland og på Fyn.

NYE LÆRERE

Kapelmester Gerhard Schepelern er fra 15. marts blevet ansat som lærer i ensemblesang, og fra den 1. september indfører man undervisning i anstandsøvelser, et fag som der ikke tidligere har været undervist i her ved konservatoriet. Timerne vil blive varetaget af fru Ann Mardahl.

Runde fødselsdage

MAJ

21. Kapelmester Martellius Lundqvist, 60 år

22. Musikforlægger Asger Wilhelm Hansen, 75 år

JUNI

1. Organist Karen Ryge, 70 år

12. Violinisten, prof. Erling Bloch, 60 år

13. Kgl. kapelmusikus Carlo Andersen, 60 år

13. Organist Agnes Schmidt, 70 år

JULI

1. Violinisten Aage Dyr holm, 70 år

5. Operasangerinden Gerda Gilboe, 50 år

8. Koncertsangerinden Lis Mogensen Witte, 75 år

14. Pianistinden Karen Marke, 60 år

16. Violinbygger Carl Juul Mortensen, 60 år

22. Kgl. kapelmusikus William Svendborg, 60 år

24. Musikforfatteren, redaktør Axel Kjerulf, 75 år

31. Kordirigenten Thomas J. Thoms, 75 år

AUGUST

1. Pianistinden Ellen Gilber g, 50 år

3. Organist K. V. Marcussen, 75 år

5. Kapelmester Hans Kauffmann, 70 år

6. Operasangerinden Else Trepiele, 60 år 11. Violinbygger Pauli Merling, 70 år

13. Klaverpædagogen Alexander Stoffregen, 80 år

15. Sanghistorikeren, lektor Karl Clausen, 60 år 27. Oboisten Poul Wetlesen, 70 år

27. Oboisten Paul Tofte-Hansen, 50 år

30. Koncertsangeren Christen Blanke, 50 år

Legatansøgninger

MAJ

Inden 20/5: Ingrid Jespersens legat (for unge kvinder med studentereksamen fra I. J.s skole). Dansk Kvindesamfund, Niels Hemmingsensgade 10, Kbh. K. (Skema).

- : Fru Elise Wessels legat. Ors. Koefoeds kontor, Amagertorv 24, Kbh. K. (Skema).

AUGUST

Inden 15/8: Andreas Arenholtz Deenkes arvingers legat (for unge fra Odense og omegn). Odense byråd, Odense. (Skema).

— : Ingeborg født Schøtts legat (for musiklærere og musiklærerinder over 55 år). Hrs. Henrik S. Wagner, Højbro Plads 6, Kbh. K. (Skema).

Inden 31/8: Tipstjenestens midler (ikke enkeltpersoner) . Undervisningsministeriet, Frederiksholms Kanal 21, Kbh. K.

SEPTEMBER

Inden 7/9: Det Bunch'ske musiklegat (for klaver-lærere og klaverlærerinder i vanskelige økonomiske kår). Det kgl. danske Musikkonservatorium, H. C. Andersens Boulevard 36, Kbh. V. Inden 15/9: Overretsassessor Victor Andræ's legat. (Til kvinders uddannelse). Dansk Kvindesamfund, Niels Hemmingsensg. 10, Kbh. K. (Skema).

- : Jutta Boisen-Møller's legat. (Til kvinders uddannelse). Samme sted. (Skema).

- : Particulier Carl Otto Møller's legat (til mandlige orkestermusikere). Danmarks tekniske Højskole, Øster Voldg. 10, opg. N, Kbh. K. (Skema).

- : Tipstjenestens midler (for enkeltpersoner, udøvende tonekunstnere el. komponister). Undervis-ningsmin., Frederiksholms Kanal 21, Kbh. K.

Inden 29/9: Det danske Institut i Rom. Studieophold i 1. halvår 1965. Undervisningsministeriet, Frederiksholms Kanal 21, Kbh. K.

Inden 30/9: Carlsbergfondet (til videnskabelige arbejder). Ansøgning til direktionen, Dantes Plads 35, Kbh. V.

- : Rundskuedagens studielegat. (Ansøgningsfrist skiftende. Se herom i rundskuehæftet).

- : Enkefru Mette Cathrine Raarup's mindelegat. Ors. Vald. Koefoeds kontor, Amagertorv 24, Kbh. K. (Skema).

- : Overauditør Julius Skrike's stiftelse, Svalevej 24, Hellerup.

- : Kaptajn O. Testmann og hustru's legat. (Til kvinders uddannelse). 1rs. Johanne Hansen, Nikolaj Plads 26, Kbh. K. (Skema).