Udlandet

UDLANDET

Ved Alex Waldorff

Konkurrencer

• International Musikwettbewerb Wien 1965. Klavierwerk Ludvig van Beethovens. - Konkurrencen afholdes fra 1. til 17. juni 1965, og er åben for pianister i alderen 17-32 år. Tilmeldelse inden 31. marts 1965. Sekretariat des Internationalen Musikwettbewerbs, Lo-thringerstrasse 18, Wien III.

• Concours International Marguerite Long -Jacques Thibaud 1965. Konkurrencen, der afholdes fra 14. til 27. juni 1965, er åben for pianister og violinister født i årene 1933-1949. Ådr. Secrétariat général du Concours Marguerite Long - Jacques Thibaud, Salle Ga-veau, 46, rue de la Boètie, Paris-8(!.

• Concours Musical International Reine Elisabeth de Belgique 1965. Konkurrencen er forbeholdt komponister, der kan deltage uanset alder og nationalitet med værker, der ikke før må have været offentliggjort. Deltagelse kan ske med et værk for symfoniorkester

(15-25 min.) eller med en koncert for violin og orkester (15-25 min.). Tilmeldelse inden 15. feb. 1965. Comité de Direction du Concours Musical International Reine Elisabeth de Belgique, 11, rue Baron Horta, Bruxelles 1.

• Concours International de Musique de Ballet 1965. Konkurrencen står åben for alle komponister uanset alder og nationalitet. Tilmeldelse inden 1. feb. 1965. Concours International de Musique de Ballet, Maison de la Radio, 66, Boulevard Carl-Vogt, Genève.

• Stichting Gaudeamus. Kompositions-konkurrencen er delt i to: en for kor, kammermusik, orkester og elektronisk musik, og en for et musikdramatisk værk for fjernsyn. — Indsendelse inden 31. januar 1965. Stichting Gaudeamus, Seer., Gerard Douiaan 21, Bilt-hoven, Holland.

*

• Jean Martinons cellokoncert vil blive urop-ført i Hamburg d. 25./26. jan. 1965. af Pierre Fournier under ledelse af Hans Schmidt-Isser-stedt.

« Arnold Schönbergs opera »Moses und Aron« vil få sin engelske førsteopførelse i juni 1965 på Covent Garden Opera i London, indstuderet og dirigeret af George Solti.

• Wolfgang Fortner har fået overdraget ledelsen af koncertrækken »Münchener Música viva«, som før blev ledet af Karl Amadeus Hartmann.

• ISCM's næste musikfest afholdes i tiden 20. til 28. maj 1965 i Madrid. I juryen sidder Oscar Espía, Roman Vlad, Tadeusz Baird, Jean-Claude Eloy og Klaus Huber.

• György Ligeti har af »Ñutida Musik« fået til opgave at skrive et réquiem i anledning af koncertrækkens ti-årsfest i 1965.

Udenlandske tidsskrifter

• MELOS, Mainz, 31. Jahr, Heft 4, April 1964. - Gottfried von Einem, Ein Komponist im Turm. Fred. K. Prieberg, Elektronische Musik aus Lochstreifen. Everett Helm, Experimentelle Musik in den USA.

• MELOS, Mainz, 31. Jahr, Heft 5, Mai 1964. - Kurt Westphal, Sind Komponisten ideale Dirigenten? Herbert Eimert, Copyright einer Zwölf tonreihe. Claude Rostand, Das Klangphänomen in der französischen Musik.

• MELOS, Mainz, 31. Jahr, Heft 6, Juni 1964. -Wolf-Eberhard v. Lewinski, Eine Messe mit elektronischen Mitteln. Folke Hähnel, Bö Nilsson und seine Attitüden. Wolfgang Rogge, Krenek aktualisiert den Medea-Mythos.

« MELOS, Mainz, 31. Jahr, Heft 7/8, Juli/ August 1964.-H. H. Stuckenschmidt, Kan-dinsky und Schönberg. Hans Oesch, Wandelt sich das europäische Musikbewusstsein? Erhard Karkoscha, Vas heisst strukturell? John S. Weissmann, Goffredo Petrassi.

• MUSIC & LETTERS, Oxford, Vol. 45, No. 42, Apr. 1964.-F. W. Sternfeld, Ophe-lia's Version of the Walsingham Song. Roger Fiske, The »Macbeth« Music. David Greer, An Early Setting af Lines from »Venus and Adonis«. John W. Klein, Verdi's »Othello« and Rossini's. Brian Priestman, Music fór Shakespeare- Some Practical Problems. Charles Cudworth, Two Georgian Classics, Arne and Stevens.

• MUSIC & LETTERS, Oxford, Vol. 45, No. 3, July 1964. - E. D. Mackerness, Edward Holmes (1797-1859). Kenneth Elliott,

»Church Music at Dunkell'. Leo Wurmser, Strauss and Some Classical Symphonies. Phillip Lord, The English-Italian Opera Compa-nies 1732-3.

• MÚSICA, Kassel & Basel, 18. Jg., Heft 3, Mai-Juni 1965. - Rolf Liebermann, Oper in der Demokratie. Kurt Honolka, Die unbeliebte moderne Oper. Fritz Oeser, Neu entdeckte »Carmen«. Günter Hausswald, Oper in Funk und Fernsehen.

• THE MUSICAL TIMES, London, Vol. 105, No.1455, May 1964. - Peter Dickinson, Charles Ivés 1874-1954. Hugh Ottoway, Vaughan William's Fifth Symfony.

• THE MUSICAL TIMES, London, Vol. 105, No. 1456, June 1964.-John Warrack, Brit-ten's Cello Symphony. Gerald W. Spink, Schumann and Sterndale Bennett. Malcolm Rayment, Searle; Avant-Garde or Romantic?

• THE MUSICAL TIMES, London, Vol. 105S No. 1457, July 1964.-Alan Tyson & H. C. Robbins Landon, Who Composed Haydn's Op. 3?

• THE MUSICAL TIMES, London, Vol. 105, No. 1458, Aug. 1964.-Roger Fiske, A Schumann Mystery. Jack Pilgrim, A Note on G. B. Serini.

• MUSIK OCH SKOLA, Borås, 8. arg., nr.

2, 1964. - Torsten Erséus, Att vara musik-ledare. Eric Petterson, Musikinstrumentens träblasargrupp II.

• MUSIK OCH SKOLA, Borâs, 8. arg., nr.

3, 1964. - Edvin Jonasson, Musikbiblioteket i Kongens Lyngby. Torsten Englund, Att registrera med blockflöjter.

o MUSIK UND GESELLSCHAFT, Berlin DDR, Jg. 14, Heft 4, Apr. 1964. - Bitterfelder Konferenz. Heinz Bongartz, Die vergessene Vorhaltstechnik.

• MUSIK UND GESELLSCHAFT, Berlin DDR, Jg. 14, Heft 5, Mai 1964 .- Paul Michel, Zur Psychologie des Übens instrumentaler Fertigkeiten.

o MUSIK UND GESELLSCHAFT, Berlin DDR, Jg. 14, Heft 6, Juni 1964. - Zweite Bitterfelder Konferenz.

• MUSIK UND GESELLSCHAFT, Berlin DDR, Jg. 14, Heft 7, Juli 1964. - Walther Siegmund - Schultze, Christoph Willibald Gluck. Heinz Bongartz, Zur Aufführungspraxis der IX. Sinfonie Beethovens.

• MUSIK UND GESELLSCHAFT, Berlin DDR, Jg. 8, Heft 8, August 1964. - Hans-Gerald Otto, Probleme der Händelopern-Renaissance.

• MUSIKREVY, Stockholm, arg. 19, nr. 3, 1964. - Richard Strauss. Rudolf Hartmann, Richard Strauss och hans sista skaparperiod. Wolfram Dufner, Richard Strauss' opera-wärld. Willibald Götze, Richard Strauss och den franska rom antiken. Maria Ottich, Richard Strauss som sångkomponist.

« MUSIKREVY, Stockholm, arg. 19, nr. 4, 1963. - Danskt Musikliv. Hans Ástrand, ISCM - Förenta Musiknationerna. Hans Riis-Vestergaard, Helmer Nørgaard, Dubbelpor-tratt av Vagn Holmboe och N. V. Bentzon. Bengt Johnsson, Linjer i dansk musikundervisning. Jens Peter Jacobsen, Dánska musiktraditioner.

• NEUE ZEITSCHRIFT FÜR MUSIK, Mainz, Jg. 125, Heft 5, 1964. - Carl Dahl-haus, Musikalische Prosa. Friedhelm Döhl, Oper als lyrisches Kammerspiel - Fortners Lorca-Vertonung »In seinem Garten liebt Don Perlimplin Beiisa«. Dieter Kerner, Friedrich Smetana, ein tauber Musiker.

• NEUE ZEITSCHRIFT FÜR MUSIK, Mainz, Jg. 125, Heft 6, 1964. - Richard Strauss. Max See, Richard Strauss und die »griechische Operette«. Günther von Noé, Das Zitat bei Richard Strauss. Hermann Fähnrich, Richard Strauss und Prag. Hanns Ahrens, Stefan Zweig und die Musik. Richard Strauss, Anmerkungen zur Aufführung von Beethovens Symphonien.

• NEUE ZEITSCHRIFT FÜR MUSIK, Mainz, Jg. 125, Heft. 7/8, 1964. - Helmut Schmidt - Garre, Rimbaud - Mallarmé - Debussy. Parallelen zwischen Dichtung und Musik. Helmut Kirchmeyer, Zur Frühgeschichte der Meyerbeerkritik in Deutschland. Karl Reyle, Wandlungen der Turandot und ihrer Rätsel. Erwin Ratz, Gustav Mahlers X. Symphonie.

• NORSK MUSIKTIDSSKRIFT, Oslo, 1. arg., nr. 2, juni 1964.-Reimar Riefling, Imponerende bredde og avansert nivå i polsk musikliv.

• NUTIDA MUSIK, Stockholm, 7. arg., 6. hefte, 1964. - Ove Nordwall, György Ligetis musik.

• ÑUTIDA MUSIK, Stockholm, 7. arg., 7. hefte, 1963/64. Jan W. Morthenson, Nonfigurativ musik.

• SCHWEIZERISCHE MUSIKZEITUNG,

Zürich, Jg. 104, Heft 2, März/April 1964. -Walter Müller von Kulm, Pestalozzis »Anschauungskunst« im Musikunterricht. Rudolf Kelterborn, Formale Mehrschichtigkeit. Hans Balmer, Die Angst Christine Heman, Violin-Intonation und Gehörbildung.

• SCHWEIZERISCHE MUSIKZEITUNG,

Zürich, Jg. 104, Heft 3, Mai/Juni 1964. -Gerhard Ohlhoff, Richard Strauss' Berufung nach Weimar. Hermann Leeb, Vom Trick in der Musikpädagogik. Jean Matter, Réflexions sur la fonctionnalité de la musique au cinéma.

• SCHWEIZERISCHE MUSIKZEITUNG,

Zürich, Jg. 104, Heft 4, Juli/Äug. 1964. -Richard Strauss, Briefe an Fritz Busch. Gerhard Albersheim, Geist und Materie in der Musik. Wlodzimierz Pozniak, Neueste Forschungen über Leben und Werke Chopins. Hans Gerbes, Neue Musik und neuzeitliches Denken. Jánoš Libner, Don Giovanni et ses ancêtres ou La métamorphose d'une légende.

• SONORUM SPECULUM, Amsterdam, No. 18, Mar. 1964. - Wolfgang Wijdeveld, Géza Frid.

• TEMPO, London, No. 69, Summer 1964. Richard Strauss. Norman Del Mar, Some Centenary Reflections. Franz Trenner, Richard Strauss and Munich. Gustave Sama-zeuilh, Richard Strauss as I knew him.

• ÖSTERREICHISCHE MUSIKZEITSCHRIFT, Wien, 19. Jg., Heft. 3, März 1964. Wilhelm Waldstein, Franz Schmidt-1964. Walter Pach, Franz Schmidt als Orgelkomponist.

• ÖSTERREICHISCHE MUSIKZEITSCHRIFT, Wien, 19. Jg., Heft 4, Apr. 1964. Jörg Demus, Zur Interpretation des wohltemperierten Klaviers. Isolde Ahlgrimm, Unter dem Zeichen des Bogens. Eduard Melkus, Zur Interpretation des Violinkonzertes Opus 61 von L. v. Beethoven.

• ÖSTERREICHISCHE MUSIKZEITSCHRIFT, Wien, 19- Jg., Heft 5/6, Mai/ Juni 1964.-Rudolf Klein, Anbruch unseres Jahrhunderts. Heinrich Kralik, Genie in unserer Welt. Richard Strauss, Über mein Schaffen. Erich Graf, Zur Thematik der »Frau ohne Schatten«. Roland Tenschert, Erinnerungen an Richard Strauss. Donald C. Johns, Eine frühe Reihenarbeit Strawinskys. Imre Fabián, Béla Bartók und die Wiener Schule. Adolf Loos, Das mysterium der akustik.

• ÖSTERREICHISCHE MUSIKZEIT-SCHRITF, Wien, 19. Jg., Heft 7, Juli 1964. Egon Krauss, Niederländische Orgelbaukunst. Jos Wouters, Holländische Musik im zwanzigsten Jahrhundert.

• ÖSTERREICHISCHE MUSIKZEITSCHRIFT, Wien, 19. Jg., Heft 8, Aug. 1964. Hugo von Hofmannsthal, Der erste Aufruf zum Salzburger Festspielplan (1919). Roland Tenschert, Richard Strauss und die Salzburger Festspiele. Götz Klaus Kende, Richard Strauss und Clemens Krauss bei den Salzburger Festspielen. Otto Strasser, Richard Strauss und die Wiener Philharmoniker. Alfred Planyavsky, Strauss vor dem Orchester. Bernhard Paumgartner, Richard Strauss in der Schweiz.

Den store balletmester

FOKINE. Memoirs of a Ballet Master. Translatée! by Vitale Fokine, edited by Anatole Chnjoy. XVI + 318 s. + 12 tvl. (Constable & Co.) -London 1961.

Mikael Fokin døde i New York for godt 22 år siden, og først nu er den autentiske redegørelse for hans livsløb og vidtrækkende betydning som skabende koreograf gjort tilgængelig på en så indtrængende måde, at vi lærer alle faserne i hans kunst, hele hans nyskabende indsats i tidens balletteater at kende. Aldrig for har vi haft lejlighed til at komme ham så nær ind på livet som nu, da hans egne erindringer og hans syn på ballettens kunst findes samlet i denne bog af hans . søn, Vitale Fokine, der efter sin moder Vera Fokinas død for 6 år siden fik dispositionsret over flere hundrede kufferter og æsker med uoverskuelige mængder af papirer, notater, gamle breve m. m., et bjerg af broget materiale, hvoraf han efterhånden fik udsorteret alt, hvad hans fader selv havde skrevet om sit liv og sin kunstneriske indsats.

Gennem disse papirer får man et meget personligt indtryk af Mikael Fokine som en kunstner, der helt igennem var sig selv nok. »Det har været min lykke,« siger han, »at jeg aldrig har haft velyndere, aldrig har kunnet støtte mig til andet end mine egne kræfter og evner. Protektion er den største ulykke for en kunstner.«

Da nu adskillige af Fokines balletværker stadig er på verdensrepertoiret, vil man med særlig interesse og udbytte kunne fordybe sig i flere af disse balletters genesis. Der findes indgående redegørelser for tilblivelsen og synspunkterne for værker som »Den døende svane«, Polovjetserdansene fra »Fyrst Igor«, »Chopiniana« (Les. Sylphides), »Ildfuglen«, »Petrusjka«, »Rosendrømmen« (Spectre de la Rose), sande guldgruber for forståelsen af ånden bag disse balletter, hvoraf de fleste er kendt også af det danske balletpublikum, og de tre (Chopiniana, Petmsjka, Polovjetdan-sene) i 1925 indstuderet med Fokine selv som instruktør for vor egen kgl. ballet og bevaret nogenlunde traditionstro siden da.

Fra 1905 til sin død 1942 har Fokine skabt 81 balletter, divertissementer og mindre danseoptrin for teatre i Europa og Amerika. Om de væsentlige værker i denne enorme produktion giver bogen god besked, men den rummer tillige rammende og ofte bidende karakteristiker af de personligheder, Fokines

teaterarbejde bragte ham i kontakt med. Aldeles uforlignelig er hans skildring af sit første møde med Martha Graham i New York omkring 1930, da han overværede en af hendes undervisningstimer, hvis principper han beskriver med en mageløs humor, der er fuldt forståelig ud fra den koreografiske disciplin, han selv var opvokset i. Også hans portræt af Diaghilev er skarpt og overraskende. 30 år efter sit første samarbejde med Diaghilev tænkte han med stor bitterhed på, hvor dårligt Diaghilev havde røgtet de reformer, Fokine havde realiseret i Diaghilev-balletten, og hvordan en dårlig og forældet dansestil igen blev tålt, ja foretrukket i dette korps. »Det var ikke på grund af nogen ændring eller udvikling i Diaghilevs principper, thi sådanne ejede han ikke, og uden sådanne gik han sin gloriøse vej gennem ballettens verden, omgivet af store kunstneres talenter . . . En mand, der samler på malerier til sit kunstgalleri, kan få plads til værker fra de mest forskelligartede skoler og stilperioder. På samme måde samlede Diaghilev på balletter. Jeg indrømmer, at hvis man betragter Diaghilev som samler, forretningsmand eller agitator, kan hans mangel på fordomme, snæversyn og partigængen ses som stort aktiv. Men således opfattes han jo slet ikke. Han regnes blandt de store skabere af ballet på bekostning af koreograferne, og tilskrives egenskaber, som han ikke ejede.«

Sympati og beundring finder man dog også i rigt mål i bogens øvrige personskildringer (Pavlova, Nijinskij, Benois, Ravel, Stravinskij m. fl. og ikke mindst hustruen Vera F.).

Men bogens styrke er artistens faglige klarsyn på sit fag. Den er lærerig for alle, der sætter pris på kvalitetspræget dansekunst.

B.