Musik og musikliv

Af
| DMT Årgang 4 (1929) nr. 03 - side 57-58

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition S-annonce

Annonce

Køb en annonce hos Seismograf

MUSIK OG MUSIKLIV

BERLIN. Sektionen i berlin af det internationale selskab for ny musik afholdt lørdag den 23. februar en koncert, på hvilken udelukkende nyere danske kompositioner blev opført. Følgende komponister var repræsenteret ved følgende værker: Knudåge Riisager: musik for fløjte, obo, klarinet, horn og fagot og sonate for fløjte, violin, klarinet og violoncel, Finn Høffding: strygekvartet op. 6, Jørgen Bentzon: sonate for fagot med obligat violin og viola og »variazioni interrotti« for klarinet, fagot, violin, viola og violoncel.

Berlinerkritikkens bedømmelser af disse værker er, efter de 13 anmeldelser, jeg har haft lejlighed til at se, højst uligevægtig. Man må sige, at de foreliggende kritikker, forsåvidt man da kender de opførte værker, bedre egner sig til at belyse den pågældende kritikers musikalske standpunkt og kritikkens hele usikkerhed og tilfældighed end til at oplyse om musikken o-l,, begrunde en dom derom; kender man ikke værkerne, synes denne kritiks, kunstkritiske og musikkulturelle værdi som helhed såre problematisk. Et udpluk af anmeldelserne vil vise (lette, (for oversigtens skyld nummereres kritikkerne).

Næsten alle kritikerne er enige om at frernhæve musikkens internationalitet, dens mangel på nationalt særpræg, 3) drager i denne forbindelse sammenligning med de internationale luksuskabaretter. 1), 11) og 13) fremhæver Riisager som den mest nationale, hvilken dom antagelig må begrundes ud fra det enkle tema i blæserkvintetten. 2) karakteriserer Riisagers musik som epigon-musik. uden interesse; 3) mener, at Riisager kunde være en håbefuld komponist, hvis han kunde finde vejen tilbage til den rene kunsts kilder, o,, 11) mener, at Riisager utvivlsomt er et af de friskeste og idérigeste talenter blandt danskerne.

Om Bentzon hedder (let: 1)-. at han er i besiddelse af et smukt mesterskab, 9): at han viser mindre kunnen. 7) mener, at Bentzons værker er uden interesse, 9), at Bentzon er den bedst begavede af de tre danskere. 2): Bentzons musik er underholdende overflademusik, 11): Bentzons »variazioni interrot

ti« er et alvorligt følt og teknisk behersket værk. »Variazioni interrotti« er yderligere efter 5) formalt uligevægtige

og efter 6) indholdsfattigge. Derimod mener 12), at dette værk af de opførte er det modneste i form og det mest værdifulde i indhold, og at værket tåler sammenligning med det bedste, man i den senere tid har hørt fra (le atonales internationale lejr.

Høffdings kvartet er efter 1) formalt umoden efter 6) formalt velbxg,et

begge mener, at musikken viser oprindelig følelse. 5) skriver, at kvartetten er et meget alvorligt o-l, modent arbejde af dyb virkning, og 4) og 7) ser i

Høffding den eneste stærkere begavelse blandt danskerne. 2) synes, at Høffding behersker den ny tids udtryk inde fra, medens 10)s mening- er at hverken

kvarteftens espressivo eller ens modernisme virker overbevisende, og 11) bebrejder Høffding, at han er konservativ, at han benytter stereotype virkemidler, og at den stemning, kvartetten giver udtryk for, overhovedet ikke når ud over en vis pessimisme.

Den berlinske kritik synes efter dette ikke at være meget mere vejledende end

den hjemlige, og det kan næppe undre, at unge komponister foretrækker at la-
(le hånt om enhver kritik fremfor at
køre i musikalsk karussel i det skønne
håb efterhånden i tidens løb at kunne
tilfredsstille alle. GH.

Komponisten Finn Høffding har fuldendt kompositionen af sin symfoni n r. 3.

»MUSIKERNES KAMMERNIUSIKFORENING«. I visse krese er det en gængs og meget benyttet frase, at den danske musikerstand savner enhver højere kunstnerisk interesse, at musikken derfor udelukkende er et levebrød for vore musikere. At det set fra et konservativt synspunkt var ønskeligt, om musikerne var så interesserede i deres arbejde, at de for kunstens skyld vilde udføre dette gratis, er en given sag. Men vor rnusikerstand har, med rette uanfægtet af sådanne pseudo-moralske betragtninger, søgt at hævde et socialt-økonomisk niveau af rimelig højde, et sådant er,

va( mange overser, ( en nødvendige forudsætning for en tilegnelse af kulturelle værdier ---; o,' en nydannelse som »musikernes Lmmermusikforening« viser yderligere, hvor stærk (len kunstneriske vilje, viljen til at dyrke musikken for dens egen skyld, er blandt de professionelle musikere, trods alle påstande om (let modsatte.

»Musikernes, kammermusikforening« samler hveranden onsdag kl. 12 midnat sine i øjeblikket ca. 60 medlemmer i

kasino, for at de der un er private, fordringsløse, uforpligtende former kan spille god musik for hinanden. Foreningen er således en slags studiekres, hvor musikere, der fx. i kaféer og biografer har måttet øde deres kræfter på til tider ligefrem kunstfjendtligt arbejde, kan samles for at uddybe o.,, befæste deres kendskab til (len rene musik og således holde musiksindet friskt. Ved (le to hidtil stedfundne sammenkomster har medlemmer af foreningen (selvfølgelig uden vederlag) spillet Louis Glass' sonate for violoncel og klaver, Mozarts klarinetkvintet, en strygetrio af Dohnani og en strygekvartet af Haydn.

At foreningens medlemmer fortrinsvis er musikere er naturligt, men enhver kan blive medlem. Medlemskontingentet ligger ikke fast, det beregnes efter foreningens øjeblikkelige økonomiske status, men vil dog i hvert fald ikke overstige,5 kr. kvartalet. Vinder foreningen tilstrækkelig tilslutning, er det menin,,,en at holde møde hver uge, uden at foreningen derfor skulde blive dyrere. Foreningens bestyrelse består af violinisten Per Thielernann, der er formand, violinisten Gunnar Frederiksen, pianisten Lund~Christiansen, violoncellisten Erling Låsekraut og fagottisten Kjell Roikjer.

At »musikernes kammermusikforening« overhovedet har kunnet startes, og at starten er forløbet sit lykkeligt, vidner om et kulturelt niveau af ikke ringe højde blandt vore musikere, vid

ner om vore musikeres vilje til aktivt kunstnerisk liv. Og denne levende bevægelse bør støttes både indefra, fra musikerne selv, og tidefra. (.111.

Komponisten J. L. Ernborgs koncert for violin og orkester ol). SS opførtes d. 13. februar ved en radiokoncert i leipzig. Den 20. cis. vil samme komposition blive opført i stuttgart. Komponistens sonate for violin og orgel ol). 54 opførtes i december i heilbronn. og i februar i london. begge steder ved primarius i . budapesterstrygekvartetten Emil Hauser. Et nyt værk »sinfonia per tin orchestra piccola« ol). 66 uropføres d. 22. (is. ved musikforeningen euphrosynes koncert i københavn. Endeli får

Ernborgs komiske opera »den gyldne hemmelighed« sin uropførelse i dette for,år på landsteatret i bratinsch.Nveig.

ESBJERG. Musiklivet i esbjerg beherskes af følgende tre musikforetagen

cter: »musik- og sangforeningen«, (ler har ca. 850 medlemmer, »esbjerg koncertforening, der har ca. 400 medlemmer, og »esbjerg blandede sangkor«,

hvis dirigent er ommunelærer R. Mortensen. »Musik- og sangforeningen« har i den forløbne sæson givet 3 koncerter med assistance af pianisten Victor Andersen, sangeren Thorkil Noval &-. pianisten Elof Nielsen, og pianistinden Josepha Rosanska. I koneertforeningen har optrådt Agnes Adler-trioen, klavervirtuosen Robert Goldsand, violoncellisten F,51desi, endvidere vil Emil Telmani bestride en koncertaften i april. Sangkoret har foruden at afholde egne koncerter taget initiativet til et besøg af komponisten Rudolph Simonsen, der holdt to foredrag, et om Beethoven og et om ""Mozart. Organist H. Sørensen har afholdt et par kirkekoncerter, bl. a. en I..,aub-aften med assistance af domkantor Emilius Bangert, og Bergliot Ibsen har sammen med domorganist Råsted g

givet en kirkekoncert.