Lyskopiering og nodeafskrift

LYSKOPIERING OG NODEAFSKRIFT

Alle Komponister og andre, der er ude for at tilvejebringe Nodemanuscripter, har sikkert stønnet under de Vanskeligheder, der er forbundne med at faa Afskrifter af Manuscripterne. Der er nemlig to meget store, Ulemper ved Afskrivning: den er dyr, nærmest uoverkommelig for de i Reglen ikke rigt beslaaede Apollosønner, og den tager meget lang Tid. Paa Grund af Kostbarheden - udsætter man i Reglen Afskriften, til man med Bestemthed ved, man skal bruge den, d. v. s. til sidste øjeblik og dette medfører den tredie stor, Ullempe: Der indløber Fejl i Afskriften, fordi den skal leveres i største Hast.

Da jeg selv i høj Grad er interesseret i at faa disse Forhold reformeret, gav jeg mig til at spekulere over, hvorledes man kunde afhjælpe disse Forhold. En Ingeniør gav mig Idéen om Lystryk, og jeg gik straks ind paa den og forsøgte et. Det var nu et stort Held, at. jeg kom i Forbindelse med Carocs Lyskopieringsanstalt; ikke alene var Caroc interesseret og villig til vederlagsfrit at lade mig foretage mine Forsøg, men han var selv i færd med at prøve det ganske nyopdukkede Miralintryk, dler egner sig fortrinligt til Nodekopiering; det har en god sort Tone og kan frembringes hurtigere og billigere, end ved tidligere Metoder. Da jeg først kom i Forbindelse med Lyskopieringen, opdagede jeg snart, at der var andre før mig, der har brugt det, men alle har de naturligvis kun benyttet den da ene forhaandenværende dyrere og langsommere Metode.

Fremgangsmaaden er den simplest mulige. Man skriver sit Manuscript paa noget saakaldt transparent Papir med sort Tusch, dette Ark afgiver man til Lyskopieringsanstalten, der to Minutter efter har et Aftrvk færdigt, en fuldkommen tro Gengivelse af Manuscriptet; man kan saa lade tage saa mange Aftryk, man vil, og kan opbevare Manuscriptet, til hvis man senere ønsker nye Aftryk, der sker nemlig intet med selve Manuscriptet. Som Eksempel paa, hvor fordelagtig en saadan Kopi er, kan jeg nævne, at jeg har faaet et Manuscript paa ca. 200 Sider »trykt« paa 2 Dage og for en Femtedel af, hvad en Afskrift vilde koste. Det var 200 Partitursider, der for en Afskriver vilde tage ca. 2 Maaneder.

Det vanskelige Punkt var Nodepapiret, for der findes ikke transparent Nodepapir, og at liniere selv, ved enhver er et stort Arbejde; det kan lade sig gøre til et Kammermusikarbejde med ikke for mange Systemer paa Siden, men til et Partitur er det vanskeligt. Jeg har saa eksperimenteret med forskellige Arter af transparent Papir og forskellige Arter af Linietryk og har nu efter 3/4 Aars Forsøg naaet til et fortræffeligt Resultat, som jeg ikke vil undlade at meddele alle, der ligesom jeg har stønnet under Afskrivningens Vanskeligheder. Carocs Lyskopieringsanstalt har hjulpet til i teknisk Retning og ved Samarbejde med mig, er han godt inde i Sagen, og ved hvad det kommer an paa, han ligger nu inde med transparent Nodepapir.

Med Hensyn til dette Nodepapir, saa er det let at skrive paa, man skal. blot have et godt Underlag, da Papiret er forholdsvis tyndt; det er nødvendigt at benytte Tusch.

Den eneste Ulempe ved Lystrykket er, at dlet ikke kan trykkes paa begge Sider, man maa altsaa hefte dem, som Chineserne hefter deres Bøger med ombøjede Ark, der heftes bag til og har Ombøjningskanten udad, men det betyder intet, i hvert Tilfælde har jeg ikke fundet nogen Ulempe ved det.

Denne lille artikel. maa ikke misforstaaes, den er ikke noget Angreb paa Nodeskriverne, de faar saamænd ikke for meget for deres Arbejde, og de faar næppe mindre Arbejde af denne Grund. Deres Priser stiger med Antallet af Systemer paa Siden, derfor bliver Fordelen ved Lystrykket større, jo større Systemantallet er. Men selv Stemmeafskrivning er fordelagtigt i Lystrjyk; det er billigere, det gaar uendelig meget hurtigere, og der kan ingen Fejl indløbe, D. v. s. al Korrektur ved Lystryk er overflødig; derfor har ikke alene Komponister og andre Musikmanuscriptforfattere Fordel af denne Metode, men ogsaa alle Musikinstitutioner, der staar overfor at skulle mangfoldigøre Noder.

Finn Høffding