Om provinsens musikforhold

Af
| DMT Årgang 4 (1929) nr. 06 - side 119-120

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Pulsar Festival 2020

Annonce

Edition s

OM PROVINSENS MUSIKFORHOLD

I adskillige af »Dansk Musiktidsskrift«s senere Artikler har Spørgsmålet om Provinsens Stilling og Indsats indenfor det danske Musikliv været gjort til Genstand for Drøftelse og Undersøgelse - jeg nævner eksempelvis: Aage Ernborgs og Richard Hoves Breve i Aprilnummeret og Slutningen af mag. art. J. P. Larsens Artikel i Majnummeret - og da jeg mener, at det er et Emne, der kan påregne nogen Interesse hos de fleste Musikmennesker, vil jeg i de følgende Linier gøre Rede for mine Erfaringer.

Jeg har haft Lejlighed til at studere Musiklivet i forskellige jyske Provinsbyer, men har som Eksempel valgt Kolding, da jeg her er særlig godt orienteret. Dog er jeg overbevist om, at mange af de nedenfor omtalte Forhold uden Vanskelighed lader sig overføre på andre jyske Købstæder.

Spørger man først om Musikinteressen, må det ikke glemmes, at en væsentlig Betingelse for denne Interesses Eksistens er, at der gives Mulighed for at få den tilfredsstillet ved privat
Sammenspil, Musikopførelser, Foredrag med Demonstrationer el. lign. Ofte må der sikkert en Art Vækkelse, en stor musikalsk Oplevelse til, for at få den, der aldrig har tænkt på Musik, til at føle dens Magt.

Er der nu Mulighed for store Musikoplevelser i Provinsen? For Koldings Vedkommende stiller Sagen sig således, at Byens Koncertliv beherskes af følgende Musikinstitutioner: »Musikforeningen af 1880«, en Kammermusikforening, der giver fire årlige Koncerter med udmærkede danske og udenlandske Ensembler og Kunstnere, men der er for øjeblikket Tale om, at Foreningen må gå ind, da Medlemmernes Antal er i fortsat Tilbagegang. For nogle År siden har der været givet månedlige Orkesterkoncerter af Byens Orkesterforening (Fagmusikere), og da dette Foretagende ikke kunde bære sig, een årlig Symfonikoncert. Trods Dirigentens og Orkestrets utvivlsomme Dygtighed og et ypperligt Programvalg har også denne årlige Musikbegivenhed måttet stryges på Grund af manglende Tilslutning fra Publikums Side. De forskellige Kor- og Sangforeninger, der findes, har - med Undtagelse af en nylig stedfunden Opførelse af Haydns »Skabelsen« - hidtil ikke ydet nogen nævneværdig Indsats i Byens Musikliv. Endelig er der de vokale og instrumentale Kunstnere, der på deres Tournéer giver en Koncert for egen Regning og Risiko. Mange af disse har desværre den Opfattelse, at et »populært« Program, hvilket oftest er ensbetydende med et musikalsk tarveligt Program, er nødvendigt for at komme i Kontakt med Provinsens Publikum. Resultatet af et sådant Programvalg bliver, at de Mennesker, der har Kendskab til og Forståelse af Musikens sande Værdier, holder sig borte, og at de mindre erfarne, der overværer Koncerten, enten får en forvansket Forestilling om Begrebet god Musik, idet de, hvis de ikke kan goutere det opstillede Program, mener, at det er dem selv, der er uimodtagelige for den såkaldte højere Musik - som de i den udøvende Kunstners Navn og Berømmelse (fejlagtigt) ser Garantien for netop er den der praktiseres - eller sløves og sluttelig tilfredsstilles af den tarvelige Musik; i hvert af de to Tilfælde gives der dem ingen Lejlighed til at udvikle sig musikalsk.

Under sådanne Omstændigheder kan det ikke forundre, at de Mennesker, for hvem Musik betyder andet og mere end Adspredelse, tager deres Tilflugt til Surrogaterne, Radio og Grammofon. Radioen kan være et udmærket Surrogat for den, der er moden til at drage Skellet mellem godt og ondt, men den ukyndige må nødvendigvis blive vildledt af den håbløse Forvirring af Musik på alle Kvalitetstrin - dog mest de ringere - der præger vore hjemlige Radioprogrammer. En udmærket Måde at sætte sig ind i Orkester- og Kammermusiklitteraturen på er at lytte til Grammofonens Gengivelse af en Komposition, medens man samtidig følger med i Partituret (Lommepartiturer kan, som bekendt, erhverves for en billig Penge) - . Denne Fremgangsmåde har, for Folk, der er uøvede i Partiturlæsning, den Fordel, at de kan spille Pladen så mange Gange, de ønsker.

Til Slut et Par Ord om Provinsens såkaldte Musikkritik, en Institution, der ofte gør mere Skade end Gavn. Til Belysning af dette Forhold kan nævnes, at de talrige musikalsk ligegyldige Elevprøver eller Overhøringer af Kritiken betegnes som Sæsonens største Musikbegivenheder, hvilken Betragtning rimeligvis skyldes en yderst ilde anbragt Lokalpatriotisme. Naturligvis gives der hæderlige Undtagelser, men når de komplet inhabile Anmeldere er i Flertal, har de Overtaget, de respekteres og kan øve en yderst farlig Indflydelse på Folks Begreber om Musik. Naturligvis kan det i mindre Byer til Tider være vanskeligt at opdrive en kvalificeret Anmelder. Bedst vilde det da være, om Bladene opgav enhver Tanke om at bringe Kritik - men nej, der gribes til andre Udveje: Bladet anmoder simpelthen Koncertgiveren om selv at skrive Anmeldelsen! Dette er overgået mig i Kolding, og at det ikke er noget isoleret Tilfælde, men er gængs Fremgangsmåde i adskillige Byer, har jeg fået bekræftet af flere Koncertgivere, der på deres Tournéer har modtaget lignende Henvendelser.

Som man vil se, har Provinsens Musikliv mange Skyggesider, men der må sikkert kunne gøres et frugtbringende Arbejde for at oparbejde Musikkulturen ude omkring i Landet, forudsat at de rette Folk kommer til. En betydelig Fordel er det, at der mange Steder kan begyndes på bar Bund, at der ingen Fordomme er, der først skal tilintetgøres; Provinsboerne er ikke indfanget af den overfladiske Koncertsalskultur, som det københavnske Musikliv lider under, og som der har været ivret imod i »Dansk Musiktidsskrift«s Spalter. Kan Provinsens Musikkultur hæves til en højere Standard, vil det indirekte være til Gavn for Hovedstaden og hele Nationen. Svend Erik Tarp.

Årgang 4/1929, nr. 06