Astrolabium

Af
| DMT Årgang 40 (1965) nr. 03 - side 68-69

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Spor Festival
  • Annonce

    Man skal høre meget

Erik Jørgensen
Astrolabium

Erik Jørgensens »Astrolabium« er udvalgt som et af de værker, de nordiske ISCM-sektioner lader opføre af det svenske MUSICA NOVA-ensemble under Siegfried Naumanns ledelse. Astrolabium blev spillet ved en DUT-koncert i marts måned og er optaget til senere udsendelse i radioen.

Astrolabiet, der er skrevet til det svenske »nova musica«-ensemble, realiseres af 11 musikere med følgende instrumenter: fløjte, klarinet, basklarinet, horn, trompet, basun, violin, cello, xylofon, vibrafon og slagtøj.
Der er benyttet en særlig teknik, der bl. a. tjener til at sikre maksimal improvisation inden for maksimal organisation.

Dirigenten leder forløbet ved hjælp af et aktionspartitur. Et tilsvarende partitur i løse blade har hver musiker ved siden af sin stemme. Tonerne er fordelt på stemmebladene i rytmeløse klynger af skiftende tæthed, og holdt inden for systemets 5 linier.

Ved anbringelse af et geometrisk perforeret ark (36x36 cm) foran hvert nodeblad (36X36 cm), opstår motiver, hvis hastighed og varighed er bestemt af det geometriske billede. Figurerne er kombinationer af et 2 X 2 cm kvadrat, og hver kvadrat svarer til en 2/4's takt.

Flere over hinanden stående kvadrater udføres inden for samme takt. Afstanden (pausen) mellem de enkelte motiver er fri, men bør være af skiftende varighed. Efter 3 omdrejninger af det perforerede ark er alle nodebladets toner spillet. Ingen er gentaget, ingen er udeladt.

Improvisationen består i den frie rytmisering samt i oktavomlægningen efter givne spilleanvisninger. Dirigenten leder begyndelse og ophør af de enkelte stemmers aktion, efter de i partituret noterede sekundangivelser. -------- betyder aktion i overensstemmelse med nodeblad og ark.

Visse steder spilles direkte efter partituret som vist på illustrationen. Efter det helt frit improviserede afsnit i slagtøj angiver dirigenten i den efterfølgende sektion hver enkelt tones indsats.

Tegnet i slutningen af eksemplet betyder én enkelt langt udholdt tone, sluttende med en melodisk frit improviseret raket i henholdsvis op- og nedgående retning. Den melodiske og samklangsmæssige énhed er sikret gennem opstilling af 14 seks-tonerækker, der parvis er fordelt på hver stemmes ialt 7 nodeblade. I bestandig indbyrdes rotation og permitation gennemløber et sådant par hele nodesiden.