Græsstrået

Af
| DMT Årgang 40 (1965) nr. 03 - side 72-72

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Endnu en dansk TV-ballet

16 dage efter IV-premieren på balletten »Den unge mand skal giftes«, hvorom man kunne læse i DMs martsnummer, møder fjernsynet den IS. apríl med endnu en ny dansk ballet med titlen »Græsstrået«,

Tekst: El Forman

Koreografi og iscenesættelse: Nini Theilade Musik: Else Marie Pade Teknisk bearbejdelse: Helge Rasmussen TV-produktion: Preben Montell Medvirkende: Mette Hønningen og medlemmer af Den kgl. Ballet. — Instrumentalister: Niels Nielsen, violin, Poul Leerhøj, slagtøj, Else Marie Pade, flygelbehandling.

Om sin inspiration til denne ballet siger Nini Theilade, at hun efter at have gjort sig bekendt med El Formans digteriske naturbillede om et græsstrå og dets omgivelser egentlig ikke havde de ringeste problemer med at udforme sin balletsynopsis. Passagerne i digtet affødte optrin efter optrin i ballettens forløb: Græsstrået, det spæde, unge væsen i skovens bund, der trædes på af børn, fugle og heste, der inspirerer maleren, lytter til fuglenes sang og myggenes summen, til stormens susen og regnens dryppen, som holder bryllup med en stjerne - og som visner, når sommeren er forbi: »lærketræet blev til guld, - søvnens, men ikke dødens farve. Den flyvende sommer var forbi.«

Det lyder jo ikke af meget, og sagen vil stå og falde med koreografens og ikke mindst komponistens opfindsomhed. Else Marie Pade fortæller om sine musikalske problemer, der rent teknisk har voldt hende adskillige spekulationer. For hende var det et spørgsmål, hvordan alle disse væsner, græsstrået, skyggerne, træerne, myggene, blomsterne, sommerfuglene, børnene, hestene, sankthansormene, fuglene og stjernen lod sig fremstille i lyd. Det lod sig ikke gøre med elektronisk lydkunst alene, og ren instrumentalmusik ville heller ikke kunne gøre fyldest.

Disse overvejelser førte Else Marie Pade til et flygel som musikalsk medium, d.v.s. et flygels indvendige bestanddele, strenge og klangbund, inddelt i forskellige klangområder, der bragtes til udfoldelse ved hjælp af forskelligt janitsjartilbehør som bløde og hårde køller, viskere o.l. (»Else Marie krøb rundt inden i flyglet«, forklarede Nini Theilade). Foruden flygel anvendes en elektrisk violin og et enkelt sted ren elektronisk musik, nemlig der, hvor stjernen optræder. Den må opfattes ikke som en person i naturen, men som en del af rummet. Og lydmaterialet er her bygget over det instrumentale materiale, men i elektro-akustisk bearbejdelse.

Komponist og koreograf har i meget nært samarbejde søgt at finde frem til de klangkategorier, der skulle illustrere ballettens forskellige væsner, og nåede faktisk til enighed om, at netop sådan lød en myg, en sommerfugl, en flyvende hest o.s.v. Også naturen selv, vinden og regnen, er klangligt beskrevet, og i selve den musikalske opbygning skildres de enkelte væsners karakter og sceniske aktion.

Med disse redegørelser fra ballettens ophavskvinder for øje, må man altså vente sig en ballet af temmelig naturalistisk tilsnit.

Årgang 40/1965, nr. 03