Grammofon

Af
| DMT Årgang 40 (1965) nr. 04 - side 123-126

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    MINU
  • Annonce

    Vil du være medlem af foreningen Seismograf?
  • Annonce

    Concerto Copenhagen

GRAMMOFON

Carl Nielsen i USA

DM har bedt Louis CHRISTENSEN, der har -virket som musikvidenskabsmand og docent ved flere amerikanske universiteter, skrive et par ord om, hvor godt kendskabet til Carl Nielsens musik er i USA. Det følgende er personlige indtryk og erfaringer hentede i det nordvestlige hjørne af landet.

Af det store passivt lyttende radio- og TV-publikum er der vist meget få, der ved hvem Carl Nielsen er. Der er ikke nogen sandsynlig mulighed for at stifte bekendtskabet. Af det mere aktive publikum som selv spiller, går til koncerter eller ejer pladesamlinger er der imidlertid en del, der har fået en første kontakt. Denne er især formidlet gennem LP-pladerne, som man ser i de store specialforretninger, men også ved enkelte sjældne opførelser af værkerne, således er Espansiva blevet spillet af et symfoniorkester i Portland, Oregon for nogle år siden.

Muligheden for at høre Carl Nielsens musik er størst på de enkelte lødige AM-radio-programmer og på idealistiske FM-stationer. Her skal der altså en entusiast til at sætte Carl Nielsen-plader på programmet. Jeg ken-

der netop en sådan »Carl Nielsen-pioner« i USA. Han hedder Harry Christensen (ingen slægtning). Siden først i halvtredserne har han sendt sin temmelig komplette Carl Nielsen-pladesamling ud i æteren som radiomand i American Forces Newtork (Phillippinerne), på University of Washington FM-station og siden på kommercielle stationer i byerne Seattle og Portland. Som kendingsmelodi for sine programmer benyttede han altid begyndelsen af Espansivas slutsats, og det var ikke sjældent lyttere ringede til stationen og spurgte ham, hvor den dejlige melodi kom fra. Harry Christensens indsats har utvivlsomt betydet det første møde med den store komponist for tusindvis af amerikanere.

Det nationale i Carl Nielsens musik spiller naturligvis en stor rolle blandt amerikanere med en eller anden tilknytning til Danmark.

Den sidste gruppe vi skal nævne er specialisterne. Mine lærere i komposition og musiklitteratur kendte godt Carl Nielsen og havde en positiv indstilling. Igennem tretten år har jeg kunnet fornemme, at de musikkyndige er blevet bedre og bedre informeret. Dygtige blæsere støder før eller senere på Carl Nielsens navn, og nogle har opsøgt mig i deres jagt på oplysninger. I det hele taget tror jeg, at situationen blandt de musikkyndige egentlig ikke er så dårlig, og det bør nævnes, at nogle af studiepartiturerne findes på universitetsbiblioteker og på de store byers kommunale biblioteker.

Propagandaindsatsen trænger muligvis til at overvejes grundigt. En af mine kæreste sysler de sidste fem år har været at udbygge min musikafdelings diskotek. Det er muligt, at der blandt den megen reklamelitteratur, der kom til os, også befandt sig noget om Leonard Bernsteins indspilning af den femte symfoni, men i så fald er det druknet i virvarret.

Til slut for at resumere må man vel sige, at skønt man ikke kender særlig godt til Carl Nielsen i Nordvest-Amerika, kan der siden midten af halvtredserne spores en gradvis fremgang. L c

HIS MASTER'S VOICE: Carl Nielsen kassette C.N.101. Fire 30-cm LP plader. Pris kr. 98,00. Skandinavisk Grammofon Aktieselskab.

Mens Carl Nielsen-årets nyindspilninger lader vente på sig har Skandinavisk Grammofon Aktieselskab samlet en række af sine gamle Carl Nielsen-indspilninger på fire LP-plader, der fremtræder som en passende blanding af en jubilæumspublikation og en udsalgsvare. Selve ideen, der ligger til grund for en sådan udgivelse, er den meget rigtige: at fastholde den spillestil, som generationen af Carl Nielsen-elever praktiserede, og at yde et komplement til de moderne indspilninger, der foretaget af internationale ensembler og fremtrædende europæiske og amerikanske dirigenter ofte vidner om et såre platonisk forhold til den Carl Nielsenske »tone«.

Havde en sådan linje været fulgt i valget indspilningerne, kunne man hilse kassettens fremkomst med begejstring og benyttet lejligheden til at supplere eller udskifte de »gamle« indspilninger i sin samling. Men udsalgs-momentet er for fremtrædende til at kunne overses i denne forbindelse, hvor man, på fire plader finder 5 hovedværker: 2. symfoni med Thomas Jensen, 4. symfoni med Launy Grøndahl, Blæserkvintetten med »Blæserkvintetten af 1932«, Strygekvartetten op. 44 Erling Bloch-kvartetten og violinkoncerten med Menuhin.

Blandt disse værker, nævner man med glæde de to symfonier, hvoraf især Thomas Jensens »De fire temperamenter« er af en kunstnerisk lødighed, der bortvejrer alle teknisk begrundede indvendinger. Erling Bloch-kvartettens udførelse af F-dur strygekvartetten op. 44 er ligeledes en repræsentativ indspilning, der naturligt hører hjemme sammen med Københavns Strygekvartets plade med de to tidligere kvartetter; og skønt »Blæserkvintetten af 1932« hverken i klang eller i teknisk perfektionisme kan hamle op med »The Philadelphia Woodwind Quintet«, ejer den danske udgave af Carl Nielsens op. 43 en lydhørhed overfor værkets særegne stemning, som man gerne bevarer. Men Menuhins udgave af violinkoncerten forekommer faktisk som en dissonans i denne nielsenske akkord.

Utallige er de anekdoter, der illuminerer denne plades tilblivelse; men ingen af dem kan bortforklare det faktum, at Menuhin aldrig blev dus med andet end noderne i Nielsens koncert, og al hans virtuositet kan ikke dække over den manglende forståelse for stykkets idé og det vaklende orkesterspil, der placerer indspilningen blandt de mindre eftertragtelsesværdige Carl Nielsen plader. Det er således med blandede følelser, man hører HMV's jubilæumskassette igennem, og med en god portion ærgrelse over, at man »for til fället« har udsøgt de Carl Nielsenindspilninger, der netop er grund til at erindre sig i en Bernstein-Barbirolli-begejstret tid. Men når kassetten alligevel kan anbefales, skyldes det den glæde, hvormed man lytter til Thomas Jensens udgave af »De fire Temperamenter« med et velspillende Radioorkester, og den berettigelse det har at formidle gensynet med indspilningerne af »Det uudslukkelige« og de to sene kammermusikværker op. 43 og 44.

Ebf

Den første koncert, der finder sted på Ny Carls-berg Glyptotek søndag den 23. maj kl. 20, er foranstaltet i samarbejde med COLLEGIUM MUSICUM og indeholder foruden Carl Nielsens »Andante Lamentoso« og suiten op. l for strygere to værker af komponister, der direkte har stået i et elev-forhold til Carl Nielsen: Finn Høffdings »Sinfonía concertante« op. 23 for kammerorkester, og Jørgen Bentzons »Kammerkoncert nr. 3« op. 39 for klarinet og mindre orkester med Bent Neuchs Sørensen som solist.

Koncerten på Louisiana den 3. juni kl. 20.30 udføres af ensemblerne PRISMA og TIMPANAS, der begge har specialiseret sig i udførelsen af ny musik. Der bliver her lejlighed til at høre en række af de danske værker, der i sæsonens løb har vakt størst interesse i kraft af deres lødige indhold og udførelsens kvalitet. Foruden Jan Maegaards »Oktomeri« for violin og klaver, der komponeredes i 1962, opføres vokalværker af Henning Christiansen, Svend Nielsen og Jens Wilhelm Pedersen, der alle er ur-opført tidligere i sæsonen, samt værker for slagtøj af Erik Nordby og Per Nørgård.

DUTs medlemmer har som sædvanlig gratis adgang til disse koncerter.

Runde fødselsdage

(Maj, se DM nr. 3)

JUNI 8. Organist Carl Bitsch, 70 år

10. Musikpædagogen, prof. G. L'Orange, 80 år 12. Violinbygger Peter Pedersen, 85 år

15. Solodanserinden Nini Theilade, 50 år

16. Operasangeren Herman Hansen, 50 år 23. Harpenisten Henrik Boye, 70 år

25. Koncertsangerinden Biddy Heilmann, 70 år

30. Pianistinden Gudrun Lassen, 50 år

JULI 3. Organist Franz Klæbel, 70 år

11. Kgl. kapelmusikus C. R. Espersen, 75 år

12. Organist Villiam H. Hansen, 75 år

19. Koncertsanger Kaj Oluf Buch, 70 år

20. Organist Christian Rasmussen, 75 år 27. Komponisten Joseph T hobriter, 70 år

31. Violinisten Niels Broesbøll Jensen, 70 år

AUGUST

16. Koncertsanger Ejner Jensen, 70 år

21. Kabaretsangerinden Ráchel Rastenni, 50 år 31. Operettesangerinden Else Sandberg, 85 år

SEPTEMBER

6. Komponisten Johannes Andersen, 75 år 8. Komponisten Carl Palner, 80 år

13. Violinistinden Ebba Nissen, 75 år

15. Kapelmester Gerhard Schepelern^ 50 år

21. Cellisten Brigitte Dietzmann, 75 år

22. Fløjtenisten Holger Gilbert-]espersen, 75 år

Dødsfald

Kgl. Kapelmusikus Holger Kirstein Christensen

(medd. 26/3), 69 år Musikpædagog Magna Leer b ech, 24/3 Kabaretsangerinden Ingelise Rune (medd. 5/4),

45 år

Kantor Abraham E. Bornstein (medd. 17/4) Musikdirektør Niels Nielsen, Als (medd. 21/4),

82 år Musikdirektør Carl Fritz Hansen (medd. 24/4)

70 år Komponisten Amdi Riis (medd. 24/4), 54 år

Legatansøgninger

(Maj, se DM nr. 3)

JUNI

Inden 15/6: Fondet for Dansk-norsk Samarbejde.

(Studieophold på Lysebu eller Schæffergården).

Schæffergården, Ermelundsvej 105, Gentofte.

(Skema).

AUGUST

Inden 15/8: Andreas Arenholfz Dunkes arvingers

legat (for unge fra Odense og omegn). Odense

byråd, Odense. (Skema).

- : Ingeborg født Schøtts legat (for musiklærere og musiklærerinder over 55 år). Hrs. Henrik S. Wagner, Højbro Plads 6, Kbh. K. (Skema).

Inden 31/8: Tipstjenestens midler (ikke enkeltpersoner). Ministeriet for kulturelle anliggender, Nybrogade 2, Kbh. K.

SEPTEMBER

Inden 7/9: Det Bunch'ske musiklegat (for klaver-lærere og klaverlærerinder i vanskelige økonomiske kår). Det kgl. danske Musikkonservatorium, H. C. Andersens Boulevard 36, Kbh. V.

Inden 15/9: Overretsassessor Victor Andrée's legat. (Til kvinders uddannelse). Dansk Kvindesamfund, Niels Hemmingsensg. 10, Kbh. K. (Skema).

- : Jutta Bojsen-Møller's legat. (Til kvinders uddannelse). Samme sted. (Skema).

- : Particulier Carl Otto Møller's legat (til mandlige orkestermusikere). Danmarks tekniske Højskole, Øster Voldg. 10, opg. N, Kbh. K. (Skema).

Inden 29/9: Det danske Institut i Rom. Studieophold i 1. halvår 1966. Undervisningsministeriet, Frederiksholms Kanal 21, Kbh. K.

Inden 30/9: Carlsbergfondet (til videnskabelige arbejder). Ansøgning til direktionen, Dantes Plads 35, Kbh. V.

- : Rundskuedagens studielegat. (Ansøgningsfrist skiftende. Se herom i rundskuehæftet).

- : Enkefru Mette Cathrine Raarup's mindelegat. Ors. Vald. Koefoeds kontor, Amagertorv 24, Kbh. K. (Skema).

- : Overauditør Julius Skrike's stiftelse, Svalevej 24, Hellerup.

— : Kaptajn O. Tesiman n og hustru's legat. (Til kvinders uddannelse). Lrs. Johanne Hansen, Nikolaj Plads 26, Kbh. K. (Skema).