Skolens og vort dilemma

Af
| DMT Årgang 40 (1965) nr. 04 - side 127-128

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    EMP
  • Annonce

    MINU
  • Annonce

    Concerto Copenhagen

Skolens og vort dilemma

»Er det nødvendigt at drage musikpædagoger ind i arbejdet? Er det helt umuligt at løse opgaven med folkeskolens egne lærere?« spørger »Fyns Tidende«s reporter viceskoleinspektør Henning Krogsholm, som svarer: »Det er det, fordi seminarierne uddanner for få med tilstrækkelig uddannelse til at give instrumentalundervisning. Alle seminarierne giver en grunduddannelse i musik, men kun nogle steder er musik linjefag.

I forslaget til den ny læreruddannelseslov, som snart skal til første behandling i Folketinget, er musik ganske vist gjort til et linjefag, som alle seminarier skal have, men med et lavere timetal. Derfor er jeg skeptisk. Jeg tror ikke, at undervisningen vil blive tilstrækkelig, hverken hvad kvalitet eller alsidighed angår.«

Dette replikskifte stod at læse i »Fyns Tidende« den 27. april i et længere interview, bladet havde med Henning Krogsholm, i anledning af det møde om skolernes frivillige instrumentalundervisning, Mp F havde arrangeret i Odense den 26. med Krogsholm som taler.

Henning Krogsholm, der i tale og skrift mangfoldige gange i de senere år er gået stærkt i brechen for at skolerne skal tilbyde børnene instrumentalundervisning, ønsker at hver skole får sin musikleder, som administrerer hele skolens sang- og instrumentalundervisning. Under skolens musikleder skal også sortere, som der står i »Fyns Tidende«, de nødvendige undervisere, dels folkeskolelærere, dels musikpædagoger udefra. Henning Krogsholm ser hen til et frugtbart samarbejde mellem folkeskolelærerne, som ikke vil kunne klare opgaven alene, og musikpædagogerne - skriver »Fyns Tidende«.

Krogsholm er her inde på et farligt område, og han ved det godt, men går som den loyale skolemand han er varsomt udenom de farlige skær. Hans udtalelser er så venlige, at de forleder den vakse interviewer til de provokerende spørgsmål, som er citeret i indledningen.

Hvordan forholder det sig i virkeligheden? Lad os tage det fra en ende af. Seminarierne uddanner de studerende i brugen af instrumenter for at de i deres undervisning kan have hjælp og støtte deri. Hverken den nuværende eller den kommende lærerlov drømmer om at uddanne de lærerstuderende i instrumentbrug med instrumentpædagogik for øje. Seminariernes musiklærere tilhvisker ikke i stilhed deres elever, at de såmænd bare skal gå ud i skolen og undervise børnene i brugen af klaver, stryge- og blæseinstrumenter, og de lærerstuderende nærer i almindelighed ingen ambitioner i den retning. De har nok at gøre på deres eget hovedfelt. I almindelighed, sagde jeg, for naturligvis er der nogle, der gerne selv vil tage et nap med, når børnene skal undervises, og nogle der ikke ser anden udvej, dersom børnene overhovedet skal have undervisning på dette område.

Vanskelighederne synes at ligge på følgende områder: 1) skolerne viser i stigende grad interesse for den frivillige instrumentalundervisning, men kan ofte ikke skaffe kvalificeret arbejdskraft, 2) skolen har tit svært ved at erstatte en flittig men ikke fuldt kvalificeret undervisningsgivende folkeskolelærer med en statsprøvet musikpædagog, når en sådan en skønne dag dukker op, 3) mangfoldige skoler er sikkert helt uvidende om, hvorledes organiseringen af musikskolevirksomhed kunne gribes an og kender i virkeligheden ikke problemet folkeskolelærer - statsprøvet musikpædagog.

Konklusion: de statsprøvede musikpædagoger er selvskrevne til at virke som lærere ved skolernes frivillige instrumentalundervisning, derom hersker ingen tvivl, om man vil være sikker på, at der gives børnene en forsvarlig undervisning. Mp Fs oplysningsvirksomhed over for skoler og skolemyndigheder skal fortsætte og gerne intensiveres, og Mp F skal arbejde aktivt med på at skabe de gunstige forhold, der fremkalder den rette musikskoletype.

Til de paradisiske tilstande, der engang vil dukke frem af nutidens brogede og tågede billede, hører også en faginspektør, ansat som ministeriel embedsmand med den opgave at føre tilsyn med hele det undervisningsområde, som den frivillige, på skoler organiserede musikundervisning er. Denne inspektør skal virke som vejleder for kommuner og skoler ved ansættelse af lærere til den frivillige musikundervisning, skal være behjælpelig ved oprettelsen af musikskoler, skal tilse undervisningen, arrangere musikskolefælles-koncerter m. m. Til billedet hører overhovedet, at vi hurtigt bevæger os fra det skolemusikalske begyndertrin, vi i mange henseender står på, til de mange trin ovenover, der venter på at blive betrådt. De musikalske muligheder, der ligger uudviklede i en mængde danske børn, råber på vore syvmilestøvler. Henning Bro Rasmussen.

Moderne klavermusik

Hæfte l af Moderne klavermusik til undervisningsbrug, udgivet af Mp F, redigeret af Harald Bjerg Emborg og Friedrich Guruer, foreligger nu.
Hæftet rummer klaver stykker til begynderundervisningen af Finn Høffding, Svend S. Schultz, Tage Nielsen og Gunnar Berg.

Musikpædagogisk Forening

Kontor: kl. 9-13 (undtagen lørdag). Puggårdsgade 13, København V, telf. BYen 4021. Postgiro 26284.

»Musikpædagogen« udgives af bestyrelsen for Musikpædagogisk Forening under redaktion af et udvalg. Ansvarshavende: Henning Bro Rasmussen.