A'propos komponistkonkurrencen

Af
| Årgang 40 (1965) nr. 05 - side 170-170

A'propos komponistkonkurrencen

Radioens og Komponistforeningens konkurrence afsluttedes i sidste måned med en finaledyst, der gav lytterne mulighed for at stifte bekendtskab med 15 danske musikværker samt en sagkyndig dommerkomités kommentarer. Trods det relativt ringe antal lyttere, der efterkom radioens opfordring til at meddele deres favorit, er der næppe tvivl om, at initiativet har været fulgt med betydelig interesse i de hjem, der ikke helt har svigtet højttaleren for skærmen og den nye musik for de velkonserverede pladeprodukter. Og det må bedrøve enhver, der forsøger at rubricere ny musik som sekterisme uden forbindelse med lytterfolket, at de tre værker, der fik flest »læge« stemmer - nemlig Peder Holms »Pezzo Concertante«, Axel Borup-Jørgensens »Nordisk Sommerpastorale« og Pelle Gudmundsen-Holmgreens »Mester Jacob« - også var med blandt dommernes favoritter.

Fem værker fandt de tre eksperter, Mogens Heimann, Sten Broman og Kjell Bækkelund, anledning til at fremhæve: foruden de allerede nævnte Mogens Winkel Holms »Cumulus« og Thomas Koppels »Divertimento Pastorale«. Havde prisen været større, et dagblad foreslog generøst 25.000 kroner, havde man gerne set de fem komponister dele summen. Nu var der »kun« 5.000 kroner til uddeling, og de tilfaldt Axel Borup-Jørgensen, hvis på en gang originale og stærkt personlige værk var en værdig og smuk prismodtager.

Er sagen slut hermed? Tilsyneladende ja, for der forlyder intet om, at komponistkonkurrencen skal gøres til en fast tilbagevendende begivenhed. Efter at have fulgt de afsluttende heats og finalen må man imidlertid håbe, at dette kunne lade sig gøre. Ganske vist var der flere middelmådige end begavede kompositioner; men det vil altid være tilfældet i en åben konkurrence. Og ganske vist havde konkurrencereglerne indbygget nogle forhindringer som fastlagt besætning og varighed for de deltagende værker. Men en fremtidig retningslinje, der stillede komponisterne frit med hensyn til kompositionens art og længde, og til gengæld kun garanterede opførelse af de værker, ekspertdommerne kunne anbefale til et afsluttende heat, ville måske gøre en konkurrence mere repræsentativ for dansk musikliv og samtidig tilstrækkelig håndterlig for den eksekverende institution, Radioen.

Og hvad angår præmien - selv om 25.000 er et pænt, rundt tal, der let falder én i pennen, så' repræsenterer beløbet immervæk en gennemsnitsfamilies årsindtægt i Danmark med deraf følgende risiko for, at uddelingen af en sådan sum skulle tjene til yderligere formindskelse af kronens værdi i almindeligt omdømme. Vi skal gerne vedgå, at 5.000 forekommer i underkanten; men et sted imellem må findes en sum, der kan belønne den bedste komposition, Radioen har modtaget siden sidste konkurrence.

At det er svært for Radioen eller nogen anden statsinstitution at financière en sådan plan, forekommer klart i disse tider. Men heldigvis har det private initiativ før vist sig i stand til at udrette undere for musikens sag. Et herværende fond, der uddeler en musikpris, har været i stand til at disponere over beløb tifold større end det, Radioen og Komponistforeningen har kunnet sætte på højkant ved denne lejlighed. Det forekommer naturligt, om dette fond eller en lignende institution kunne sikre en passende sum til uddeling ved en komponistkonkurrence hvert andet eller tredje år. Værdien af et sådant incitament for vore hjemlige komponister kan vanskeligt overvurderes. Og samtidigt kan man glæde sig over den betragtelige devaluering, der undgås, når man slipper for at veksle pengene til stærke valutaer.