Musikpædagogisk eksamen i musikledelse

Musikpædagogisk eksamen i musikledelse

af Henning Bro Rasmussen

Her i efteråret er det 5 år siden, Musikkommissionen fik overdraget arbejdet med at videreføre den revision af kravene til musikpædagogisk eksamen, som indledtes allerede få år efter indfØrelsen af den inusikpædagogiske eksamen som statsprøve i 1940. Har arbejdet således alt i alt stået på i ca. 20 år, er den tid, der er anvendt, og den tid, der er gået, ikke spildt, dersom revisionsarbejdets resultater er gode og vil kunne tjene dansk musik fremover gennem tidssvarende mu,sikpædagogiske eksaminer.

Musikkominissionen har nu - to år efter afgivelsen af betænkningen om nyordningen af konservatorieforholdene - efter års arbejde afgivet betænkning.

Betænkningen skal ikke her gennemgas i sin helhed. Her skal redegøres for betænkningens nydannelse: musikpædagogisk eksamen i musikledelse.

Musikledereksamen er med sin tværgående orientering i musikpædagogiske discipliner mod de øvrige »klassiske« musikpædagogiske eksaminers specialisering i én undervisningsdisciplin, ingen principiel nydannelse, for så vidt som musikledereksamen er en videreudvikling af den i 1940-bekendtgørelsen formulerede musikpædagogiske eksamen i korledelse og hørelære ved folkemusikskoler, som den afløser. Stillet over for den betragtning, at eksamen i korledelse og hørelære ved folkernusikskoler i de senere år har oplevet en formelig renaissance efter mangfoldige ars næsten komplette ubemærkethed, kan det synes mærkeligt, at man iler med at afskaffe den for at sætte noget andet i stedet. Argumentet kunne måske også vendes om således: Når eksamen i korledelse og hørelære - trods denne eksamens uomtvistelige musikpædagogiske kvaliteter ikke har betydet det for dansk, folkelig musikudøvelse, som dens skabere havde tænkt sig og håbet, er det rigtigt at gøre netop denne eksamen til genstand for en kraftig omarbejdelse, i et fornyet håb om at den vil kunne gøre gavn i det danske, folkelige musikliv.

Musikledereksamen er som det folkelige musikarbejde i det hele taget mere rummelig - og mere krævende - end eksamen i korledelse og hørelære ved folkemusikskoler. Det er ikke uden betydning i denne forbindelse at betragte tilvæksten til det folkemusikalske arbejde, som er dukket op i de senere år: de kommunale og private musikskoler samt de enkelte skolers på elevernes frivillige deltagelse baserede instrumentalundervisning, korarbejde o. lign. Hele området er i rivende udvikling. Musikledereksamen er skabt for at komme dette arbejde til hjælp.

Går det, som man i denne eksamens fødselsstund kan fantasere sig til, virker om nogle år de statsprøvede musikpædagoger i musikledelse - forkortet: musiklederne - som konsulenter for det kommunale musikliv, som koordinatorer af forskellige skolers, institutioners musikalske bestræbelser, som korledere, ensembleledere, gruppeundervisere, som lærere på seminarier, som folkeskolelærere med skolens musikliv som særopgave, som ungdoms- afteriskole- og højskolelærere, som ledere af private eller kommunale musikskoler og som meget andet, som kun fremtiden vil vise.

Hvem kalder musikledereksamen på? Ja, skal fantasien fra før realiseres, kaldes der på enhver, som har interesse for og evne til et musikpædagogisk virke blandt de mange; der kaldes på dem, der allerede nu arbejder på skoler af alle slags, på dem, der gerne vil til at arbejde på skoler af alle slags, altså i første række på statsprøvede musikpædagoger med andre hovedfag, på folkeskolens og de andre skoleformers lærere, på organister, og på de øvrige musikere med pædagogisk lyst og evne, og på dem med helt andre forudsætninger end de her nævnte.

Uddannelsen til musikleder foregår, ligesom uddannelsen til musikpædagog i de øvrige hovedfag, på konservatorierne i det omfang de enkelte konservatorier tager denne uddannelsesform på deres program.

Det skal her retfærdigvis nævnes, at man kan indstille sig til en hvilken som helst musikpædagogisk eksamen på konservatorierne også efter privat forberedelse.

Til orientering skal i det følgende redegøres for såvel kravene ved optagelse på konservatoriernes musikpædagogiske uddannelse med musikledelse som hovedfag, for selve uddannelsens forløb, studieplanen, som for kravene ved musikledereksamen.

Optagelsesprøven.

På Det kgl. danske Musikkonservatoriurn er fra studieåret 1965-66 optaget 5 studerende med musikledelse som hovedfag. Kravene ved den optagelsesprøve, som fandt sted i foråret, er nedfældet i konservatoriets program for studieåret 1965-66. Da de, selv om de i de kommende år skulle blive ændrede i visse enkeltheder, som vil fremgå af de kommende konservatorieprogrammer, angiver det ønskede indtrædelsesniveau, skal de gengives nedenfor. Det skal bernærkes, at disse krav til optagelse på musiklederuddannelsen er større end kravene til optagelse på musikpædagogisk uddannelse med f. eks. et instrumentalt hovedfag. Baggrunden ligger i de større fordringer, der ligger i præstationerne til eksamen.

Krav ved optagelsesprøven til Det kgl. danske Musikkonservatoriums musikpædagogiske uddannelse med musikledelse som hovedfag.

1. Sang
Seks frit valgte sange eller mindre arier af forskellige komponister. Tre af værkerne skal være med tysk, engelsk og svensk tekst.

2. Klaver
a) En to-stemmig invention af J. S. Bach.
b) En allegro-sats af en wienerklassisk sonate eller sonatine (Beethoven, Møzart, Clernenti, Kuhlau m.fl.) eller et værk af samme vanskelighedsgrad.
c) Prima vista-spil af 4-stemmig koral (efter alm. koralbog).

3. Hørelære
a) Rytmisk prøve: Prima vista-udførelse af en rytmisk opgave af vanskelighedsgrad som de i J. Jersild: Lærebog i Rytmelæsning, side 7-25 gennemgåede rytmer. Desuden synges prima vista en trinvis melodi, hvor hovedvægten ligger på de rytmiske problemer, denne opgave kan dog kun være noteret i enten 2/4, 3/4 eller 4/4 med fjerdedelen som tælletid eller 3/8, 4/8, eller 6/8 med ottendedelen som tælletid.
b) Melodisk prøve: Prima vista-sang af vanskelighedsgrad som en lettere Mozart-arie, en lettere sang af Schuberts »Die schöne Müllerin« eller et lettere Händel-recitativ, samt udførelse af en middelsvær romance, hvortil der gives ca. 15 min. forberedelse med klaverer til disposition.
c) Høreprøve: Bestemmelse af akkorderne i en forespillet 4-stemmig sats (overvejende i tæt stilling og i en lettere toneart) omfattende hoved- og parallelakkorder, samt deres omven ding som sekstakkord, desuden dominantsejtimaakkord i grundform og omvendinger, formindsket treklang, subdominant med tilføjet sekst, o. lg.

4. Musikteori og musikhistorie
1. Skriftlig harmonisering af en koral i dur eller mol.
2. En skriftlig 2-stemmig imitation i Palestrinastil med opgivet tema og tekst.
3. Mundtlig eksamination i musikkundskab og musikhistorie, herunder redegørelse for de vigtigste musikalske former i et omfang som: Bjørn Hjelmborg: »Musikorientering« og Alfred Einstein: »Musikens historie«. Til løsning af 1. og 2. gives en nærmere angivet tid med klaver til disposition.

Optagelsessøgende, der har aflagt en anerkendt eksamen i en eller flere af disciplinerne ved optagelsesprøven, kan dersom kravene ved denne eksamen ækvivalerer med kravene ved optagelsesprøven efter ansøgning fritages for at gå til optagelsesprøve i de discipliner, tidligere bestået eksamen dækker. En nægtelse af fritagelse for aflæggelse af fornyet prøve vil normalt kun kunne forekomme i tilfælde af at en eksamensaflæggelse er for gammel.

Efter optagelsesprøven foreligger følgende situationer:

I. Optagelsessøgende, der har gennemgået konservatoriets 2. hovedskoleår - de interne studerende -, og som består optagelsesprøven, optages på konservatoriets musikpædagogiske uddannelse med musikledelse som hovedfag.

2. Optagelsessøgende, der ikke har gennemgået konservatoriets 2. hovedskoleår - de externe - og som består optagelsesprøven optages på konservatoriets musikpædagogiske uddannelse med musikledelse som hovedfag. De får det første studieår foruden det skema, der tildeles de interne studerende, lektioner i hørelære og musikdiktat samt i det omfang det skønnes nødvendigt - lektioner i musikteori og musikhistorie til å jourføring af deres kundskaber.

3. Optagelsessøgende, som knap kan honorere optagelseskravene til optagelse på konservatoriets musikpædagogiske uddannelse med musikledelse som hovedfag kan henvises til et på konservatoriet oprettet propædeutisk kursus med undervisning i hørelære og nodelæsning, musikteori, musikhistorie og formlære. Dette kan ske, dersom man ved optagelsesprøven skønner, at et ekstraårs undervisning i disse emner kan bringe den optagelsessøgende på højde med optagelseskravene.

4. Optagelsessøgende, som ikke kan optages på konservatoriets musikpædagogiske uddannelse og heller ikke kan henvises til propædeutisk kursus, må afvises.

Disse fire situationer opstår også ved optagelsesprøven til de øvrige hovedfag under den musikpædagogiske uddannelse.

Studieplanen.

Optaget på konservatoriets musikpædagogiske uddannelse med musikledelse som hovedfag indtræder den studerende i et treårigt uddannelsesprogram.

Studieplanen, som her skal gengives, er et foreløbigt forslag, lagt frem til diskussion på konservatoriet. Den omfatter en række fag, der er fælles for alle med musikledelse som hovedfag. Disse fag kaldes grundfag, i planen anført i rubrikken g under angivelse af det ansatte ugentlige timetal (ut). Ved siden af tallet for det ugentlige timetal står anført det maximale deltagerantal (dt på den pågældende undervisning. h= holdundervisning, 4 = 4 deltagere på holdet, I = individuel undervisning, * ved angivelse af holdstørrelsen angiver, at man ved valget af blokfløjte som instrument kommer på et mindre hold, mens valget af andre instrumenter fortidsætter individuel undervisning.

Forslag til studieplan for hovedfaget musikledelse
1. år 2. år 3. år
ut dt ut dt ut dt
gs gs gs
Direktionsteknik .................................................. 1 h
Korledelse .......................................................... 2 4x
Ensembleledelse ................................................. 2 4
Udførelsespraksis ............................................... 1 h 1 h
Elementær musikopdragelse, herunder
rytmik og improvisation ....................................... 2 h
Praktik i elementær hørelære ............................... 1 4 1 4
Praktik i musikkundskab ..................................... 1 4
Klaver ................................................................ 1/2 1 1/2 1 1/2 1
Klaver som støtteinstrument ................................ 1 4 1 4 1 4
Spil på blokfløjte eller andet
blæseinstrument eller evt. et strygeinstrument ........ 1 1 1 4* 1 4*
Sang .................................................................. 1 1 1 1 1 1
Dansk folkelig sang ............................................. 1 h
Musikteori, videregående .................................... 2 4 2 4 1 4
Musikhistorie og musikanalyse ............................. 2 h 1 4 1 4
Deltagelse i korskole ........................................... 3 h 3 h 3 h
Deltagelse i propædeutisk orkesterskole
eller ensemblespil ............................................... 2 h 2 h 2 h
Foredragsrækker - uden fast timetal ....................
Teoretisk pædagogik og undervisningspsykologi
(1 semester) ..................................................... 1 h
Afspænding og rytmik ....................................... 1 4
Korledelse ...................................................... 1 4 1 4
Ensembleledelse .............................................. 1 4 1 4
Elementær musikopdragelse ............................ 1 h 2 h 2 h
Musikkundskab .............................................. 2 h 1 h
Ekstrainstrument til ensembleledelse
som særfag ..................................................... 1 4* 1 4* 1 4*

EKSTERNE herudover: Musikhistorie,
Musikteori. Timetal efter standpunkt ...
Hørelære ....................................................... 2 5
Musikdiktat .................................................. 1 h

Enhver studerende med musikledelse som hovedfag skal vælge et af fire særfag: korledelse, ensembleledelse, elernentær musikopdragelse, musikkundskab. I det valgte særfag gives der en tillægsundervisning. Timetallet findes forneden på planen, i rubrikken s

X i feltet til højre for 2. års undervisning i korledelse angiver, at der aflægges musikpædagogisk eksamen i korledelse efter 2. år af studerende, der ikke har korledelse som særfag. Studerende med korledelse som særfag aflægger eksamen i denne disciplin efter 3. år.

Undervisningen efter denne plan gives af hensyn til de mange studerende med dagarbejde på konservatoriet om eftermiddagen.

EKSAMENSKRAVENE
Musikpædagogisk eksamen i hovedfaget musikledelse.

Eksamen består af prøver i:
A. Grundfag.
B. Særfag.

Til brug ved bedømmelsen af prøverne under anvendelse af egen korgruppe eller instrumentalensenible skal eksaminanden ved sin indtegning til eksamen skriftligt afgive:

En kortfattet redegørelse for eksaminandens fremgangsmåde over for korgrupper og instrumentalensembler, herunder en progressivt ordnet fortegnelse over undervisningsstof, som eksaminanden er fortrolig med og tænker sig at benytte i sin undervisning, samt en karakteristik af de fremførte egne grupper og ensembler, herunder oplysninger om disses hidtidige og nærmest forestående undervisning.

A. Prøver i grundfagene.
a. Korledelse.

1)
Eksaminanden indøver med en ham tilstillet korgruppe en eller flere vokalkompositioner udvalgt af censorerne på grundlag af eksaminandens forud fremsendte opgivelser. De opgivne vokalkompositioner skal omfatte:

1. En sats fra Graduale Romanum.
2. En korsats fra tiden indtil ca. 1600.
3. En korsats fra tiden ca. 1600 til ca. 1700.
4. En korsats fra tiden ca. 1700 til ca. 1750.
5. En kors,ats fra tiden ca. 1750 til ca. 1825.
6. En korsats fra tiden ca. 1825 til ca. 1900.
7. En korsats fra tiden efter 1900
8. En korsats fra den nyeste tid.

Vanskelighedsgraden skal være som de mellemsvære korsatser, der findes i korsamlingerne »Chorus«, »Folke- og skolemusik«, »Gymnasiesangbogen« eller lignende samlinger.

Blandt de opgivne korsatser skal nogle være med dansk tekst og de øvrige med udenlandsk tekst, derunder eventuelt norsk eller svensk. Nogle af kompositionerne skal være med instrumental ledsagelse (f. eks. skuleorkester); de almindeligste korbesætninger som f. eks. blandet kor og lige stemmer, herunder mandskor, bør være repræsenteret i opgivelserne.

2)
Med en egen eller tilstillet korgruppe (eventuelt med den samme, som benyttes under 1) indstuderer og fremfører eksaminanden en selvvalgt opgave blandt de i opgivelserne anførte. Korgruppen skal have lært korstemmerne ved en anden end eksaminanden, saledes at han, når han overtager koret, i sin instruktion kan få lejlighed til at arbejde indgående med frasering, dynamik og udtryksmæssige nuancer, klanglig balance o.lign. og til slut vise en samlet fremførelse af kompositionerne.

I forbindelse med kordemonstrationerne kan censorerne stille spørgsmål angående korisk stemmelægning, direktionsteknik, opførelsespraksis og litteraturkendskab.

b. Ensembleledelse
Eksaminanden indøver med et eget eller tilstillet instrumentalensemble en eller flere af censorerne valgte opgaver blandt de af eksaminanden forud fremsendte opgivelser. Disse skal omfatte 2 værker inden for hver af følgende kategorier:
I. Et blæserensemble f. eks. en gruppe af messinginstrumenter eller eventuelt et harmoniørkester.
2. Et mindre orkester (f.eks. skoleorkester med strygere og blæsere).
3. Et ensemble af blokfløjter (f.eks. kvartet) eller af blokfløjter suppleret med andre instrumenter som strygeinstrumenter, slaginstrumenter, guitar el. lign.

Opgivelserne under 2 af de 3 kategorier skal omfatte en komposition fra før 1750. Af de resterende 4 opgaver skal en være fra den nyeste tid. Ensemblestemmerne (resp. orkesterstemmerne) skal rent nodemæssigt være indstuderet ved en anden end eksaminanden.
I forbindelse med demonstrationen kan censorerne stille spørgsmål angående instrumentkundskab, direktionsteknik, opførelsespraksis og litteraturkendskab.

c. Hørelære
1. Eksaminanden nedskriver som melodisk diktat en rytmisk afvekslende folkernelodi i en anden toneart end dur og mol. (Angående krav i prima-vista sang, se A, h).

2. Eksaminanden demonstrerer sin praktik i elementær hørelære med et amatørhold (børn eller voksne) på mindst 8 deltagere. Demonstrationen skal omfatte et afsnit inden for hørelæren (herunder nodelæsningen). Demonstrationen skal ske på vokalt grundlag med eventuel benyttelse af instrumenter.

d. Musikteori
Eksaminanden løser 3 af nedenstående opgaver efter censorernes valg:

1. Harmonisering af en rytmisk friere koral fra protestantismens to første århundreder.

2. Udsættelse af en folkemelodi i dur, mol eller en anden tonalitet i fri klaversats eller for instrumenter efter eget valg.

3. Udsættelse af en opgiven melodi, efter censorernes bestemmelse, for kor på 2-3 lige stemmer eller for 3- til 4stemmigt blandet kor.

4. Eksaminanden arrangerer en sang for klaversats til 3- eller 4-stemmig blandet kor samt reducerer en 4-stemmig blandet korsats til 3-stemmigt kor for lige stemmer (eventuelt mandskor) eller blandede.

5. Eksaminanden instrurnenterer ca. 20 takter af et klaverstykke for mindre harmoniorkester eller for skolcorkester med nærmere opgiven besætning.

6. Eksaminanden udarbejder en 3-stemmig imitation i klassisk vokalstil (Palestrinastil) over et opgivet tema med tekst. Imitationen afsluttes med en kadencerende videreførelse af stemmerne på 1 til 3 takter. Mindst to af stemmerne skal noteres i C-nøglen.

7. Eksaminanden udarbejder en generalbasstemme af en vanskelighedsgrad som de lettere satser i Corellis violinsonater eller Händels concerti grossi. (Angående prima-vistaudsættelse af en let folkernelodi, se A, f 6).

Til løsning af opgaverne under 1. gives en tid af 2 timer, til 2. ligeledes 2 timer, til 3. gives 3 timer, til 4. 4 timer, til 5. giver 8 timer, til 6. gives 5 timer og til 7. gives 4 timer.

e. Musikhistorie og formanalyse
Der gives et pensum, svarende til Povl Hamburger: Musikkens historie suppleret med N. Schiørrings artikel om dansk musik i »Musik in Geschichte und Gegenwart« og Karl S. Clausen »Dansk folkesang gennem 150 år«.

1. Musikhistorie.
Eksaminanden giver en skriftlig fremstilling af et musikhistorisk oversigtsspørgsmål.
Til besvarelsen af opgaven gives en tid af 5 timer.

2. Musikkundskabspraktik.

Eksaminanden demonstrerer musikkundskab ved at gennemgå et af censorerne valgt musikværk blandt de af ham forud fremsendte opgivelser. Til denne opgave gives en forberedelsestid af 1 time.

3. Formanalyse.
Eksaminanden prøves mundtligt i et formanalytisk spørgsmål på grundlag af et af de opgivne værker.

f. Klaver som støtteinstrument
Eksaminanden aflægger efter censorernes valg prøve i 2 af følgende krav:

1. Eksaminanden spiller en firestemmig korkomposition på 4 systemer i G- og F-nøglen af vanskelighedsgrad som et kyrie af Palestrina. Hertil gives et kvarters forberedelsestid uden instrument.

2. Eksaminanden udfører prima-vista en transposition en halv- eller en heltone op eller ned af en let korsang noteret på 2 systemer.

3. Eksaminanden spiller prima-vista en lettere koral udsat for fire blæsere noteret i partitur. De to af stemmerne skal være skrevet for transponerende instrumenter. Hertil gives et kvarters forberedelsestid uden instrument.

4. Eksaminanden spiller til sin egen sang f. eks. en lettere romance med selvstændigt akkompagnement, som forud er indstuderet.

5. Eksaminanden udfører et akkompagnement til en korsats fra et klaverpartitur. Hertil gives en forberedelsestid på et kvarter med instrument til disposition.

6. Eksaminanden udsætter prima-vista på klaver en opgiven let folkemelodi (eventuelt børnesang) i dur, mol eller en anden tonalitet.

g. Spil på andre instrumenter
1. Spil på strygeinstrument.
Eksaminanden viser sin færdighed i spil på strygeinstrument i en opgave af en vanskelighedsgrad mindst som for violinen en Corelli-sonate.

2. Blokfløjtespil.
Eksaminanden viser sin færdighed i blokfløjtespil på sopran- og altblokfløjte i en opgave af en vanskelighedsgrad mindst som en Telemann-sonate.

3. Spil på andet blæseinstrument.

h. Sang
Eksaminanden udfører efter censors valg selv en folkelig sang og en salme af et repertoire på tilsammen 40 sådanne samt en romance eller arie efter eget valg. I tilknytning hertil kan censorerne stille spørgsmål angående teksten og udtale af danske eller udenlandske tekster (herunder svenske og norske). Desuden synger eksaminanden primavista en korstemme fra en flerstemmig komposition i dur, mol eller en anden tonalitet af vanskelighedsgrad som en korstemme fra en komposition af Händel.

B. Prøver i særfagene.
Der kan vælges et af følgende særfag:
Korledelse.
Ensembleledelse.
Elernentær musikopdragelse.
Musikkundskab.

1. Korledelse.
Eksaminander med korledelse som særfag skal foruden de under grundfaget nævnte værker yderligere opgive 1 komposition under hver af de under Aa) anførte kategorier, men af en vanskelighedsgrad som de mere komplicerede korsatser i de under grundfaget nævnte samlinger. For eksamensafholdelsen
gælder de samme betingelser som for grundf aget.

2. Ensembleledelse (amatørorkester):
Eksaminander med ensernbleledelse (amatørorkester) som særfag opgiver udover de under grundfaget nævnte 6 værker yderligere 2 værker inden for hver af de under Ab) anførte kategorier af en noget større vanskelighedsgrad end under grundfaget. For eksamensafholdelsen gælder de samme betingelser som for grundfaget.

3. Elementær musikopdragelse.
Eksaminander med elernentær musikopdragelse som særfag skal med børnehold demonstrere:
a. Hørelærepraktik,
b. Stemmepleje både vedrørende barnestemmen og overgangsstemmen.
c. Musikkundskab.
d. Rytmik f.eks. på grundlag af Orffs metode. Denne demonstration bør omfatte improvisation, egen udarbejdelse af sanglege, bevægelse i forbindelse med musik samt dramatisering af tekst.
Eksaminerne under 3 a og 3 c kan eventuelt afholdes under ét.

4. Musikkundskab.
a. Eksaminander med musikkundskab som særfag skal udover kravet under grundfaget demonstrere musikgennemgang af et ikke opgivet værk for en nøjere angivet elevgruppe. Til denne opgave gives en forberedelsestid af 24 timer.
b. Eksaminander med musikkundskab som særfag skal i musikhistorie udover det pensum, som kræves opgivet under grundfaget, opgive en musikhistorisk lærebog, svarende til kap. VIII-XX (side 228-660) af D. J. Grout: A History of Western Music samt yderligere 10 værker fordelt over musikhistoriens perioder.
c. Eksaminanderne skal udover, hvad der i formlære kræves i grundfaget, mundtlig gøre rede for et ikke opgivet værk eller en del af et værk. Hertil gives en forberedelsestid af 2 timer.
Eksaminerne under 4 a og 4 c kan eventuelt afholdes under ét.

Litteratur:
1. Betænkning vedrørende en nyordning af konservatorieforholdene. Afgivet af musikkommissionen. Betænkning nr. 322. 1963.
2. Betænkning om musikpædagogisk eksamen. Afgivet af musikkommissionen. Under trykning. 1965.
3. Det kgl. danske Musikkonservatorium. Program 1965-66. 1965.
4. Henning Bro Rasmussen: Den musikpædagogiske uddannelse i Danmark. Norsk Musikk Tidsskrift. Nr. 2 maj 1965.