Musikkalender

MUSIKKALENDER

»Bartók og / eller Nielsen« — svar på Knudåge Riisagers indlæg

Det er beklageligt, at Knudåge Riisager tilsyneladende ikke har læst min kronik i Berlingske Tidende den 25. april 1965, »Carl Nielsen i udlandet«, fordi jeg tvivler på, at han så ville have skrevet det indlæg, der står i DM september 1965 side 153. Især ville han næppe have brugt ordet »vås«. Hans stillingtagen til den »uheldige Bartok-anekdote« og de konsekvenser han drager, baseres på åbenlyst urigtige forudsætninger og manglende kendskab til k endsgerningerne.

Det var ikke i Amsterdam ved en orkesterprøve, at Bartok og Carl Nielsen mødtes, og spørgsmålet faldt under helt andre forhold.

Carl Nielsen var med mig i Amsterdam på musikfesten i maj 1920, hvor hans anden violinsonate (op. 35) blev opført af Arthur Schnabel og mig. Da jeg derefter skulle til Budapest for at spille med Filharmonisk Orkester under ledelse af Doh-nanyi, fik han lyst til at tage med. I denne anledning, for at fejre den danske mester, inviterede Dohnanyi til en musikalsk te-eftermiddag, hvor de ungarske mestre Bartók, Kodály, Waldbauer-kvartetten og andre musikalske notabiliteter skulle møde ham. Den improviserede koncert begyndte med Carl Nielsens sonate op. 35, som Dohnanyi og jeg spillede (vi havde i den foregående koncertsæson spillet den i en af vore faste kammermusikaftener), derefter fulgte Bartóks anden strygekvartet (1917) ved Waldbauer-kvartetten, nogle sange af Kodály og vistnok nogle klaver-stykker også af Kodály. Om aftenen på hotellet fortalte Carl Nielsen mig, at Bartók, efter at kvartetten var spillet, spurgte ham, om han syntes den var moderne nok? Carl Nielsen sagde til mig: Jeg synes, det var et underligt spørgsmål, for enten er musikken god eller ej. Det er ligegyldigt om den er moderne. Han fortalte mig ikke, hvad han havde svaret Bartok.

Således faldt ordene, spørgsmålet er ingen anekdote, men en historisk kendsgerning!

Hr. Riisager må forstå, at Bartóks bemærkning faldt efter at han havde hørt Carl Nielsens sonate spillet. Værket må have imponeret ham med dets aldeles per-

sonlige, aldeles enestående stil. Man må erindre, at sonaten er skrevet i 1912, samme år som Schönbergs »Pierrot Lunaire«, mens Bartóks kvartet er skrevet fem år senere. De tre komponister kendte ikke hinandens værker, de er også vidt forskellige, men hver især var på sin måde meget avanceret. Jeg er overbevist om, at Carl Nielsen selv var klar over, at hans sonate på sin vis var lige så moderne som Bartóks værk; men han lagde blot ikke nogen betydning i at »være moderne«. Jeg opfattede Bartóks bemærkning som udslag af et slags »mindreværdskompleks«; han havde nemlig de samme vanskeligheder at kæmpe med som Carl Nielsen, blot havde Carl Nielsen på dette tidspunkt vundet større anerkendelse (man tænke på den fjerde symfonis succes i 1916) end den, Bartók kunne notere sig.

Efter disse overvejelser får Bartóks spørgsmål en helt anden baggrund og betydning, end Knudåge Riisager tillægger det, og hvis man vurderer Carl Nielsens anden violinsonate i forhold til, hvad der var skrevet i udlandet på samme tid, var Carl Nielsen »avantgardist« - men lykkeligvis på et helt andet plan.

Det er mig kærkomment at være i stand til at korrigere de verserende forkerte fortolkninger af Bartóks spørgsmål og de forkerte oplysninger, der står i Torben Meyers bog bind II, pag. 168.

En ting må stå fast: Det er ikke nogen »anekdote«, og den skal bestemt ikke »aflives«, men forstås og vurderes i rette sammenhæng.

I så fald behøver man ikke at være min-dreværdsbetonet ængstelig over »at en så uhyrlig karakteristik af Bartók slipper ud over de snævre provinsgrænser og udbredes som en speciel dansk opfattelse af hans geni.«

Emil Telmányi.

Formandsskifte i DUT

Ved generalforsamlingen den 30. september afgik DUT's formand, Lavard Friis-holm efter et syv-årigt virke, der har givet DUT en af sine mest levende og bevægede perioder. Den fornyelse, der markeredes ved Jan Maegaards kortvarige formandsskab, blev under Lavard Friisholm fortsat og udvidet til at omfatte den bredest mulige orientering om de radikale fænomener i nutidsmusikken.

Det var under Lavard Friisholms ledelse, at DUT-arrangementer provokerede en oppositionsgruppe til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling. Man vil huske, at resultatet blev et overvældende tillidsvotum til formandens kurs.

Den kraftfulde kurs, som Lavard Friisholm har styret, vil blive fortsat - både med henblik på den fortsatte orientering i aktuelle musikfænomener samt i udvidelsen af virkesfæren indenfor landets grænser. De tidligere omtalte gymnasie-turneer er således et vidnesbyrd om denne linje.

Der skal fra DUT's medlemmer som bestyrelse lyde en varm tak til Lavard Friisholm for hans inspirerende arbejde.

Per Nørgård.

DUT generalforsamling

Torsdag den 30. september 1965

Formandens beretning om 1964—65

Det unge Tonekunstnerselskabs virksomhed har i sæsonen 1964-65 omfattet følgende arrangementer:

Serien »International ny musik« fandt i denne sæson sted på Kunstakademiet i samarbejde med akademiets elevråd, og ved seriens fire koncerter opførtes:

11/10-64. Michael von Biel: World ILS. Bussotti: 5 piano pieces for David Tudor. John Cage: Variation III for solo cello, samt Duet for Cymbal. Tashi Ichiyanagi: Music for Piano 4. Medv.: David Tudor og Michael von Biel.

1/11-64 opførte Bläserquintett des Süd-westfunks, Baden-Baden af Hans Werner Hen-ze: Quintett. Boris Blacher: Divertimento. Og Arnold Schönberg. Quintett op. 25.

Koncerten var arrangeret i samarbejde med Det tyske Kulturinstitut.

Medv.: Kraft Th. Dilloo, Horst Schneider, Hans Lemser, Karl Arnold og Helmut Müller.

22/11-64. Pianisten Frederic Rzewski opførte værker af Charles Ivés: Concord sonata. Stockhausen: Klavierstück X. Morton Feld-man: For Philip Guston. Rzewski: Poem.

26/3-64. Nordisk ISCM-samarbejde.

Her opførtes værker af Erik Jørgensen: Astrolabium. lannis Xenakis: Atrée. Karl-Erik Welin: Warum Nicht? Arne Mellnäs: Gestes sonores. Siegfried Naumann. Cadenze per 9 instrument! op. 10. Alle værker: l sté gang opførelse.

Medv.: Instrumentalensemblet »Música Nova« under ledelse af Siegfried Naumann.

De fire nordiske værker er fremkommet ved en konkurrence ISCM sektionerne imellem. Juryen bestod af en enkelt, nemlig den polske komponist Jozeph Patkowski. Til grund for valget af et 11 mands ensemble lå grækeren Xenakis' værk Atrée. Det kgl. danske musikkonservatorium.

27/10-64. Den berømte kvartetspiller Rudolf Kolish fortalte om wienerskolen og spillede værker af Webern: Price pour violon. Arnold Schönberg: Fantasi og Bartók: Solosonate for violin.

Thorvaldsens Museum.

29/11-64. Dansk Koncert. Der opførtes værker af Henning Christiansen: Beckett-sange. Jens Wilhelm Pedersen: to sange til digte af Gustav Munch-Pedersen (uropf.). Jan Mae-gaard: Octomeri for violin og klaver. Svend Nielsen: Duetter til Sarvigdigte (uropf.). Axel Borup-Jørgensen: Sange til digte af Helene Voigt-Diederichs og Rilke (uropf.). Jørgen Plaetner: Beta, samt Kappens Dronning (elektronisk).

Medv.: Bodil Christensen, Merete Bække-lund, Jolanda Rodio, Jan Arnholtz, Evy. Rafn, Inga Graae, Tamas Veto, Bent Lylloff, Suzanne Ibstrup, Flemming Christensen, Ove Winther, Ingolf Olsen, Wandy Tworek og Herluf Aurvig.

13/12-64. Ny tjekkisk musik. Det tjekkiske ensemble Música Viva pragensis opførte Marek Kopelent: Musik für 5. Ladislav Kupkovic: Duo. Zbynek Vostrák: Affekte. R. Komorous: Olympia. V. Šrámek: Métamorphoses. Petr Kotík: Kontrapunkte II. Jan Rychlík: Re-lazioni.

Medv.: Bohuslav Purger, Janda Pavel, Jan Sire, Petr Kotík, Karel Lang, Milan Kos-tohryz, Rudolf Komorous og Arnošt Wilde. Ny Carlsberg Glyptotek.

I samarbejde med Collegium Musicum var arrangeret 2 koncerter.

12/2-65. Opførelse af György Ligeti: »Aventures« (1. gang) samt foredrag af komponisten.

Medv.: Marie-Thérèse Cahn, Gertie Char-lent, William Pearson, Panni Nagy, Eyvind Rafn, Bjørn Fosdal, Ib Hermann, Johan Poulsen, Uffe Zachariassen, Bent Lylloff. Dirigent: Tamas Veto.

23/5-65. Koncert i forbindelse med Den danske ballet- og musikfestival. Følgende værker kom til opførelse:

Carl Nielsen: Andante lamentoso for strygeorkester. Jørgen Bentzon: Kammerkoncert nr. 3. Finn Høffding: Sinfonía concertante op. 23. Carl Nielsen: Lille suite op. 1.

Medvirkende. Bent Neuchs Sørensen, Erik Thomsen, Mogens Steen Andreassen, Tage Scharff, Aage Bredahl, Friedrich Gürtler og Collegium Musicums Kammerorkester, dirigent Lavard Friisholm.

Lousiana Museet.

Lousiana Museet gav ligeledes rum for to koncerter.

11/3-65. Nordisk ISCM samarbejde. 3 timers non-stop i forbindelse med udstillingen »• Mazotto-prisen 1964«. Elektrofoniske værker af Tenni (1. gang), Babitt (1. gang), von Biel (1. gang), Berio og Eimert (1. gang). Klaverværker af Xenakis (1. gang) Boulez, Cage og Takahashi (1. gang).

Medv.: Pianisten og komponisten Yuji Takahashi.

3/6-65. Koncert i forbindelse med Den danske ballet- og musikfestival. Ny dansk kammermusik. Henning Christiansen: Beckettsange. Jan Maegaard: Octomeri. Svend Nielsen: Duetter til Sarvig-digte. Jens Wilhelm Pedersen: to sange til digte af Gustav Munch-Pedersen. Erik Norby: »Introduktion«. Per Nørgård: »Rondo for 6«.

Medv.: Bodil Christensen, Merete Bække-lund, Jan Arnholtz, Børge Madsen, Inga Graae, Tamas Veto, Suzanne Ibstrup, Bent Lylloff, Arne Ryming.

(fortsættes)

Legatansøgninger

(November, se DM nr. 6).

DECEMBER

Inden 10/12: Axel E. Helsteds legat. Det kgl. danske Musikkonservatorium, H. C. Andersens Boulevard 36, Kbh. V.

- : Oberst, baron Gustav Wedell-Wedellsborgs legat (for musikere ved Gardehusarregimentet og disse enker). Gardehusarregimentet, Naastved.

Inden 31/12: Emil Bang's mindelegat. Solistforeningen af 1921 (for medlemmer). Professor Victor Schiøler, Attemosevej 36, Holte.

- : Peter Fyhris mindefond (for musikstuderende ved Universitetet). Universitetets økonomiske forvaltning. (Skema).

- : Clara Lachmanns fond til fremme af den skandinaviske samfølelse. Postfack 1527, Göteborg I.

- : Institution »San Caîaldo« (for ophold i marts/juli). Fuldmægtig Ellen Koch, Enig-hedsvej 12, Charlottenlund.

Runde fødselsdage

(November, se DM nr. 5)

DECEMBER

6. Konservatoriedirektør, mag. art. Mogens Heimann, 50 år.

15. Musikdirektør William Alberg, 75 år.

18. Violinbygger Knud Vestergaard, 60 år.

21. Pianisten A Ifred Mardahl, 80 år.

22. Pianisten Boris Linderud, 50 år.

24. Musikdirigent Carl Simonsen, 75 år. 28. Kgl. kapelmusikus Knud Kr. Pedersen, 70 år.

Dødsfald

Operasanger Ejner Jensen, 25/8, 70 år. Redaktør Kai Flor, 3/9, 79 år. Organist Karen Ryge, 4/9. Musiklærerinde Karen Paustian (anm. 7/9) Pianistinden Sofie Schultz (medd. 16/9) Pianist Henrik Knud Knudsen (anm. 18/9) Kgl. kapelmusikus Georg Hansen, 20/9 Musikpædagogen Niels Ebbesen (medd. 30/9)

Ny formand i DUT

Komponisten Per Nørgård har fra 1. oktober overtaget formandsskabet i DUT. Per Nørgård kan træffes på foreningens kontor, Møntergade 6 A, telefon 150726, mandag mellem 11 og 13.