Ledere

LEDERE

Træt

Som det fremgår af artikler i dette dmt, er Det kgl. Musikkonservatorium i København blevet træt af at have faget komposition inden for sine mure. Det er blevet for besværligt. Ikke bare fordi det som undervisningsområde er vanskeligt at håndtere og opstille kriterier for, men nok så meget fordi komposition - dvs. ny musik — giver anledning til så megen uro og snak. Den musik, man allerede har i forvejen - eller den nye, der ligner den - er meget nemmere at have med at gøre. For lærere, for musikere, for sangere, for hele konservatorieinstitutionen. Den giver fred i sindene og system i tingene.

På landets andet statskonservatorium synes man åbenbart noget andet. Centrum for kompositions-undervisning og aktuelle musikproblemer i det hele taget er hastigt ved at rykke fra konservatoriet i København til konservatoriet i Århus. Der har man ikke noget imod at se i øjnene, at musik er noget, der flytter sig, uroligt og spændende.

Naturligvis kan det være ret underordnet, om tingene sker det ene eller andet sted i landet. Merf bortset fra det kolossalt opkvikkende 5 tanken om, at der kunne ske noget to steder sideløbende, så er det under alle omstændigheder nedslående at se en kulturinstitution i stagnation.

Københavner-konservatoriet har nedlagt professoratet 5 komposition. Lad os forestille os, at man engang tilsvarende havde nedlagt Messiaens professorat ved Pariser-konservatoriet eller Blomdahls ved Musikhögskolen i Stockholm. Man skal ikke forsværge, at der er dem, der vil synes, at det havde været en velgerning mod menneskeheden. Ligesom man måske vil synes, at konservatoriet i St. Petersborg havde været bedre tjent med at undvære Rimskij-Korsakof som kompositions-professor. Så var man måske sluppet for en så besværlig person som hans elev Stravinskij...

dmi i ny form

dmt har med dette nr. fået nyt format og ny typografi. Også i tilrettelæggelsen er der sket visse ændringer: Lederen er genindført; artiklerne er disponeret i emnekredse; der er indført en debat-rubrik, som er åben for indlæg; alle anmeldelser er samlet under én rubrik; musikkalenderen er sat bagest på farvet papir. Tidsskriftet er kort sagt gjort så overskueligt som muligt. Og samtidig er der søgt indført en mere åben, mindre strengt faglig linie - musiklivets fatale isolation i den almene kulturdebat er ofte erkendt. Man vil derfor finde poesi og billedkunst side om side med det rene musikstof, hvor der har været en rimelig anledning. Og dette er kun en begyndelse. Det er hensigten med tiden at inddrage andre ekstra-musikalske aspekter - f. eks. etiske eller sociologiske -i den debat, som føres i dmt.