Om MPFs Tivoli-koncert til september

OM MPFs TIVOLI-KONCERT TIL SEPTEMBER Praktiske oplysninger

* Søndag den 10. september skal der være Mp F-elevkoncert i Tivolis koncertsal.

* Medlemmer, der ønsker at tilmelde elever til denne koncert, bedes inden 15. april til Mp Fs kontor meddele elevens navn og alder, opgavens fuldstændige titel og varighed. Solopræstationer bør ikke vare over 5 minutter.

* De tilmeldte elever tilsiges til en censur i april.

* Medlemmer fra provinsen, som gerne vil sende elever til koncerten, kan indsende en god båndindspilning af de indstillede elevers til koncerten anmeldte præstationer. Vi skal anmode om, at båndindspilningen sker på hastigheden 71/2""= 19 cm pr. sek. Båndet returneres efter aflytningen.

Yderligere bemærkninger

»Hvis man for alvor er interesseret i dansk musiklivs vækst og farbare udviklingsmuligheder, er de stats-prøvede musikpædagogers årlige elevkoncert i Tivoli på sommersæsonens sidste dag egentlig noget af det mest spændende, der kan bydes på,« skrev H.V. i »Aktuelt« efter Mp Fs Tivoli-koncert i fjor. Tivoli-koncerten er tilmed af stor betydning for Mp F som reklamemiddel. Hertil kommer, at medlemmernes elever får en glimrende chance for tribuneoptræden, som er en spændende oplevelse og for nogle et betydningsfuldt led i en musikalsk udvikling - under alle omstændigheder en ting, som virker stimulerende på musikundervisningen.

Arrangementet af disse elevkoncerter er imidlertid ikke uden problemer. Hvert år melder der sig hos arrangørerne de samme betænkeligheder: kommer der tilstrækkeligt med elevtilmeldelser? Kan man af de tilmeldte stille en koncert på benene, som vil have interesse for et mere eller mindre tilfældigt Tivolipublikum en sensommersøndagseftermiddag? Er der gode børneelever imellem? Er der tilstrækkelige muligheder for afveksling? Er der nogle virkelig dygtige elever imellem?

Det er vigtigt at præcisere, at der ikke er tale om, at eleverne skal møde med koncertpræstationer; foruden en sobert spillet eller sunget opgave må præstationen

bære præg af talent, således at præstationen interesserer. Uden dette kan man ikke holde publikum fangen i så lang tid.

Skal Tivoli-koncerterne videreføres3 må pædagogerne interessere sig for dem, og indstille de af deres elever, som er egnede, selv om opgaverne skal være færdigindstuderede inden censuren, og selv om de risikerer, at eleverne ikke antages til koncerten. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at det at en elev ikke antages ikke i sig selv betyder, at den pågældende elevs præstationer var uantagelige, men lige så vel kan betyde, at der på koncertprogrammet ikke var plads til den pågældende elevs præstationer. Tivoli-koncerten kan ikke i effektiv synge- og spilletid tage mere end ca. 60 minutter. Derfor har koncertkomiteen i mangfoldige tilfælde set sig nødsaget til at vrage gode præstationer, som blev til overs, når et interessant og afvekslende 60-minutter-program af de tilmeldte elever var stillet op.

Altså:

* kom frem med de dygtige elever, både børnene og de unge, både de dygtige begyndere og de erfarne viderekomne;

* vis forståelse over for vanskelighederne i forbindelse med Tivoli-koncertens tilrettelæggelse. Koncerten skal være afvekslende og levende;

* vær præcis med tilmeldingen. Tilmeldinger der fremkommer efter tilmeldelsesfristens udløb, kan ikke tages med; prøv derfor i tide at arrangere de sammenspilsgrupper, som er meget velkomne ved Tivoli-koncerten.

p. b. v.

Henning Bro Rasmussen

SANGERENS SYN PÅ LIEDINTERPRETATION

Det var glædeligt, at professor Laurens Bogtman overvandt sine sproglige betænkeligheder ved at påtage sig at gøre rede for sine rige erfaringer, som et stort spand af år i Liedens tjeneste har givet ham. Det er glædeligt, at Mp F ser det som sin opgave at gøre sit til at skærpe interessen for Lieden. Det var sørgeligt, at ikke flere havde fundet vej ind til dette arrangement, hvor en kunstner delagtiggjorde tilhørerne i sit syn på Lieden og på de egenskaber, som kræves for at kunne honorere de krav, som Lieden stiller til sangeren.

Mens man i operaen støttes af mange ydre ting (sceneri, orkester etc.), er man på podiet som Lied-sanger uden andre hjælpemidler end talentet. - Og hvad må så dette talent omfatte?

Først og fremmest et Stemmeapparat, som spænder fra det mygeste piano til et dynamisk forte og ejer karakteriseringsevne og evne til at farves efter skiftende stemninger og situationer. Sangeren må desuden besidde bl. a. fantasi, intelligens, hjertevarme og musikalitet for at kunne dække den følelses- og udtryksmæssige mangfoldighed, som poesiens mange aspekter udgør. Derudover må fordres en vejrtrækning, der kan være sangeren behjælpelig med at karakterisere poesiens indhold, der i visse situationer kræver en rolig afspændt indånding, i andre en hurtig snapindånding, atter andre en spændingsindån-ding, og altid må man være i stand til at bære fraserne til ende, samtidig med at diktion og karakterisering må forløbe på en naturlig deklamerende måde, ikke kunstig eller udspekuleret; man skal ikke per-sonifisere sig med, hvad der sker, snarere optræde som beretter, - dog må ansigtsudtryk og kroppens spændt- og afspændthed være med til at karakterisere indholdet.

At fortolkningskunst ikke blot er noget professor Bogtman taler om, men også er noget han selv behersker, vidste vi allerede i forvejen fra koncertsalen, men det blev yderligere fremhævet gennem nogle meget krævende Lieder, hvor de ovenfor omtalte egenskaber demonstreredes med bravour. Vi levede med i den fortvivlede stemning mellem mor og søn i »Edward«, vi morede os over den uheldige alf i »El-fenlied«, der søvnigt stolprende blev tryllet frem for os, og vi led med digteren i »Warnung«, der havde tømmermænd og blev drillet af sin muse; men mest frydede vi os måske over den kostelige fremstilling af ræven og ravnen i La Fontaines fabel. Den anden aften var helliget instruktion af nogle san-

gere og sangerinder, som professor Bogtman på sin venlige måde gav en kritik af deres præstationer og nogle råd om, hvad der kunne ændres. Man kunne måske nok (på den sidste aften) have ønsket - og fået et større pædagogisk udbytte af - at have hørt færre sangere, der så til gengæld kunne have fået en endnu grundigere instruktion og fået lejlighed til på stedet at forsøge at udføre nogle af de så rigtige og gode råd, de fik. Man troede ligesom ikke rigtigt på, at sangerne ville være i stand til at huske vejledningen, når de kom hjem.

Men lad ikke disse indvendinger kaste skygge over det glædelige initiativ og den levende beretning af en kunstner med så rige erfaringer, der her østes af til andre.

Vagn Thordal

Nye statsprøvede musikpædagoger i 1965

KLAVER

København: Ulla Frost

Kirsten Villadsen

Niels Eskjær-Christensen Århus: Inge-Lise Lentz Svendsen

Ulla Kammersgaard Pedersen

Peter Beck

Kirsten Bundgaard (udmærkelse)

Hilde Neergaard

Ole Jørn Nielsen (udmærkelse) Esbjerg: Gundhild Donslund Jensen Odense: Erna Barnholdt Holm

Henning Nørtoft Christensen

HØRELÆRE

København: Gunver Krabbe

Lisbeth Zimmer Andersson Esbjerg: Hanne Enkegaard

BLOKFLØJTE

København: Annette Friisholm Odense: Carl Larsen

SANG

København: Bodil Christensen (udmærkelse) Århus: Hanne Stavad

Esbjerg: Jens Axel Andersen

Hans Chr. Larsen VIOLIN Århus: Birte Henriksen

Ove Vedsted Larsen VIOLA Århus: Bente Brøgger Jensen