Musikpædagogernes muligheder

Af
| Årgang 41 (1966) nr. 02 - side 65-66

Musikpædagogernes muligheder

Fra LÆRERBLADET, som er medlemsblad for Odense Lærerforening, klippes følgende anmeldelse af Mp F's medlemsmøde i Odense den 21. januar »Om musikpædagogernes muligheder i dag« skrevet af E. H. Mødet har fremkaldt en omfattende presseomtale i Fyns Stiftstidende, Jyllandsposten, Information o. a. blade. Hovedsagen: Musikpædagogernes beskæftigelse ved skolerne bliver emnet for en række møder, som Mp F lader afholde, så snart Mp F's forslag til kontrakt mellem pædagoger og skoler og så snart Danmarks Sanglærerforeningens forslag til ordning af den frivillige musikundervisning ved skolerne bliver offentliggjort.

Fredag den 21. januar afholdtes et møde på Det fynske Musikkonservatorium, arrangeret af Musikpædagogisk Forening i Odense. Ved en rundbordssamtale behandlede man emnet: Musikpædagogernes muligheder i dag, og diskussionsdeltagerne var: Kommunelærer Jørn Steensig, cellisten Hans Erik Deckert og konservatoriets direktør, Poul Børch med formanden for Musikpædagogernes Landsforening Henning Bro Rasmussen som ordstyrer.

Kun en snes tilhørere, hvoraf de fleste var musikpædagoger, overværede mødet, der beherskedes af en interesseret dagligstuestemning, og man kunne heller ikke notere nogen dybtgående uenighed mellem diskussionsdeltagerne.

Hele mødets atmosfære kunne derfor nok opfordre til fortrolighed fra begge sider, musikpædagogerne, der også havde noget i posen, afholdt sig herfra, de lod os kun titte ned i posen, men skyndte sig at lukke den igen, da der var presse på.

Steensig var den første indleder og fastslog, at der ikke er nogen mulighed for ansættelse af løs eller fast arbejdskraft inden for folkeskolens undervisning, hvis man ikke har seminarieuddannelse.

Den traditionelle sangundervisning er blevet ændret i en retning, der giver undervisningen et instrumentalt islæt, men spredningen af sangundervisningen på timeplanen vanskeliggør dette arbejde. De valgfri timer i skolens ældste klasser optages mest af erhvervsbetonede fag, og valgfri hold i sang og musik er en sjældenhed.

Musik kan optages på timeplanen i forbindelse med korsang, men det kræver forudgående kunnen hos eleverne.

Behovet for instrumentalmusik har været så stort, at man på forskellige skoler har forsøgt herpå under skolernes fritidsundervisning. Der har ikke været nogen fast plan i dette arbejde, og man kunne ønske en ordning, hvorved musikpædagogerne kunne ansættes til varetagelse af fritidsundervisningens instrumentale arbejde. Danmarks Sanglærerforening arbejder med et forslag i den retning.

Deckert fulgte linien for musikundervisningens kår op gennem den sidste menneskealder. Han anlagde for hele sit indlæg et filosofisk humanistisk livssyn og så i debatten om de musiske fags placering i den kommende læreruddannelse et løfte om et alment gode, hvor musikpædagogikken kunne blive placeret som en vigtig faktor, samarbejdende med de øvrige musiske fag.

Deckert omtalte udviklingen inden for konservatoriernes undervisning. Tidligere var konservatorierne en musikalsk åndelig højborg, som så solistuddannelse som sit højeste mål. I dag anlægger konservatoriet et mere realistisk syn, idet man først og fremmest uddanner gode orkestermusikere og musikpædagoger, men han fandt, at konservatorierne endnu udviser nogen selvtilstrækkeighed i en vis afstandtagen fra de folkelige elementer i musikken.

Deckert ønskede kontakt til alle musicerende kredse og satte sammenspillet op som det primære i al musikundervisning. Det var musikpædagogernes mål at medvirke til en forbedret uddannelse af folkeskolelærere, hvorfor man også arbejdede på en plan til uddannelse af musikledere.

Poul Børch understregede kraftigt, at musikpædagogerne ikke havde ønske om at overtage skolens sangundervisning.

Instrumentalspillet må ikke drives som en leg, da leg let kan udvikle sig til pjat, hvorved eleven meget let mister respekten for sit instrument. Børch hævdede, at instrumentalundervisningen burde varetages af musikpædagoger, da en forkert indøvet teknik er meget vanskelig at lægge om.

Inden for lærernes videreuddannelse ville konservatorierne snart have noget at byde folkeskolens lærere.

Videre slog han til lyd for, at man også tog de unge udgåede elever med i skolernes instrumentalmusik, da disse unge stadig havde et behov for uddannelse og for sammenspil.

Direktøren sluttede med at fremsætte ønske om, at det offentlige ville yde støtte til arbejdet og understregede til sidst, at musikpædagogerne gerne ville undervise i instrumentalmusik, men kun der, hvor der var et behov herfor.

I diskussionens 2. omgang forelagde Steensig et skitseforslag til udbygning og organisering af musikundervisningen ved de kommunale skoler i Odense.

Dernæst ønskede Steensig begrebet musikleder uddybet. Spørgsmålet blev besvaret derhen, at musikpædagogerne arbejdede med et forslag til en musiklederuddannelse, som folkeskolelærere kunne have mulighed for at tage som videreuddannelse, men da betænkningen først ville blive offentliggjort til foråret, ønskede formanden, Bro Rasmussen, ikke at lade enkelthederne offentliggøre.

Steensig mente, at der ikke var musikpædagoger nok til at dække skolernes kommende behov og pegede på, at der blandt de udøvende musikere måske fandtes en reserve, som kunne ønske at uddanne sig til musikpædagoger.

Der udspandt sig også nogen diskussion om, hvilke musikinstrumenter der bedst egnede sig for skolemusik. Steensig gik ind for blæseinstrumenter, der er teknisk lettere end strygeinstrumenter.

Steensigs1 skitseforslag gav ikke anledning til megen diskussion. Bro Rasmussen fastsatte den omtalte konsulentstilling som en stilling, der krævede høje kvalifikationer: musiklederuddannelse og læreruddannelse samlet i én person. Han kunne meddele, at en del lærere allerede var under videreuddannelse som musikledere, så problemet med ansættelse af musikkonsulenter ville ikke blive stort.

Endelig besvarede Steensig et spørgsmål fra overlærer Ladegård om, hvorvidt forslaget kunne have til følge, at igangværende musikudøvelse på skolerne ville blive skadet af ordningen med et bestemt nej.