Ledere

Af
| DMT Årgang 41 (1966) nr. 04 - side 103-103

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf
  • Annonce

    Modtag nyhedsbrev

LEDERE

Poppen popper op ! ! !

En række artikler i dette dmt kan ses som et nødvendigt korrektiv til det popnummer, som blev udsendt for nogle år siden. Dengang var det midt under den store popdebat, som herhjemme var præget af ret ensidige synspunkter - Adornos opfattelse af poppen som fordummende kan vistnok betragtes som repræsentativ.

Imidlertid er der sket en del på området siden da. For det første er der med pigtrådsmusikken sket en uomtvistelig højnelse af poppens musikalske og kunstneriske standard. For det andet er der - hvad der er mindst lige så vigtigt - fra visse hold sket en væsentlig nuancering og relativering i opfattelsen af popkulturens funktion og karakter. Og for det tredie har et fænomen som popkunsten etableret nye kontakter mellem elitekunsten og massekunsten - vel at mærke uironiske, mere eller mindre accepterende kontakter.

Det er denne udvikling, vi har søgt at afspejle i dette nummer. En udvikling der også viser sig deri, at man på hørerlærerforeningens nylige møde på Båring Højskole netop diskuterede pigtrådsmusikkens forhold til musikundervisningen.

Per Nørgårds bidrag belyser analytisk den gedigne forhøjelse af poppens musikalske standard, som pigtrådsmusikken står for. Og en anden lige så vigtig side af sagen, nemlig pigtrådsmusikkens sociologiske indhold, den livsstil den står for, belyses af Leif Nylén. Især forekommer Nyléns påvisning af at sentimentaliteten i popmusikken kun er en rolle at være central. Dermed bortfalder et af de væsentligste argumenter, der herhjemme er fremført mod pop.

Dot er klart, at ræsonnementet i Nørgårds og Nyléns indlæg forudsætter et relativistisk kultursyn. Og Bengt Nermans artikel om demokratiets kultursyn plæderer teoretisk for et sådant kultursyn; den har været trykt i en bog som udkom allerede i 1962, men blev dengang ligesom overset af den danske debat om problemerne.

Endelig vil vi med nogle digte af en række yngre danske lyrikere vise eksempler på kunst, der i lighed med popmaleriet på forskellig vis går ind i massekulturen. Man har talt om en for 60'erne karakteristisk »angst for at isolere sig i finkultur« - det er bl. a. den angst vi gerne vil vedkende os med dette nummer.

Elektrofoni

For ikke så længe siden var det en ret udbredt opfattelse, at den elektroniske musik var lidt passé. Det nye medium blev ikke den vej til frelse, som visse havde håbet. Imidlertid synes det elektrofoniske medium at have fået fornyet aktualitet i den seneste tid. Man kan overalt spore en voksende interesse for en omvurdering af kunstens funktioner i lyset af teknologien - f. eks. arrangerer Fylkingen til efteråret i Stockholm en festival med temaet kunst og teknologi.

På denne baggrund rykker elektrofonien påny i centrum, og vi har derfor fundet det rimeligt at optrykke Ligetis afhandling om den elektrofoniske musiks historie. Endvidere har vi bedt Bent Lorentzen redegøre for det samarbejde, der nu er indledt mellem Århus Musikkonservatorium og Århus Elektroteknikum, et samarbejde, som må hilses med megen glæde. Hidtil har danske eksperimenter med elektrofoni jo i beklagelig grad været hæmmet af manglende interesse for samarbejde fra teknologernes side.

Årgang 41/1966, nr. 04