Nordisk musikforskermøde

MUSIKKALENDER

Nordisk musikforskermøde

I strålende sommervejr og inden for den ideeue ramme af Århus Universitet, specielt det nye musikinstitut, afholdtes i dagene den 16. til den 19. august det 5. nordiske musikforskermøde. De forudgående fire fandt sted i Oslo i 1948, i Stockholm/Uppsala i 1954, i København i 1958 og igen i Stockholm/Uppsala i 1962. Godt og vel 100 deltagere fra Sverige, Norge, Finland og, Danmark var samlet ved mødet, hvis værter var Dansk Selskab for Musikforskning og Musikvidenskabeligt Institut, Århus Universitet. Ligesom det var tilfældet ved tidligere nordiske musikforsker-møder samledes man om et par bundne temaer; de hed ved denne lejlighed: Nordisk symfonisk musik i tiden 1890-1925, og Aktuel folkemusikforskning i Norden, idet der dog også var afsat tid til frie referater.

Mødet åbnedes tirsdag eftermiddag i Vandrehallen i Universitetets hovedbygning med Knud Jeppesens »Lille Sommertrio« for klaver, fløjte og violoncel, udført med ynde af Ester Birch, Poul Johansen og Mihalyika Telmanyi. Professorerne Nils Schiørring og Søren Sørensen bød velkommen, og derefter holdt den store om ikke gamle mand i svensk musikforskning, professor Carl-Allan Moberg, mødets - som det hed - eneste egentlige foredrag: Drottning Kristina och musiken. Professor Moberg stillede til indledning spørgsmålet: Hvad var dronning Kristinas indstilling til musikken? - og gav derefter et overblik over, hvad vi ved om musikken såvel ved hendes hof i Sverige som efter hendes abdikation i hendes »salon« i Rom. Konklusionen efter professor Mobergs vurdering af kilderne var, at dronningen repræsenterede renaissancens efterklang og foretrak den forfinede kammermusik for den barokke pragt; frem for nogen anden musik skal hun have værdsat Gesualdos intellektuelt prægede kompositioner.

Om aftenen samledes mødets deltagere til en uformel sammenkomst i Studenternes hus.

Størstedelen af onsdagen var viet den første session over den nordiske symfonik i tiden 1890-1925 og indledtes af lektor Bo Wallner, Stockholm, der gav en oversigt over det symfoniske tonesprog i Norden i det pågældende tidsrum. Bo Wallner begyndte med at sige, at han afstod fra at drage Grieg, Carl Nielsen og Sibelius ind i sin fremstilling, selv om disse dominerende skikkelser dog måtte fastholdes som den nødvendige baggrund for hele udviklingen. Med talrige omhyggeligt udvalgte eksempler belyste han derefter den lidet kendte udvikling i deres samtidiges produktion, så at tilhørerne ikke blot fik et langt mere nuanceret indtryk af periodens symfoniske musik, men også kom til at se de tre store så at sige i et nyt perspektiv. Bo Wallners »indledning« blev et af kongressens vægtigste indlæg. En række mindre bidrag fulgte: lektor Øivind Eckhoff, Oslo, talte om »Noen hovedtrekk ved stilen i Johan Svendsens orkesterværker«; professor Johan Rosas, Åbo, præsenterede en symfoni fra 1897 af komponisten Ernst Mielck, et ret ukendt værk, der muligvis har virket som en tilskyndelse på Sibelius; professor Erik Tawaststjerna, Helsingfors, viste i sit indlæg »Den programmatiska bakgrunden for Sibelius' två första symfonier« hvordan beslægtet musikalsk stof i Sibelius' produktion kan stå med ret forskellig programmatisk baggrund. Selv om der foreligger programmatiske kommentarer fra komponistens hånd til musikalske motiver, der senere anvendes i symfonierne, går det derfor ikke an umiddelbart at indlæse disse programmatiske ideer i symfonierne. Førstebibliotekar Sven Lunn, København, gjorde opmærksom på betydningsfulde forskelle mellem Fröhlichs, J. P. E. Hartmanns og Gades instrumentations-praksis. Især i deres anvendelse af hornet i orkestersatsen viser Frölich sin gæld til militærmusikken, Gade sin afhængighed af forbilledet Mendelssohn, mens Hartmann med mere solistisk prægede og navnlig høje hornpassager synes at pege frem mod Carl Nielsen. Organist, stud. mag. Torben Schousboe, København, fremlagde en liste over Koncert-repertoiret i Musikforeningen i København fra 1886 til 1931, et supplement til Angul Hammerichs statistik i »Musikforeningens Festskrift H« (1886).

Hermed var første session til ende. I pausen midt på dagen var mødets deltagere blevet modtaget og beværtet på rådhuset. Eftermiddagen gav yderligere plads for to frie referater: musikforlægger Dan Fog, København, talte om datering af danske musiktryk fra tiden 1783-1910 og fremlagde en liste over danske musikforlag fra perioden samt deres pladenumre og andre oplysninger til hjælp ved dateringen. I tilknytning hertil havde Dan Fog arrangeret en udstilling af ældre danske musiktryk i et andet af instituttets lokaler. Museumsinspektør, dr. Herbert Rosenberg, København, berettede spændende om Nationaldiskotekets historie og dets nuværende funktion.

Om aftenen overværede deltagerne opførelsen i Den gamle By's teater af Paisiello's »Barberen i Sevilla« og besøgte efter forestillingen bryggeriet Ceres.

Torsdag den 18. koncentrerede alle indlæg sig om kongressens andet hovedpunkt: Aktuel folkemusikforskning i Norden. En indleder fra hver af de fire repræsenterede lande, professor Olav Gurvin, Oslo, museilektor Jan Ling, Stockholm, professor John Rosas og professor Nils Schiørring, gjorde rede for folkemusikforskningens vilkår og veje i de enkelte lande, og i denne forbindelse efterlyste Jan Ung et nærmere nordisk samarbejde inden for denne forskningsgren I den norske afdeling talte desuden professor Hampus Huldt-Nystrøm, Trondheim, om musikalsk dialektforskning, nærmere eksemplificeret i hans arbejde med at udskille »norske« vendinger i springdans og »svenske« i polska. Resultatet demonstreredes med overraskende klarhed, da professor Huldt-Nystrøm til slut på tavlen skrev to i hovedtrækkene ens dansemelodier, den ene udpræget »norsk«, den anden lige så tydelig »svensk«. Sivilinqeniør Ola Kai Ledang, Oslo, fortalte om Instrumentell analyse av enstemmig musikk, og gjorde rede for de anvendte analyseinstrumenters herkomst og funktion.

Senere talte fil. lic. Axel Helmer, Stockholm, om problemet folkemusik/konstmusik i svensk solosang, mens et andet svensk indlæg om forholdet mellem koral og folkevise desværre måtte udgå. Axel Helmer gav i øvrigt i et lidt senere indlæg en rapport om det arbejde, der er gjort i det af ham selv ledede Svenskt Musikhistoriskt Arkiv, der oprettedes sidste år. I tilknytning hertil uddeltes en udførlig årsberetning, Bulletin 1. En livfuld præsentation af problemerne omkring »Piae Cantiones«, især om samlingens baggrund i böhmisk, tysk og nordisk tradition gav fil. lie. Folke Bohlin, Uppsala, hvis indlæg på grund af vanskeligheder med at overholde programmets tider først blev holdt den følgende morgen. Også fra Finland kom et indlæg om »Piae Cantiones«; dr. Himo Mäkinen, Kellokoski, fortalte om sit arbejde med og syn på de komplicerede satsproblemer i den ældste udgave af samlingen fra 1582. Den danske afdeling omfattede tre bidrag. Afdelingsleder Karl Clausen, Århus, havde kaldt sit indlæg: Indledning til en sønderjydsk sanghistorie; han gjorde rede for det indsamlingsarbejde, som han forestår i Nord-, Mellem- og Sydslesvig, og for de sanghistoriske problemer, mødet mellem tysk og dansk kultur skaber i disse områder. Komponisten Thorkild Knudsen, København, hvis indlæg hed Ornamental salmesang i Danmark, på Færøerne og på Hebriderne, var i sit arbejde nået til en helt ny opfattelse af melodiernes bevægelighed. Ud fra overvejelser over indsamlede melodier fra de »stærke jyders« sang i Danmark, fra Kingo-sangen på Færøerne og fra den folkelige udførelse af Davids-salmer på Hebriderne, talte Thorkild Knudsen dels om salmesang »på modersmålet«, også hvad melodierne angår, og dels om de enkelte melodiers varierede karakter, selv når det drejer sig om samme meddelers udførelse af samme sang på forskellige tidspunkter. Thorkild Knudsens beretning rejste mødets livligste diskussion med spørgsmål og kommentarer fra professor Gurvin, fil. lic. Jan Ling, afdelingsleder Karl Clausen m. f l. Herefter talte komponisten Poul Rovsing Olsen, København, om musikken hos det afrikanske mindretal i sheikdømmerne ved den persiske golf. Til de spillede musikeksempler havde Rovsing Olsen med stor omhu udarbejdet transskriptioner i en forståelig notation, hvad der bidrog væsentligt til tilhørernes udbytte af musikken.

Den indholdsrige dag sluttede med, at deltagerne var Universitetets gæster ved en middag og efterfølgende dans i Studenterhuset, idet man på vejen - som en hors d'oeuvre - i Universitetets aula havde lejlighed til at nyde Århus Strygekvartets udførelse af Carl Nielsens strygekvartet i F-dur.

Om fredagen bød formiddagen på fire (fem) frie referater fra danske deltagere. Mag. art. Finn Egeland Hansen, Århus, fortalte om en analyse af tonalitetsforhold i det gregorianske repertoire i Cod. Montpellier H 159, et arbejde, hvortil han har udnyttet den moderne databehandling. Undertegnede referent bidrog med et indlæg betitlet: Stemmeføringsmønstre i Mogens Pedersens 5-stemmige satser, hvilket ligeså dækkede over en statistisk undersøgelse. Stud. mag. Peter Ryom, København, talte om Problemer omkring Vivaldi-overleveringen, et forsøg på - i fortsættelse af en fortrinlig specialeafhandling - at få et overblik over de endnu højt utilstrækkeligt klarlagte kildeforhold. Det sidste referat, der retteligt bestod af to, var professor Søren Sørensen og docent dr. Henrik Glahns (Århus og København resp.) fremlæggelse af det sensationelle håndskriftfund fra Clausholrn slot. Professor Sørensen fortalte om slottet og dets historie samt om orglet, i hvis bælge håndskriftet havde været anvendt som tætte
materiale. Dr. Glahn gennemgik det repertoire, håndskriftet rummede, dvs. kompositioner af bl.a. Schildt, Scheide-mann, Joh. Radeck og Jacob Praetorius. Navnlig de fundne kompositioner af den sidstnævnte komponist har krav på interesse, idet det drejer sig om værker, der ikke i forvejen er kendt fra andre kilder. På grund af håndskriftets beskæring var arbejdet med identifikationen været yderst vanskeligt, og der er partier af det, der endnu ikke er identificerede.

Om eftermiddagen drog kongressens deltagere til Clausnolm slot, hvor man blev modtaget af slottets ejer, civilingeniør Henrik Berner, der førte selskabet til slottets kirke og fortalte lidt om stedets historie. I den smukke kirke med det nyrestaurerede orgel overværede man nu en koncert, hvor værker fra det nyfundne håndskrift bragtes til opførelse sammen med andre værker fra samme tid. Organist Grethe Krogh Christensen spillede værker af Scheidemann, Melchior Schildt, Jacob Praetorius, Buxtehude og en anonym bearbejdelse af Aleneste Gud i Himmerig, og akkompagnerede Tove Hyldgaard og Bodil Gøbel i værker af Scheidt og Heinrich Schütz. Koncerten afsluttedes med Buxtehudes triosonate i C-dur, som blev spillet af violinisterne Einar Sigfusson og Lilli Sigfusson, cellisten Mihalyika Telmanyi og med professor Søren Sørensen ved orglet. Siden viste medlemmer af familien Berner deltagerne rundt på slottet.

Kongressen afsluttedes officielt ved en middag på det meget smukt beliggende Hotel Hvide Hus i Ebeltoft, hvor mange benyttede lejligheden til med festlige taler i den betagende solnedgang at hylde værtsfolkene i Århus.

For de deltagere, der var tilbage i byen, havde professor Tage Nielsen den følgende formiddag arrangeret en modtagelse på Det Jydske Musikkonservatorium, der ligesom Musikvidenskabeligt Institut både med hensyn til arkitektonisk skønhed og praktisk udformning nok er egnet til at vække misundelse i deres københavnske søsterinstitutioner. Et lignende arrangement fandt om søndagen sted på det nye Musikhistoriske Museum i København, hvortil dr. Henrik Glahn havde indbudt.

Carsten E. Hatting.

Meddelelse fra DUT

Komponister, der ønsker at bringe specielle værker i forslag med henblik på udvælgelse til den kommende ISCM-fest (i Italien), bedes indsende partiturer og — så vidt muligt — bånd til DUTs kontor.

Seneste aflevringsdato: 10. oktober d. å.

Bestyrelsen