Musik og teknologi

Af
| DMT Årgang 41 (1966) nr. 06 - side 171-171

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

LEDERE

Musik og teknologi

Forholdet mellem musik og teknologi er temaet for dette nummer, og problemstillingen blev allerede strejfet i Ligetis afhandling om elektrofoni i dmt 4:66, hvori det bl. a. hed: »Tekniske produkter, der er frembragt af den menneskelige ånd, virker tilbage på den åndelige udvikluing, en forandret bevidsthed opfinder nye tekniske produkter og bruger dem siden på en ny måde. Således består der en stadig vekselvirkning mellem kunst og teknik.«

Billy Klüvers artikel i dette nummer behandler netop denne mere generelle side af sagen. Og de øvrige artikler handler mere specielt om en ny brug af det nye tekniske produkt, man herhjemme sædvanligvis kalder datamaskiner. Datamaskiner kan både bruges syntetisk, dvs. som middel i den kompositoriske skabelsesproces, og analytisk; dvs. som middel for musikforskningen.

Den sidste anvendelsesmulighed fortæller Jens Brincker om, idet han samtidig giver en generel beskrivelse af datamaskinens funktionsmåde. Og Max Bense behandler heroverfor mulighederne for at formulere en relevant æstetik i forbindelse med en kunstnerisk udnyttelse af datamaskiner. Endelig giver Knut Wiggen en historisk oversigt over de hidtidige forsøg med datamaskinemusik.

Muligvis vil én og anden skutte sig ved de perspektiver, der her oprulles; det har længe været god humanistisk latin at betragte kunst og teknologi som modsætninger. Hertil kan man bl. a., som Max Bense har gjort det i en anden sammenhæng, svare: Med datamaskinerne er teknikken brudt dybere ind i vores åndelige og sociale liv end nogensinde før. - Der er kun grund til at glæde sig over, at dette måske vil føre til en opfyldning af den kløft, den engelske forfatter C. P. Snow har beskrevet i sin bog »Two Cultures«.

Lavard Friisholm

Ved DUTs generalforsamling blev Lavard Friisholm udnævnt til æresmedlem. I den anledning skriver Per Nørgård om ham. Desuden aftrykker vi Friisholms takketale samt en liste over de danske værker, han har været med til at uropføre.

For nogen tid siden skrev en københavnsk anmelder om Friisholm, at »han går ind for alting, derfor står han for ingenting.« Sandheden er præcis den modsatte. Hvis nogen dansk dirigent har vist kunstnerisk holdning og stået for noget, så er det Friisholm. Og det er netop for denne holdning han bør hyldes.

Årgang 41/1966, nr. 06