Musikeruddannelse i Israel

Af
| DMT Årgang 42 (1967) nr. 01 - side 13-14

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Elisabeth Klein:

Musikeruddannelse i Israel

Efter veloverståede koncerter på Academy of Music i Tel-Aviv og i ZOA-House's Goodman Auditorium ligeledes i Tel-Aviv blev jeg indbudt til at spille i Jerusalem og Haifa og under ledelse af »The Directing Supervisor of musical education in Israel« Mr. Amiran-Pougatchov vist omkring i landet, hvorved jeg fik lejlighed til at besøge Academy of Music i Jerusalem, konservatoriet i Haifa og en kostskole på bjerget Har Ephraim der ligger mellem Haifa og Nazareth, samt flere kibbutz'er.

Staten Israel's befolkning består af 70 forskellige nationaliteter, og det er naturligvis meget vanskeligt at smelte disse mennesker sammen til een nation. Alle må lære sig hebraisk og de fleste kan klare sig mere eller mindre godt på dette sprog.

Naturligvis er sproget ikke noget problem for den såkaldte anden generation, de er jo vokset op med det, men det var og er stadigvæk et problem for de ny indvandrere. Her kommer musikken ind i billedet. Den israelske stat er klar over, at foruden værnepligten, det vil sige militæruddannelsen, er musikken det andet punkt, som befolkningen kan samles om. Derfor er musikundervisningen af stor vigtighed. Den er styret af Ministry of Education and Culture i Tel-Aviv. Undervisningen kontrolleres af Directing Supervisor Mr. Amiran-Pougatchov, som personlig kontrollerer den i Tel-Aviv og Jerusalem, og han har 2 distriktchefer under sig, den ene kontrollerer hele det nordlige områcje med hovedsæde i Haifa, den anden det sydlige område med ørkenbyen Beer-Sheva som hovedsæde. Mr. Amiran har faktisk hånd i hanke med hele musiklivet, om det så er operaen, radioen, Israel philharmoniske orkester eller musikundervisningen fra de laveste klasser i skolen til akademiets mesterklasser.

Mr. Amiran er ikke blot embedsmand, han er fuldt uddannet musiker, komponist og interesserer sig glødende for alle grene af den ny musik.

Musikundervisningen er allerede i små klasse vældig godt tilrettelagt. Børnene bliver ikke blot undervist i sang og rytmespil, der arrangeres også minikurser for dem, hvor orkestrets instrumenter bliver præsenteret og forklaret. Strygeinstrumenterne er de første, og i tilknytning hertil hører børnene et strygeorkester, som kommer og spiller for dem på skolen. Så kommer træblæserne. Når eleverne har lært træblæserne at kende, kommer turen til messingblæserne og slagtøjs-gruppen. Så er de modne til at høre et helt symfoniorkester.

Det efterfølgende kursus er en historisk gennemgang af notationen, det vil sige nodeskrivning fra 1400-tallet til vore dages ofte brugte grafiske notering.

Denne grundlæggende undervisning gives ikke blot i de større byer, men også i små landsbyer og kibbutz-skoler. Således har jeg overværet en musiktime i den indledningsvis nævnte kostskole på Har Ephraim. Læreren analyserede meget nøje 1. satsen af Beethoven's 1. symfoni og afsluttede med at spille satsen på grammofonplade. Eleverne var i 14-15 års alderen. Efter timen blev jeg opfordret til at spille en del af Ib Nørholm's Strofer og marker samt 1. satsen af Boulez' 2. klaversonate, som eleverne lyttede til med største interesse.

Musikalsk begavede børn kan blive optaget på konservatorierne når de har lært at spille i 4-5 år. Konservatorieuddannelsen er på 11 år og derefter kan de allerbedste blive optaget på Akademiet.

Der er konservatorier i Tel-Aviv, Jerusalem og Haifa. Konservatorierne i Tel-Aviv og Jerusalem tæller hver 1000 elever og i Haifa 500 elever. Akademiet i Tel-Aviv har 200 studerende, mens Akademiet i Jerusalem har 120 studerende. Begge steder er Akademierne universitetets fakulteter og uddannelsen til professionel musiker er på 5 år. De studerendes standard er på meget højt niveau, der kræves meget af dem, men til gengæld har de ideelle forhold at arbejde under.

Undervisningen er ikke gratis, indtil nu har alle universitetets studerende betalt 800 IL (ca. 1850 kr.) årlig, men staten har fra 1. december forhøjet det til 1200 IL (ca. 2470 kr.), hvad de studerende naturligvis er meget utilfredse med, og de taler om at gå i strejke for på denne måde at demonstrere mod de høje studieafgifter. Akademierne i Tel-Aviv og Jerusalem er meget flotte nye bygninger, hvor der også findes rigeligt med øvelseslokaler.

En af de sidste dage under mit ophold i Tel-Aviv blev jeg inviteret til Israel Music Institut (musikforlag) for at høre nyere israelsk musik på bånd. Efter at have hørt den ene storartede fremførelse efter den anden, spurgte jeg, hvem der har indspillet kompositionerne på bånd. Direktøren Mr. W. Elias svarede, at da der årligt udkommer ca. 40 kompositioner i Tel-Aviv og ca. 20 i Jerusalem, må man naturligvis hjælpe dem igang ved at opføre deres værker. .

Dette blev bl. a. gjort ved at lade sidste års akademielever indspille de unge komponisters værker, og det var disse indspilninger jeg havde hørt. De unge komponister har således et snævert samarbejde med de unge udøvende kunstnere. -

Dette samarbejde synes at være særdeles frugtbart, hvilket bl. a. kan ses af det israelske musiklivs ualmindelig høje stade.

Årgang 42/1967, nr. 01